Vildfarelse – afsnit 11 – Mødet med Michael (II)

Tom kom tilbage med fire store glas øl presset sammen mellem hænderne. Han så ud som om, at han var ved at tabe dem, da han forsigtigt satte dem på bordet, så Jesper fór frem for at gribe dem. Michael sad bare overfor og smilede af situationen.

– Hvor er Chrisser? spurgte Tom.

– Han er ude for at samle en eller anden stakkel op. Jeg tror, at han er trængende, sagde Michael henkastet.

– Han er bare på toilettet, sagde Jesper.

Michael smilede sit blændende smil til Jesper, men denne gang var det lidt overbærende. – Du kender ikke Chrissers ry og rygte, hvad? Det er tilsyneladende ikke kun et rygte. Jeg har mødt ham tre-fire gange, og hver gang med en ny fyr. Du kender ham, Tom. Er det sandt?

Tom så lidt irriteret ud. – Chrisser er alle tiders, men han har lidt svært ved at holde på kæresterne. Og hvad så? Han er ikke så gammel. Han har ikke behov for at blive registreret de første par dage, så lad ham dog gøre som han har lyst. Han har sgu heller ikke haft det for nemt med familien.

– OK, sagde Michael blot.

– Hvad er det for noget med familien? spurgte Jesper. Hans nysgerrighed var vakt.

– Du ved, hvordan det er at springe ud for forældrene, ikke? sagde Tom. – Hans forældre var bare så lidt forstående, som man kan være. Der gik ikke en halv time, så stod han på gaden med en weekendtaske, og han ser dem kun sjældent, selvom de kun bor en halv time væk. Hver eneste gang, at han er i nærheden af sin far, kommer de op at skændes.

Jesper havde lyst til at fortælle Tom, at han slet ikke kendte til det – at han absolut ikke var sprunget ud på nogen måde – men Michaels tilstedeværelse fik ham til at veje sine ord grundigere. Hvis han skulle gøre sig forhåbninger om, at lære Michael bedre at kende, var han nok nødt til ikke at skilte alt for meget med, at alt dette var helt nyt og uprøvet for ham. Han forbandede sin uerfarenhed langt væk. Selvom han mange gange havde flirtet med piger før han mødte Sasha, var det helt uvant for ham, at forsøge at komme i kontakt med en fyr, og Jesper var overbevist om, at netop Michael var den fyr, han allerhelst ville i nærmere kontakt med. Nu fortrød Jesper bittert, at han havde forsøgt at bilde Chrisser ind, at han slet ikke var til fyre, men det var for sent nu. Han var gennemskuet. Hverken Chrisser, Tom eller Michael var tilsyneladende i tvivl. Heldigvis kunne de ikke se hans utryghed ved hele situationen. Det var ikke bare en anderledes fornemmelse at være på en café for homoseksuelle, men det hele var en lille smule anderledes – der var mange flere mænd og tøjstilen var lidt mere moderne og udfordrende, end Jesper var vant til, men Jesper var slet ikke i tvivl om, at han kunne lide det, og han kunne lide spændingen ved at gøre noget, der var en lille smule forbudt. Han var egentlig lidt forundret over, at han havde turdet gå ind på Sebastian, men hans nysgerrighed og trang til at finde sig selv havde drevet ham. Og nu sad han her med to ægte bøsser overfor sig.

– Ok, Chrisser har det svært, men det forklarer ikke, at han absolut skal komme slæbende med nye fyre hver gang, sagde Michael undskyldende. – Hvordan kan det egentlig være, at du forsvarer Chrisser? Godt nok er I venner, men I er da så forskellige som nat og dag.

– Jeg holder meget af Christopher, ok? Jeg har kendt ham i nogle år efterhånden, og vi har været igennem lidt af hvert sammen. Det var ham, der holdt mig i hånden, da jeg var igennem AIDS testen sidste år. Jeg har aldrig i mit liv været så bange, men Chrisser var der hele vejen, og så betyder hans livsstil slet ingenting.

Michael tog Tom kærligt om nakken, og så ham dybt i øjnene. Jesper mærkede et lille stik af jalousi.

– Er du forelsket i ham, Tom? Michael strøg Toms nakke.

– Måske, sagde Tom og så ned i bordet. – Men det er vores venskab, der er det vigtigste for mig.

– Er der noget galt? Chrisser var kommet tilbage, uden at Jesper havde opdaget det, og stod nu ved bordet og så bekymret ud.

Michael trak hånden til sig. – Nej, ikke spor.

– Skal vi ikke snart gå, Chrisser? spurgte Tom med en bedende undertone.

– Jo, jo, men klokken er kun lidt over ti. Skal vi ikke vente lidt? Der er jo ikke et øje på Pan på det her tidspunkt, og jeg har slet ikke drukket min øl endnu.

Chrisser satte sig ned. – Jeg siger Jer: Der er ikke en eneste flot fyr, som jeg ikke allerede har datet – bortset fra Jesper, selvfølgelig.

– Nårh, hvad med mig? sagde Michael og lo.

– Hvornår får Lars fri, Chrisser? spurgte Tom. – Ville han kommer her ind, eller ville han møde os på Pan?

– Han ville ringe for at høre, hvor vi var henne, når han fik fri. Han har fri klokken tolv, men han skal lige forbi eks’en og aflevere nogle ting.

– Har han lige smidt eks’en ud, eller hvad? spurgte Michael interesseret.

– Ja, i sidste uge. Han ringede tirsdag aften fuldstændig knust. Han havde taget ham på fersk gerning med en fælles veninde. Tænk, han var slet ikke bøsse, da det kom til stykket! Han havde løjet for Lars i alle de måneder, de havde kommet sammen – Lars havde ingen anelse om, at han havde den slags tendenser. Kan man forestille sig noget så klamt?

Michael lo. – Stakkels Lars. Og så kom du selvfølgelig som den frelsende engel, og viste ham hvad en rigtig bøsser er?

– Når Chrissers humørpatrulje bliver tilkaldt, forsvinder alle depressioner som dug for solen! lo Chrisser. – Der er ikke noget, der hjælper så godt som et lille hyggeknald. Jeg havde helt glemt, hvor veludrustet Lars er, sagde Chrisser nærmest i falset. – Tænk at Thomas – ja, altså eks’en – kunne finde på at bedrage så dejlige 21 centimeter!

– Har du målt efter? spurgte Michael vantro, mens Jesper så undrende til.

– Det gjorde jeg engang. Jeg måtte simpelthen vide det, da jeg så hvor stor den var, men det er ikke kun størrelse – han ved også, hvordan den skal bruges! sagde Chrisser med et tøsefnis.

– Spar os bare for detaljerne, sagde Tom lettere irriteret. – Skal vi ikke snart se at komme afsted?

– Rolig min skat! Jeg skal da lige drikke ud. Slap nu bare af, så tager vi afsted om tyve minutter, sagde Chrisser og klappede Tom på låret, mens han lagde benene koket over kors. – Nu vil du garanteret påstå, at du heller aldrig har været på Pan, ikke sandt Jesper?

– Øhhh, jo, sagde Jesper lettere forundret over Chrissers ligefremme beretning. – Det har jeg faktisk aldrig.

– Gud, så var det da godt, at du mødte mig. Jeg skal nok introducere dig – især for Rasmus, den søde bartender i caféen. Ham vil du helt sikkert kunne lide. Vi plejer altså at holde til ovenpå, selvom Nikolai nogle gange spiller lidt for meget Birthe Kjær. Når man først har hørt “den knaldrøde gummibåd” hver eneste weekend tre uger i træk, så har man ligesom fået nok af den. I det mindste er han holdt op med at spille Marilyn Monroe og den slags.

– Er det ikke Johnny, der kommer dér? udbrød Tom. – Og hvem er det, han er sammen med? Jeg troede, at han var faldet for en skabsbøsse. Det kan da umuligt være ham, han har med!

En solbrun, ung mand, med et meget drenget udseende, som Jesper vurderede umuligt kunne være mere end 21 år, kom hen imod dem. Et skridt bag ham gik en køn dreng, der så ud som om, at han lige var faldet ned fra månen.

– Heeej søde! udbrød Chrisser, så det kunne høres i hele lokalet. – Hvor ser du godt ud!

– Heeeej, min ven. Hvordan går det? spurgte Johnny, mens han og Chrisser udvekslede kindkys.

Michael bøjede sig over mod Jesper, og sagde næsten hviskende: – Skal vi ikke gå?

Jesper, der efterhånden følte sig som en hund i et spil kegler, følte en ubeskrivelig lettelse over, at han åbenbart ikke var den eneste, som ikke følte sig hjemme i selskabet. Han havde oplevet en tiltagende frustration over, at han følte sig så anderledes, når han netop nu havde så stort et behov for at føle sig hjemme i en verden, som var helt ny og uprøvet. Michaels udstrakte hånd havde grebet ham i faldet, men en ny usikkerhed sprang frem: hvad ville Michael?

– Hvor hen? spurgte Jesper næsten uhørligt.

– Hvad med et glas vin hjemme hos mig?

Jesper havde ikke turdet håbe på det. – Ok.

Michael rejste sig straks. Chrisser og Johnny, som var midt i en udredning om Chrissers forhold til Lars, så på Michael.

– Vi går, sagde Michael.

– Allerede? spurgte Chrisser. – Vi har jo ikke drukket ud endnu. Skal vi ikke følges ad? Og hvem er ‘vi’?

– Jeg går med, sagde Jesper og rejste sig.

– Vi tager ikke med på Pan i aften, sagde Michael, og tog sin jakke på.

– Jamen, jeg skulle jo vise dig Pan, sagde Chrisser henvendt til Jesper.

– Det må blive en anden gang.

Jesper tog sin jakke på, og så på Michael efter noget hjælp til at forklare, hvorfor de gik, og hvor de skulle hen. Han vidste, at spørgsmålet uvægerligt ville komme.

Michael læste Jespers blik. – Det kan være, at vi ses på Pan i morgen. Hvad tid er I der? spurgte han for at afværge eventuelle spørgsmål.

– Vi er der senest halv et, ikke Tom? sagde Chrisser.

– Ok, vi ses. Er vi gået, Jesper? Michael lynede jakken, mens han så på Jesper.

– Ja. Vi ses måske, sagde Jesper henvendt til Chrisser og Tom.

Chrisser skævede til Tom og smilede lumsk. – Hav en god nat, søde. Hils Søren, når du ser ham, og sig, at han skal ringe til mig. Jeg er nødt til at høre, hvilke madrasser han har besøgt i weekenden.

– Det skal jeg gøre, sagde Jesper og begyndte at gå.

Michael var foran ham, og idet de passerede drengen, der stadig stod og så genert ud et par skridt bag Johnny, hørte Jesper Michael hviske til drengen: – Pas nu godt på dig selv – hele tiden.

Drengen så forundret på Michael, og da de var et par skridt borte, hørte Jesper ham sige bag sig: – Det skal jeg nok.

Fortsættes…