Vildfarelse – afsnit 108 – Alene

Der var ingen hjemme, da han kom tilbage til lejligheden efter aftenen med Jonas. Klokken var endnu ikke elleve, så Lars var nok stadig hos Dorthe. Jesper besluttede at stene lidt foran fjernsynet og fandt hurtigt en kanal med en ligegyldig, uendelig lang serie, som han havde set nogle få afsnit af tidligere, så han i det mindste kendte hovedpersonerne og vidste lidt om, hvad baggrunden for historien var.

Lidt over elleve besluttede han sig for at gå i seng, men da han stod i badeværelset og børstede tænder fornemmede han pludselig Jonas’ duft på sin krop, og det ville han trods alt ikke byde Lars. Han tog derfor et langt, varmt brusebad og brugte lidt mere sæbe, end han plejede. Han blev lidt vred på sig selv over skyldfølelsen, for han følte trods alt ikke, at han skyldte Lars noget, men den nagede ham alligevel, og også da han skulle til at smøre deodorant på, gav han et ekstra lag for at overdøve de sidste rester af lugte fra aftenens eventyr.

Lidt senere lagde han sig under dynen. Han havde ikke taget underbukser på i håbet om, at Lars ville se det som en slags invitation. Det var ikke fordi, han havde brug for mere sex lige nu, men hvis Lars ville bløde lidt op, ville hans liv blive noget nemmere. I det mindste ville han ikke skulle finde et andet sted at bo, og Chrissers råd om, at han skulle holde sig i nærheden af Lars for at minde ham om, hvad han gik glip af, ville være betydeligt nemmere at følge.

Han så på uret. Klokken var snart tolv, og Lars havde stadig ikke vist sig. Det lignede ham ikke at være ude så sent på en hverdag, men det var da hændt, at det havde trukket ud, når han var hos Dorthe. De kunne tale sammen uafbrudt i timevis, og det gik lidt ud over Jespers forstand, hvad de kunne diskutere så længe.

Det rumsterede ved døren. Jesper havde ikke en gang hørt trin på trappen, så Lars måtte have anstrengt sig for at være stille. Normalt kunne de sagtens høre trin på trappen, når folk bevægede sig fra etagen nedenunder og op. Døren blev åbnet og lukket lige så forsigtigt, og lyset blev tændt i entreen. Jesper vendte sig om på siden, så lyset ikke ramte ham. Samtidig trak han dynen en smule til side, så Lars ville kunne se hans ene balde og derved ikke være i tvivl om, at han var nøgen under dynen.

Jesper fornemmede, at Lars stak hovedet ind af døren til soveværelset og lyttede. Jesper rørte sig ikke ud af stedet. Han overvejede at lade som om, han vågnede, men hans modvilje mod at skulle risikere at tale om, hvad han havde lavet i løbet af aftenen fik ham til at vælge den modsatte strategi: Han lod som om han sov.

Lars kom ind i soveværelset. Jesper kunne høre svage lyde og noget puslen, der indicerede, at Lars åbnede skabe og skuffer – men ganske forsigtigt for ikke at vække Jesper. Lars forsvandt atter ud af soveværelset og ud på badeværelset. Det undrede Jesper, hvad han egentlig skulle finde i soveværelsets skabe og skuffer, og hvorfor han ikke bare havde klædt sig af og smidt tøjet i vasketøjskurven. Selvom han gerne ville falde i søvn, var han lysvågen og fulgte hver en bevægelse, han kunne høre. Lyset blev atter slukket ude på badeværelset, uden at døren havde været lukket, og et øjeblik efter hørte Jesper en lyd, han ikke havde forventet at høre: Hoveddøren blev åbnet og forsigtigt smækket igen. Jesper undrede sig. Havde Lars glemt noget? Skulle han sætte cyklen ned i kælderen? Brikkerne faldt langsomt på plads, da han satte Lars’ bevægelser i soveværelset sammen med, at han atter forlod lejligheden: Han havde hentet sit tøj til den næste dag og var taget tilbage til Dorthe for at overnatte. Det gav et stik i hjertet på Jesper. Lars ville ikke en gang sove i lejligheden, mens Jesper var der, så hvad ville næste skridt blive? Ville han smide Jesper på porten? Jesper prøvede ihærdigt at finde en mere positiv forklaring på hændelserne. Måske havde Lars og Dorthe bare så meget at tale om, at de måtte tage noget mere af natten i brug, og så ville Lars spare tid på ikke at skulle tage hjem for så igen at skulle tage den samme vej tilbage for at tage på arbejde? Det var en mulig – men ikke synderligt sandsynlig – forklaring.

Han måtte have sikkerhed. Han skød dynen til siden, rejste sig fra sengen og tændte lyset i loftet. Han åbnede Lars’ skab, hvor han normalt gemte sin weekendtaske – den taske han brugte, når han kun skulle være væk en dag eller to – men bunden af skabet var tomt. Han så tasken for sig og mindedes dén gang, den havde været i brug, som han huskede bedst, nemlig da de havde besøgt Lars’ familie i Vejle anden juledag. Det mindede ham også om de første uger, de havde haft sammen, hvor forelskelsen var på sit højeste. Han fik atter et af de sug i maven, som var så kendetegnende for de øjeblikke, hvor hans følelser var stærkest, da han tænkte på Lars og på den tid.

Han gik ud på badeværelset for at checke dén anden ting, der var en klar indikator af, at Lars ville sove ude: barbermaskinen. Dens plads på hylden under spejlet var tom. Jesper stod et øjeblik og betragtede den tomme plads. Han fornemmede den samme tomhed i sig selv. Noget manglede. Noget var borte.

Selvom klokken var mange gik han ind i stuen og satte sig i sofaen. Det var først da han satte sig, at han blev bevidst om, at han stadig var nøgen, men det rørte ham ikke. Han ville bare sidde lidt og tænke over tingene. Han var slet ikke træt eller rolig nok til at kunne lægge sig til at sove nu.

Det nyttede ikke noget at tænke på fortiden. Han måtte videre. Lars havde truffet beslutningen, og hans handlinger indicerede tydeligt, at en kamp for at ko mme tilbage til det forhold, de havde haft for mindre end to uger siden, var tabt på forhånd. Eller var den? Måske kendte han ikke Lars godt nok fra den side til at vide, om det måske bare var en måde, hvorpå han beskyttede sig selv bedst muligt. Måske var det bare et klart signal om, at han satte Jesper fri for nu, så han kunne komme tilbage i løbet af et par måneder, når han havde prøvet sig selv lidt mere af. Men handlede det virkelig bare om det? Jesper var ikke mindre forvirret, end han havde været tidligere, og hans følelser vekslede mellem vrede og længsel, og ind imellem var der bare forvirringen.

Det gjorde ondt. Et stik af ensomhed og en længsel efter trygheden og nærheden nagede ham. Han frøs lidt i al hans nøgenhed, og han krøb sammen i sofaens hjørne. Han kom til at tænke på den dag, da Lars viste ham sit “hemmelig sted” i Frederiksberg Have. Han huskede, hvordan han havde løbet efter Lars og betragtet ham i betagelse over, at han havde været sammen med den lækre fyr, og han huskede, hvordan han var druknet i Lars’ mørkebrune øjne. Han smilede for sig selv, da han huskede, hvordan Lars havde lynet hans bukser ned i den hemmelige hule og havde stukket hånden indenfor. Da de var blevet overrasket af en dreng, havde de fortsat det frække spil derhjemme, og det var kun få meter væk fra, hvor Jesper nu befandt sig, at de efterfølgende havde klædt hinanden af i deres gensidige begær. Jesper huskede tydeligt den intense eftermiddag, selvom han ikke længere huskede præcis, hvad der var blevet sagt, men han huskede følelserne, og at Lars havde sagt nogle ting, som havde givet Jesper nogle håb for deres fælles fremtid, som nu lå knuste – eller i det mindste krøllede og forkastede.

Skulle han alligevel kæmpe? Eller skulle han skåne sine egne følelser ved at minimere risikoen for fiasko og gøre hvad han kunne for hurtigst muligt at komme videre i livet? Lars var ikke den eneste lækre fyr i verden. Han var heller ikke den eneste søde fyr. Han var ikke den eneste, som havde givet Jesper gode seksuelle oplevelser. Han var ikke den eneste, som havde givet Jesper sug i maven. Og selvom han måske var den eneste, som havde vist, at han havde alt det, Jesper kunne ønske sig af en kæreste, så var han ikke nødvendigvis den eneste i hele verden, som havde alle disse egenskaber. Jesper blev helt opstemt og samtidig lidt træt af at tænke på alle de fyre, han skulle møde, for at finde nogen, som kunne sammenlignes med Lars. Og alt dette blot fordi Lars ikke mente, at Jesper var klar? Var det virkelig det hele? Skulle han gennemgå den slags smerte og længsel fordi han var nysgerrig på verden? Jesper følte sig klar til at indgå enhver form for kompromis, for at vinde det tilbage, han havde haft med Lars – for atter at føle, hvad han hidtil kun havde følt med Lars. Men samtidig blev vreden over, hvad Lars udsatte ham for, til en stædighed og et krav om at glemme følelserne for Lars, så han kunne komme videre, videre, videre. Og alt hvad han ville var at komme tilbage.

– For fanden da, Lars, sagde han højt i den tomme lejlighed, og selvmedlidenheden, ensomheden og desperationen blev til en tåre i øjenkrogen.

Fortsættes…