Vildfarelse – afsnit 103 – Til lykke, Jesper (II)

Morgenbordet var dækket og pyntet med utallige dannebrogsflag, og de sad alle bænket omkring bordet. En plads for bordenden stod klar til Jesper, og foran stod en lille stabel pakker alle pakket ind i det samme papir, hvilket straks undrede Jesper.

– Æjjj, der har vi ham! udbrød Tom.

– Kom og pak gaver op, sagde Chrisser entusiastisk.

– Rolig nu, sagde Søren. – Lad nu lige manden få lidt kaffe og noget at spise.

Søren rakte Jesper brødkurven allerede inden Jesper havde fået sat sig ordentlig tilrette på stolen, mens Brian skænkede kaffe for Jesper fra sin plads til venstre for Jesper.

– Gaverne er fra Søren, Tom, John og mig, sagde Chrisser med utålmodighed i stemmen.

– Der er også en fra mig, sagde Brian.

Søren tog selv et stykke brød fra brødkurven og rakte den videre til Chrisser, hvorefter han tog smørret og rakte det til Jesper.

– Der er sandelig fin service, sagde Jesper med et smil til Søren.

– Jeg har lært, at man altid skal forkæles på sin fødselsdag, så i dag skal du ikke røre en finger. Bare sig, hvad du vil have, og hvad du har lyst til, så klarer vi andre det.

– Jamen, hvad så hvis jeg har lyst til selv at lave mad eller vaske op, så kan I andre jo ikke klare det for mig? sagde Jesper.

– Det skulle da være første gang, sagde Lars sarkastisk fra den modsatte ende af bordet.

– Hov, hov, sagde Søren og så strengt på Lars. – Man skal være sød mod fødselaren. Ingen spydigheder.

– Hvordan er det så at fylde 20? spurgte Tom.

– Spis nu, så du kan åbne gaver, skyndede Chrisser.

– Er der lagt program for dagen? spurgte John.

– Jeg skal i hvert fald ud og stå noget langrend, sagde Lars. – Hvis der er nogen, som har lyst til at lave noget andet, så er de velkommen til det. Men der er afgang om en time, så vi kan få noget ud af dagen. Det ser faktisk ud til at blive rigtig godt vejr igen i dag, så vi kunne næsten ikke være mere heldige.

– Det er da fødselarens skyld, sagde Søren. – Han har været sød i år, kan man se.

– Sådan noget vrøvl, sagde John. – Hvordan kan det være, at nutidens mennesker har så stor tillid til videnskaben, men alligevel så kommer alle med sådan noget overtroisk vås.

– Brokkehoved, sagde Tom kærligt.

– Jamen, er det ikke rigtig? Folk banker under bordet og siger 7-9-13, og ingen tør gå under stiger eller at en sort kat krydser vejen. Det er sgu’ da lidt selvmodsigende.

– Der ér altså mere mellem himmel og jord, indskød Chrisser.

– Hvis du mener luft, så kan jeg kun give dig ret, sagde John sarkastisk. – Men hvis du mener overnaturlige fænomener, så må du bevise det først.

– Jeg behøver ikke at bevise noget som helst. Jeg tror på, at livet ikke bare slutter, når vi dør. Jeg tror på, at der er ting i denne verden, vi ikke kan se, høre eller føle, fordi vores sanser er så begrænsede.

– Er det ikke en lige lovlig langhåret diskussion ved morgenbordet? spurgte Brian venligt.

Søren gabte. – Jo, og frygtelig kedelig. Skal vi ikke i byen i aften?

– Øh, du ved godt, at du befinder dig på fjeldet i Norge, ikke Søren? sagde Lars sarkastisk.

– Nårh, ja, men et eller andet sted må de unge jo tage hen, når de skal score noget?

– Lad os nu se, om du i det hele taget orker noget, når nu du har været ude i den friske luft hele dagen, sagde Lars og nikkede bedrevidende.

– Du får det til at lyde som en trussel, sagde Søren bekymret.

– NU, skal du pakke gaver op, sagde Chrisser og hoppede nærmest på stolen.

Jesper havde netop taget en bid af sit brød og prøvede at smile til Chrisser, mens han tyggede. Chrisser skubbede en af pakkerne hen foran Jespers tallerken.

Jesper så rundt på vennerne, som alle så spændt og afventende på ham. Den eneste undtagelse var Lars, som rejste sig og gik ud i køkkenet. Det gav et stik i hjertet på Jesper, men han bevarede ansigtsudtrykket og tog pakken, som Chrisser havde placeret foran ham. Jesper havde lyst til at fortælle dem, hvor glad han var for at have dem alle omkring sig, men selv tanken lød kikset i Jespers ører, så han nøjedes med at smile først til Brian og så til Chrisser.

Chrisser lagde sin hånd på Jespers og stoppede hans udpakning. – Det her er den første gave i enhver homos survival kit. Siden du er så ung og uerfaren i homomiljøet, er det vores pligt som erfarne bøsser at sikre, at du er ordentligt udstyret til enhver situation, du kan komme ud for i det altid spændende, gådefulde og ikke mindst: frække homoliv.

– Hvor veltalende! udbrød John.

– Lad være med at afbryde, sagde Tom.

Chrisser trak et fødselsdagskort op af baglommen og lagde det på bordet foran Jesper.

– Skal jeg åbne det først? spurgte Jesper.

– Det behøver du ikke, svarede Chrisser. – Der står bare, hvad jeg lige har sagt.

Jesper havde fået båndet af pakken, og rev nu papiret af for at afsløre en lille metalæske.

– Passer lige til baglommen, og så er du altid parat, hvis det pludselig haster, sagde Chrisser med et smil. – Åben den nu.

Jesper åbnede æsken med lidt besvær, og indeni fandt han et par kondomer, nogle små tuber glidecreme, en gummiring, nogle pastiller og et par papirlommetørklæder.

– Sådan sikrer man sig mod alt fra kønssygdomme til dårlig ånde, sagde Chrisser med et frækt smil, – og selvom du selvfølgelig har Lars, så er det altid godt at være beredt.

– Der er gået en pigespejder tabt i dig, sagde John sarkastisk.

Lars kom tilbage ind i stuen. – Hvad vrøvler du nu om, sagde Lars, mens han så på Chrisser og satte sig ved bordet med en dampende kande kaffe.

Chrisser rynkede blot på næsen og tog en ny gave fra bordet og lagde i skødet på Jesper. – Og her er så en lille ting, som kan gøre Lars fuldstændig overflødig – ELLER som du bare kan bruge, hvis du er alene hjemme.

Jesper løftede pakken, som var både stor og forholdsvis tung, mens han gættede på, at det jo nok var noget sexlegetøj, og da han fik bånd og papiret af fik han mistanken bekræftet.

– Ej, helt ærligt Christoffer, sagde Tom og slog sig for panden.

Jesper gættede på, at de andre bare havde ladet Chrisser købe gaverne, siden Tom kunne reagere sådan på en gave, som han selv havde været med til at give. I hænderne holdt Jesper en stor æske med gennemsigtigt låg med en kæmpe dildo og et billede af en meget muskuløs fyr, som åbenbart hed Matthew Rush. Jesper vidste ikke helt, hvordan han skulle reagere, så han valgte at benytte lejligheden til at bringe Lars lidt i fokus i stedet for sig selv: – Jeg skal da godt nok være meget ensom for at foretrække sådan en frem for den ægte vare, og så er den oven i købet mindre, end jeg er vant til, sagde han med et smil og så over på Lars. Det var godt nok en overdrivelse, og selvom Chrisser for længe siden havde viderebragt rygter om, hvor veludrustet Lars skulle være, så var det vist også en lille overdrivelse.

Et lille smil brød ud på Lars’ ansigt, men det behagede ham åbenbart ikke, for han rejste sig og gik atter ud i køkkenet.

– Jeg har ellers valgt en, der skulle være i præcis samme længde, som du er vant til, sagde Chrisser. – Jeg er ikke helt sikker på tykkelsen, men…

– Og jeg tror, at vi skifter emne nu, sagde Søren. – Der er flere pakker, Jesper. Kom bare i gang.

– Tør jeg det? spurgte Jesper med et grin.

– Ork, ja, sagde Chrisser og lagde en flad pakke på størrelse med et A4 ark foran Jesper. – Den her er helt ufarlig, men den er alligevel en vigtig ting i enhver veludrustet bøsses værktøjskasse.

Jesper flåede papiret af, og fik øje på et sammenfoldet stykke stof i lilla og blåt, og da han vendte pakken om, kunne han se, at det også var rødt og orange. “Rainbow flag” stod der på et stykke pap for oven.

– Så er du også klar til din første pride parade til sommer, sagde Chrisser. – Jeg beklager, at det ikke fås i mere chic farver. Kønt er det ikke, men vi holder alligevel fanen højt, når heteroerne skal underholdes på pride dagen, sagde Chrisser og kastede koket armen i vejret. Han greb straks efter den næste gave, og lagde den foran Jesper. Denne gang var det en pakke på størrelse med en pakke margarine, men da Jesper løftede den og rystede den lidt, føltes den forbavsende let.

– Ikke mærke på pakken, rette Chrisser ham.

Indeni er en æske med et billede af en fyr i underbukser udenpå og teksten 2(x)ist.

– Ejh, vi vil se dem på, udbrød Søren.

Jesper åbnede æsken og trak et par underbukser ud uden bagside.

– En jockstrap hører til i enhver veludrustet bøsses garderobe, og “to exist” er blandt de bedste. God kvalitet og plads til begejstring.

-Tak, sagde Jesper. Det var lige før han følte sig mere forlegen ved at få en jockstrap end ved at få en dildo uden at han vidste hvorfor. Han vidste kun, at han ikke ville kunne undgå at blive rød i hovedet, når han skulle bære kufferten forbi tolden på vejen hjem.

– Prøv dem nu, sagde Brian med et grin.

– Hov, hov, heteroerne her i lokalet bedes opføre sig ordentligt, sagde Chrisser med en bestemt mine.

– Vi vil se dem på, gentog Søren.

– I kan godt droppe det, sagde Jesper med et smil. – Jeg skal ikke udstille min bagdel for andre end Lars.

– Eeeej, hvor sødt, udbrød Søren og Tom nærmest i kor.

Lars kommenterede det ikke.

– Og så er vi nået til den sidste gave, sagde Chrisser og lagde endnu en pakke foran Jesper.

Jesper fik hurtigt flået båndet af pakken, men allerede inden, han havde fået papiret helt af, havde han gættet, at det var en DVD. Han fik en bange anelse om, at det var en pornofilm, så han tøvede og pakkede den langsomt op, men da han kunne få et glimt af DVD’ens bagside, var der ingen hverken helt eller halvt nøgne mennesker på. Han vendte den om og så titlen “Beautiful Thing” og et billede af to drenge set fra ryggen siddende på en bænk med udsigt til nogle boligblokke.

– Er det porno? spurgte John spydigt.

Jesper holdt DVD’en op, så John kunne se forsiden.

– Nårh, den, sagde John. – Den er faktisk meget sød, selvom det er en lidt corny slutning.

– Du kender den ikke, vel? spurgte Chrisser.

– Nej, nej, sagde Jesper. – Men jeg glæder mig til at se den, sagde Jesper og mente det. – Tusind tak for alle gaverne, sagde han og rejste sig for at give Chrisser et knus.

Chrisser var straks klar og modtog med glæde et knus. – Velbekomme, sagde han. – Jeg håber, at du kan bruge dem. Det er også fra de andre, selvom de ikke alle sammen vil vedkende sig det, sagde han sarkastisk.

– Det er godt nok Chrisser, der har stået for indkøbene, men det var kun fordi han insisterede på at få lov til at købe gaverne, sagde Tom.

– Og hvis vi havde vidst, hvad han ville have købt… begyndte Tom.

– Så havde vi gjort det alligevel, afbrød Tom.

Jesper gik hen til Tom og gav ham et knus. – Tak for gaverne, gentog han. Jesper havde mest lyst til bare at give hånd til John, men han ville ikke gøre forskel, så han gav også John et hurtigt knus. Han gik hen til Søren, som skyndte sig at rejse sig.

– Til lykke med fødselsdagen, søde, sagde Søren og gengældte Jespers knus.

– Så er det min tur, sagde Brian og rakte en kuvert frem mod Jesper.

Jesper satte sig atter på sin stol og tog imod kuverten. Spændt åbnede han den, mens han forsøgte at gætte på om kuverten indeholdt et gavekort, nogle penge eller noget helt tredje. Kuverten indeholdt et postkort fra Israel med et billede af dybblåt vand og en flot sandstrand, og på bagsiden havde Brian skrevet et til lykke og forklaret, at postkortet var en slags gavekort på en dykkertur med skibet “Dykanden” og Grenå sportsdykkerklub i april, og at Brian stod for såvel transport som forplejning til turen. Et stort smil bredte sig på Jespers ansigt, og han glædede sig allerede til at tilbringe et døgn sammen med Brian. – Tusind tak! udbrød Jesper. – Hvor bliver det godt!

Jesper rejste sig for at give Brian et knus, og Brian var ikke sen til – med entusiasme – at gengælde Jespers knus.

– Hvad med din gave, Lars? Den må vi måske ikke se? sagde Chrisser nysgerrigt.

Lars tøvede et øjeblik. – Den er derhjemme. Jeg ville ikke slæbe den med her op.

– Ja, ja, ja, det er godt med dig, sagde Chrisser leende. – Det er garanteret noget dirty.

– Hvordan kunne det være ret meget mere dirty, end jeres gaver? sagde Lars.

– Det kunne være noget kinky som en pisk eller nogle håndjern eller noget lægeudstyr, sagde Chrisser og lavede anførselstegn i luften. – Eller hvad ved jeg…

Jesper undrede sig over, at Lars ikke havde sagt noget om det til ham, og han fornemmede, at der lå noget mere bag, men han kunne ikke gennemskue hvad. Han frygtede inderst inde, at det var fordi Lars ikke længere mente, at han fortjente den gave, han havde købt og taget med, men han skubbede tanken til side og forsøgte at finde andre mere uskadelige forklaringer. Men de udeblev…

Fortsættes…