Vildfarelse – afsnit 102 – Til lykke, Jesper

Lars var allerede fuldt påklædt og på vej ud af døren, da Jesper vågnede.

– Går du allerede? spurgte Jesper søvndrukkent.

Lars vendte sig i døren, gik tilbage til sengen og gav Jesper et kys på kinden. – Til lykke med fødselsdagen, sagde han og gik.

Jesper ærgrede sig straks over, hvor skuffet han var over, at Lars ikke gjorde lidt mere ud af fødselsdagen, men samtidig havde han klart på fornemmelsen, at Lars holdt afstand, og ikke havde den store lyst til at vise de store, varme følelser.

Aftenen før havde Lars blot sagt godnat, givet ham et let kys på munden og havde lagt sig med ryggen til, hvilket var højst usædvanligt. Det var faktisk kun sket en enkelt gang, hvor Lars var kommet hjem efter en ekstra lang arbejdsdag, og Jesper ikke havde gidet at rydde op efter sig – og oven i købet havde formastet sig til at sige højt, at han ikke gad. Det var øjensynligt ikke en gyldig grund i Lars’ bog.

Sengen knirkede let, da han vendte sig om på siden og trak dynen op under hagen. Luften i rummet var kold, selvom elradiatoren under vinduet lød som om den arbejdede hårdt på sagen. Jesper lyttede for at høre, om de andre var stået op, men ikke en lyd var der at høre. Han antog, at de stadig sov, selvom han ikke havde nogen anelse om hvad klokken var, og han gad ikke strække armen ud i den kolde luft for at tage armbåndsuret på natbordet.

I det samme tikkede en SMS ind på mobiltelefonen med den velkendte lyd af bogstaverne S, M og S i morsekode. Han prøvede at gætte, hvem det kunne være fra, og hans første gæt faldt på Christian eller Kristian. De havde intet hørt fra nogen af dem, selvom Lars havde lagt en besked på Kristians mobiltelefon om, at han lige skulle give en status på, hvor han var og om han havde det godt, men ikke så meget som en SMS, var der kommet retur, hvilket havde bekymret Lars en hel del på vejen hjem fra løjperne dagen før.

Jesper strakte sig efter mobilen og åbnede straks SMS’en. “Kære Jesper. Tillykke med føselsdagen, Håber i har en god tur. Gaven må vente til i kommer på besøg næste gang. Hav en god dag. Kærlige hilsner mor go far.” Det var tydeligt, at det var hans far, som havde skrevet beskeden. Han gjorde sig en del umage med at ramme de rigtige taster, men han brugte aldrig den indbyggede ordbog, så der var alligevel ofte stave- og tastefejl. Beskedens længde tydede dog på, at hans mor også havde været lidt involveret, og det var i sig selv temmelig usædvanligt, at det ikke var hans mor, der ringede og ønskede ham til lykke. Han overvejede lidt, om det måske blot skyldtes, at de ikke ville ringe til udlandet på mobilen, eller om der var en sammenhæng med, at han kun havde talt med sin mor én gang siden han og Lars havde været på besøg, og det havde ikke været synderligt hjerteligt. På den anden side havde Jesper straks bemærket, at de skrev “næste gang I kommer”. Der var stadig håb forude. Han gemte beskeden. Signalet på mobiltelefonen var svagt, kunne Jesper se af indikatoren, og flere gang tidligere havde der slet ikke været nogen dækning i hytten. Måske havde hans forældre forsøgt at ringe, men havde opgivet fordi de bare var røget på telefonsvareren. Han prøvede for en sikkerheds skyld at ringe til telefonsvareren i tilfælde af, at SMS’en om, at der var nye beskeder, endnu ikke var nået frem. Ganske rigtigt lå der to beskeder.

Den første besked var fra et telefonnummer, som Jesper kendte, men som han kun brugte sjældent. Beskeden blev indledt med noget skramlen og et øjebliks tavshed, hvorefter en dejlig velkendt stemme sagde:

– “Goddag, min dreng. Hjertelig til lykke med fødselsdagen. Din mor fortæller mig, at du er på ferie i Norge med dine venner. Det lyder da rigtig hyggeligt. Jeg skulle også hilse fra moster Hanne og Jens. Hils din ven og hav en rigtig god dag sammen med dine venner. Jeg glæder mig til, at I snart kommer op og besøger mig. Farvel, min dreng.” Der var en pause og en hel masse skramlen, inden røret blev lagt på.

Jesper kunne ikke rigtig bestemme sig for, om han skulle slette eller gemme beskeden, men han besluttede at gemme den, til hvis han på et tidspunkt skulle få brug for at lytte til en venlig, opmuntrende stemme.

Den anden besked fulgte straks efter og var fra et betydeligt mere velkendt mobilnummer. – “Hej Jesper. Det er Sasha. Jeg prøvede også at ringe i går, for jeg havde noget, jeg skulle spørge dig om, men det kan vente. Det føles som om, det er hundrede år siden. Nå, men jeg ville bare sige til lykke, og jeg håber, at du har det godt. Malthe og jeg har fået gjort en del ved lejligheden, så du kan nok ikke kende den igen, men det kan du måske få at se ved lejlighed. Pas godt på dig selv. Hej, hej.”

Jesper var mildest talt overrasket. Han havde slet ikke forventet at høre noget fra Sasha, og da slet ikke noget, der nærmest lød som en invitation til, at de skulle ses. Egentlig havde Jesper jo mest lyst til at lægge sig gamle liv bag sig, men på den anden side savnede han også venskabet med Sasha. Han lod beskeden være og afbrød blot forbindelsen. Et kort øjeblik overvejede han at lægge sig til at sove igen, men han var så vågen, at han lige så godt kunne stå op. Han skød dynen til side, men fortrød det i samme øjeblik han mærkede den kolde luft i rummet ramme den nøgne hud. Han skyndte sig at tage underbukser, t-shirt og busker på, gribe sin toilettaske og gik ud på badeværelset. Heldigvis var der ingen derude, men der var så vådt og fugtigt, at der tydeligvis var flere, som havde badet kort tid før. Jesper åbnede prøvende vandhanen for at kontrollere, om der var noget varmt vand tilbage, men da det havde løbet et øjeblik blev det så lunt, at han godt turde satse på det. Han smed tøjet og skyndte sig ind under bruseren. Hurtigt kom han shampoo i håret og skyllede det ud igen, men allerede da han var i gang med at sæbe armene ind, kunne han mærke, at vandet langsomt blev koldere. Han skyndte sig derfor at slukke for vandet, mens han sæbede resten af kroppen ind. Sæben skummede, og hans vinterblege hud føltes varm og glat under hans lette massage. Hænderne gled fra armene, op over skuldrene, ned over brystet og maven og gled langsomt ind mellem benene uden at røre de mest følsomme steder. Han betragtede sin krop og vurderede de enkelte dele, som han ville have gjort, hvis det var en fremmeds krop: armene lidt for tynde og langt fra så faste og muskuløse som Lars’, brystet pænt og egentlig velformet med tydelige brystvorter, som han nu havde lært var helt centrale erogene zoner – tænk at han ikke havde opdaget det noget før – en forholdsvis flad mave, som godt nok bar lidt præg af, at han ikke dyrkede nogen nævneværdig motion, en hel del hår fra navlen og nedefter, og så ikke mindst pikken, der ikke så ud af så meget i slap tilstand, men som uanset tilstand var kilde til fantastiske oplevelser og som aldrig havde svigtet, når det gjaldt. Han kærtegnede den blidt, hvilket den gengældte ved at rejse sig pulsslag for pulsslag indtil den stod i sin fulde længde og bare ventede på yderligere kærtegn. Jesper gned skaftet grundigt ind i sæbe for derefter at lade fingrene omslutte pungen og kælende sæbe kuglerne ind. Det begyndte at føles koldt, og han åbnede igen for vandet og ventede et øjeblik på, at vandet igen blev lunt. Rigtig varmt var det ikke, så han skyndte sig at skylle sæben af. Det sidste varme vand brugte han på at massere mellemkødet med strålerne fra bruseren, mens han langsomt lod forhuden glide frem og tilbage over det dunkende hoved. Han fornemmede, at der ikke var længe til han kom, da vandet pludselig blev koldt, og han måtte skynde sig at lukke for vandet. Gåsehuden spredte sig hurtigt, og han skyndte sig at gribe håndklædet og tørrede håret og ryggen. Med håndklædet over skuldrene lænede han sig op ad døren og lod sine fingerspidser kærtegne skaftet, mens den anden hånds fingre søgte den ene brystvorte, som han forsigtigt nulrede og nippede. Han kunne ikke rigtigt beslutte sig for, om han skulle give sig selv udløsningen, eller om han skulle gemme sin lyst til natten sammen med Lars. På den anden side: med det humør Lars var i, var der nok ikke den store chance for sex de første par dage. Hans rejsning aftog en smule, mens han tænkte på, hvordan Lars holdt afstand, og hvordan han havde lagt sig til at sove med ryggen til, så han skød tankerne til side og tog et fastere greb om skaftet for at nå sit klimaks.

Det bankede på døren, og han for forskrækket sammen, som om han var blevet taget på fersk gerning. Selvom det var en forsigtig banken, kunne han tydeligt mærke det med ryggen presset mod døren. Han vendte ansigtet mod døren.

– Ja? sagde han og afventede, at vedkommende på den anden side af døren skulle give sig til kende.

– Kommer du ikke snart? Vi venter kun på dig…

Det var Sørens stemme. Jesper kunne høre, at Søren havde ansigtet tæt på døren, så måske havde han kunnet høre, hvad Jesper var i gang med lige på den anden side af døren.

– Jo, jo, jeg skal bare lige have noget tøj på.

– Skal jeg sende Lars op til dig, eller klarer du det selv?

Jesper var temmelig sikker på, at det ikke var påklædningen, Søren hentydede til, men derimod hans andet mere private forehavende, og han ærgrede sig lidt over at være blevet taget på fersk gerning af en arbejdskollega. Han rettede sig selv. Selvfølgelig var Søren mere end bare en arbejdskollega, og det stillede ham nok hverken værre eller bedre i Sørens agtelse, at han tog sig en spiller på badeværelset. Jesper besluttede sig for at tage situationen med lidt humor: – Kan du ikke give mig en hånd?

– Hrmm, lød det bare fra den anden side af døren.

– Jeg skynder mig, sagde Jesper afvæbnende.

Han vendte sig mod spejlet for at få noget creme i ansigtet, hvorefter han børstede tænderne i håbet om, at det også tog morgenånden.

Jesper skulle til at tage tøjet på igen, da han besluttede sig for bare at slå håndklædet om sig for at spare lidt tid. Han skulle alligevel bare have det af igen, når han kom tilbage til soveværelset og skulle have rent tøj på. Han checkede for en sikkerhedsskyld om han var anstændig, og rejsningen havde faktisk lagt sig så meget, at håndklædet næsten kunne skjule det. Han tog toilettasken i hånden, tøjet over armen og låsede op og åbnede døren. I det øjeblik han løftede foden for at tage det første skridt blev han overrumplet af et højt og rungende: – Til lykke!

Ude på trappen og gangen stod de alle med danske flag i hænderne og jublede. Jesper kunne mærke en kraftig rødmen stige op i kinderne, og han skyndte sig at dreje armen ind mod kroppen, så tøjet over armen kunne dække bulen i håndklædet. Han var frygtelig genert over at stå foran dem alle sammen kun iført et håndklæde, så smilet han kunne præstere var lidt skævt.

– Til lykke med fødselsdagen, søde, sagde Søren som stod nærmest og gav Jesper et kys på kinden. – Morgenmaden og gaverne venter nedenunder.

– Tak, sagde Jesper. – Jeg skal altså lige have lidt tøj på. Er det i orden? spurgte han og forsøgte at presse sig forbi.

– Nu ikke så genert, sagde Tom fra trappen. – Jeg giver 100 kroner for håndklædet, men så vil jeg også have det nu.

Jesper passerede Chrisser, som også gav Jesper et kys på kinden og kvidrede et til lykke. Bagerst stod Brian, som stillede sig foran Jesper og blokerede vejen. Han åbnede armene og lagde an til et knus.

– Til lykke, gamle dreng, sagde han og lagde armene om Jespers nøgne overkrop. Jesper gengældte knuset så forsigtigt han kunne, så Brian ikke skulle mærke de sidste rester af rejsningen. Lige inden Brian slap Jesper igen, gav han Jespers ene balde et klem.

Jesper følte et sug i maven. Hans øjne fangede et frækt blik i Brians øjne, men han skyndte sig at se væk og smuttede ind ad døren til deres soveværelse for hurtigt at lukke døren bag sig.

– Vi venter på dig ved morgenbordet, sagde Søren højt ude på gangen.

Jesper hørte dem gå ned ad trappen, mens han selv lænede sig op ad døren og drog et lettelsens suk. Det kunne have været blevet meget mere pinligt. Men hvad var det egentlig, at Brian havde gang i? Jesper skød alle de utopiske ideer og tanker til side og skyndte sig at klæde sig på.

Fortsættes…