Vildfarelse – afsnit 10 – Mødet med Michael

Det lykkedes endelig Jesper at se op. Jesper kunne først ikke genkende fyren, der stod ved siden af bordet, men der var alligevel noget bekendt over ham. Han havde en stram, hvid t-shirt på med en rød stribe på ærmerne, og et par blanke, sorte, tætsiddende bukser.

– Er du herinde med Søren? Fyren så sig hurtigt omkring.

I samme øjeblik kom Jesper i tanke om, hvor han kendte fyren fra. Det var en af Sørens gode venner, som havde været forbi butikken en del gange, men Jesper kunne ikke komme i tanker om, hvad han hed.

– Nej, Søren er i Århus denne weekend.

– Guuud, ja, det vidste jeg da godt. Fyren viftede med hånden, der sad på et temmelig løst håndled. – Må jeg sidde? Han havde allerede sat sig, inden han fuldførte sætningen.

– Ja, selvfølgelig, sagde Jesper uden egentlig at mene det.

– Hvem er du sammen med? spurgte fyren med et skævt smil, mens han lænede sig ind over bordet. Jesper skulle lige til at svar, de fyren udbrød – Nej, sig det ikke! Johnny sagde, at han havde scoret en fyr, der SLET ikke var kommet ud af skabet. Sig det nu! Er det Johnny?

– Næhhh, jeg …

– Guud, så er det Søren! Ja, altså ikke vores Søren, men Søren fra Gentofte. Jeg hører, at han er set på Never Mind med en ny fyr, og beskrivelsen passer lige på dig! I passer vildt godt sammen. Hvor har du gjort af ham?

– Jeg kender altså ikke noget til nogen Søren fra Gentofte. Jeg er bare herinde for at få en øl. Jeg bor altså sammen med Sasha. Har Søren ikke fortalt det?

– Neej, det mener du ikke? Søren og jeg var helt sikre på, at I bare boede sammen. Er du så slet ikke til fyre?

Jesper tøvede et kort sekund. – Nej, det er jeg ikke.

– Århh, hold op! Søren og jeg plejer aldrig at tage fejl. Vi kan spotte en flot bøsse på kilometers afstand, og du ER spottet.

– I tager fejl. Jeg elsker Sasha…

Fyren lænede sig ind over bordet og så Jesper dybt i øjnene. – Helt ærligt, har du aldrig været i seng med en fyr?

Jesper havde mest lyst til at sige, at det ikke ragede ham, men han vidste, at han ikke ville lade sig nøje med det. – Nej, det har jeg ikke, og i øvrigt synes jeg, at det er et temmelig personligt spørgsmål. Plejer du at udfritte bekendte på den måde?

– Plejer og plejer… Har du aldrig haft lyst til at være sammen med en fyr?

– Kan vi ikke snakke om noget andet? Jesper så ned i bordet.

– Bingo! Vi vidste det! Fyren satte sig hoverende op i stolen. – Så gør dog noget ved det mand! Se dig omkring. Fyren kiggede rundt i lokalet, men lænede sig så hen over bordet. – Se ham der i den sorte skjorte ovre ved gelænderet. Han ville lige være noget for dig.

Jesper forsøgte at modstå fristelsen til at se der over, men uden held. Fyren i den sorte skjorte sad med siden til. Han havde en smuk profil. Hans alder var vanskelig at bedømme – han kunne både været lidt ældre og lidt yngre end Jesper – men Jesper kunne godt se, hvad fyren overfor ham mente. Fyren i den sorte skjorte og Jesper lignede hinanden lidt.

– Har jeg ret, eller har jeg ret? Fyren lagde selvtilfreds armene over kors.

En fyr i en sort t-shirt og et par hvide jeans kom op af trappen og hen til Jespers bord. Han bar på to fadøl, som han satte på bordet. – Hej, jeg hedder Tom. Hvem er du? Tom rakte hånden frem mod Jesper.

– Jesper, sagde Jesper blot og gav ham hånden.

– Hvor kender I to hinanden fra, Chrisser? Er det en af dine elskere? Tom så først på Jesper og så på Chrisser med et lumsk smil.

– Har du ikke set Jesper før? Han arbejder sammen med Søren nede i butikken. Dåsen er i øvrigt i det mørke. Gæt om han ikke render rundt på Pan både fredag og lørdag med de gamle fisseletter fra hans dunkle fortid. Næhh, det er det jeg altid har sagt: Man skal glemme fortiden helt og holdent og komme videre i livet. Livet er for kort til at spilde på gamle kærester.

– Sig mig, er du ikke lige begyndt at se lidt til Lars igen? Han var da vist et levn fra din dunkle fortid, var han ikke? Tom lagde en pegefinger på kinden og så på Chrisser med et smil på læberne.

– Så, så, den var under bæltestedet. Lad os nu hellere snakke lidt om Jesper. Vi er simpelthen nødt til at skaffe ham en rigtig mand. Tænk dig, han siger, at han aldrig har prøvet en mand! Tror vi på den? Aldrig i livet! Og ham i den sorte skjorte der ovre ville passe perfekt!

– Michael? Den ordner jeg!

Jesper så måbende til, at Tom rejste sig og gik over til bordet, hvor fyren i den sorte skjorte sad. Da fyren fik øje på Tom, lyste han op i et smil, og de gav hinanden et let kys på munden. Jesper kunne kun høre få brudstykker af, hvad de sagde til hinanden, men ikke noget der gav mening.

– Gud, er DET Michael, udbrød Chrisser, og holdt sig teatralsk for munden. – Tom og Michael mødte hinanden i sidste uge, og jeg SIGER ikke hvor. Ikke TI vilde heste kan vriste det ud af mig, men det var IKKE i kirken!

Tom tog en stol fra et andet bord, og trak den hen til fyrens bord, hvor han satte sig.

– Ja, så ser vi nok ikke mere til ham i aften, men det skal du ikke tænke på, vi finder en anden til dig. Skal du med på Pan senere? Der bliver vildt gang i den i aften. Der er juleshow med Minna Moore, og jeg tør vædde på, at der kommer en stripper klædt ud som julemanden, og folk har næsten lige fået penge, så der bliver sikkert proppet. Vi går derover allerede ved ellevetiden, hvis du har lyst.

– Måske, sagde Jesper, og skævede over til Tom og fyren i den sorte skjorte. Jesper var på en gang både frastødt og tiltrukket af Chrisser, men hans tanker kredsede mest om fyren i den sorte skjorte.

– Årh, kom nu. Det er fredag og det er snart jul! Det skal da fejres! Venter hende Sanne derhjemme, eller hvad?

Jesper så Sashas tårevædede ansigt for sig. Det gav et stik i hjertet. Tanken om at det måske var slut mellem dem gav ham en følelse af at gå på slap line uden sikkerhedsnet – eller måske nærmere et frit fald i mørke.

– Hun hedder Sasha.

– Nå, så Sasha. Venter hun dig, eller vil du med?

Pludselig så Jesper, at Tom rejste sig og straks efter gjorde fyren i den sorte skjorte det også. De kom over til Jespers bord.

– Michael, det her er Jesper. Chrisser kender du – i hvert fald af omtale.

Fyren i den sorte skjorte rakte Jesper hånden. – Hej, jeg hedder Michael.

Jesper måtte snappe efter vejret. Michael var måske ikke smuk, men han havde de dejligste øjne, Jesper nogensinde havde set. Hans ansigt var almindeligt, men lidt maskulint markeret, og hans hår var mørkt og kortklippet, men hans øjne var stålblå, og på en måde kolde men fulde af varme og nærhed. Jesper havde straks en følelse af, at de var på bølgelængde, og til sin egen overraskelse sagde han med selvsikkerhed i stemmen, mens han gav ham hånden: – Hej, hyggeligt at møde dig. Vil du sidde?

– Ja, tak, gerne. Michael vendte sig for at se efter en stol, men der var ingen andre ledige, end den han netop havde forladt. Han gik tilbage, greb stolen i ryggen med én hånd, og løftede den hen over hovederne på folk for at sætte den ubesværet ved siden af Chrisser.

– Øh, vil du have noget at drikke? spurgte Jesper.

– Ja, tak. Tom henter du ikke til os? Michael så på Tom med et stort smil, der ville have fået Jesper til at smelte på stedet, hvis det havde været rettet mod ham.

– Ok, sagde Tom og rejste sig. – Øl til alle?

– Ja, tak, sagde Jesper. Chrisser nikkede, men Michael smilede bare. Tom gik nedenunder.

Der var et øjebliks tavshed, hvilket straks blev for meget for Chrisser.

– Jesper siger, at han aldrig har haft en fyr. Tror du på den, Michael?

Jesper rettede et spark mod Chrissers skinneben, men ramte kun bordbenet med et uhørligt dunk.

– Jeg synes, at jeg har set dig før, Jesper, men jeg kan ikke komme i tanke om hvor.

Jesper så forundret på Michael. – Øh, det kan være fra butikken, hvor jeg arbejder? Køber du nogensinde tøj på Vesterbrogade?

– Ja, det hænder. Det er sikkert dér. Hvad er det for en butik, du arbejder i?

– SoftWear. Den ligger lige overfor Føtex. Kender du den?

– Ja, da. Der har jeg været et par gange. Det er helt sikkert dér, jeg har lagt mærke til dig.

Jesper mærkede en forlegenhed sprede sig til kinderne. Havde Michael virkelig lagt mærke til ham, eller var det bare noget, han sagde, for at være venlig? Jesper vidste ikke, hvad han skulle sige.

– Kan du så ikke skaffe mig en Fans t-shirt? Jeg var nede i Hardware i går, og de havde den frækkeste t-shirt – ærmeløs, halvgennemsigtig, stram de rigtige steder, men selvfølgelig havde de ikke flere tilbage i medium. Nej, det er egentlig morsomt. Din butik hedder SoftWear? Jeg køber det meste af mit tøj i Hardware, og du arbejder i SoftWare!

Chrisser udstødte en høj, kunstig latter. Jesper følte situationen lidt akavet, men vidste ikke rigtigt, hvordan han skulle lette stemningen.

– Jeg skal lige ud på toilettet. Hvis jeg ikke kommer tilbage, er det fordi, jeg har været heldig på vejen.

Chrisser rejste sig med et skævt smil og gik. Jesper var lettet. Nu skulle han bare finde ud af, hvordan han skulle få en samtale i gang med Michael. Michael smilede til ham. Der var ingen tvivl om, at han også var glad for, at Chrisser var gået. Michael brød hurtigt tavsheden.

– Hvor kender du Chrisser og Tom fra?

– Kender og kender er vel så meget sagt. Jeg arbejder sammen med en af Chrissers venner, og jeg har vel mødt ham et par gange i butikken, men Tom har jeg først mødt i dag.

– Nå, det var godt. Jeg frygtede, at Chrisser var en af dine venner. Chrisser er sød nok, men mig bekendt holder hans kærester ikke mere end en weekend. Han er lidt for forfløjen efter min smag. Tom er tilgengæld den trofaste type, så vidt jeg har kunnet bedømme efter kun at have kendt ham i fjorten dage.

Jesper kom i tanke om Chrissers hentydning til, hvordan Michael og Tom havde mødt hinanden. Han vidste ikke rigtigt, hvad han skulle gætte på, men det må have været noget meget frækt, siden Chrisser ikke ville sige noget om det. Måske var det et orgie, eller sådan noget lignende?

– Hvor mødte I hinanden, du og Tom?

Jesper fortrød straks, at han havde spurgt, for tænk nu, hvis Michael følte sig forpligtet til at lyve.

– Vi mødte hinanden ved baren på Amigo forrige lørdag. Jeg var lige en tur forbi – jeg bor lige i nærheden – og da jeg skulle bestille en øl, spurgte Tom, om jeg havde noget ild.

Michael smilede. Jesper var overrasket over, at Michael fortalte det så åbent, og samtidig var han forundret over, at der var en bar i en bøssesauna.

– Og så faldt I i snak? Jeg anede ikke en gang, at der var en bar på Amigo.

– Øhhhh, nåhh, det er altså ikke Amigo Sauna, jeg snakker om. Det er da Amigo Bar. Tag endelig ikke fejl, sagde Michael og lo.

Jesper var lettet, og slet ikke forundret over, at Chrisser havde troet, at det var på Amigo Sauna, at Michael og Tom havde mødt hinanden.

– Ligger Amigo Bar så i nærheden af Amigo Sauna? Jesper ville benytte lejligheden til at finde ud af, hvor Michael boede.

– Nej, Amigo Bar ligger på Frederiksberg. Det er et meget hyggeligt sted, og der kommer ikke kun bøsser. Du burde tage med derind en dag.

Jesper turde slet ikke tro på, at det var en slet skjult erklæring om, at de skulle ses igen. Det var nok bare en høflig bemærkning.

Fortsættes…