Vildfarelse – afsnit 1 – Det første skridt

– Det mener du da ikke alvorligt, sagde Jesper. Hans kæreste Sasha så op på ham.

– Hvad mener jeg ikke alvorligt? spurgte hun undrende.

– At du vil have børn – nu? Han så på hende med bedende øjne. – Vi var da enige om at vente til vi havde råd til at flytte. Hendes øjne lynede, og han kunne se, at hun ikke vidste, om hun skulle blive vred, eller om hun skulle blive ked af det.

– Vi HAR råd. Du tjener da godt. Jeg ved godt, at jeg ikke er færdig med mine studier, men du ved, hvor gerne jeg vil have børn. Nu er da lige så godt et tidspunkt som om nogle år.

Jesper tænkte lidt. – Måske, sagde han stille. – Jeg synes bare, at det er for tidligt. Hvorfor skal vi allerede binde os? Jeg har mine dykkerkurser, og du ved, at vi tager på tur hver måned. Bare planlægningen af de ture tager jo ugevis. Hvis jeg skal have et barn kravlende rundt, får jeg ALDRIG gjort det jeg skal.

Hun så mistroisk på ham. – Er det virkelig så vigtigt for dig?

– Det VED du s’gu da! Det er de eneste tidspunkter, hvor jeg virkelig slapper af, og jeg har det virkelig godt sammen med de andre på holdet.

Sasha vrængede lidt på næsen. – Det har jeg så sandelig opdaget. I laver jo noget sammen hele tiden – både hverdage og i weekenden! Kan du ikke få en anden til at være formand? Hvorfor skal det absolut være dig?

– Fordi jeg er den eneste, der gider, og så har jeg været formand i flere år. Der er ingen, der kender klubben så godt som jeg.

Jesper satte sig overfor hende og samlede aviserne og bladene sammen i en pæn bunke. Sasha havde lånt en bunke blade for vordende forældre af sin veninde, og de lå spredt rundt på bordet og gulvet. Tankerne fløj igennem Jesper. Hvordan skulle han få hende talt fra det? Det eneste han vidste, var at han ikke elskede hende. Det havde han, når det kom til stykket, nok aldrig gjort, men han holdt meget af hende. Hun var så forstående og nærværende. Når han var trist, var hun der altid for ham – lyttede og gav gode råd på hendes typiske stille måde. Hun var aldrig dømmende – altid på hans side. Han vidste, at uanset hvad, ville de altid være venner, men han vidste også, at de ikke kunne leve sammen til deres dages ende. Hans trang til friheden var for stor. Han søgte noget andet, og han havde følt nogle absurde tanker gro i sig.

Sasha brød tavsheden. – Du har nok ret. Det ER lidt for tidligt, men derfor kan jeg vel godt drømme lidt? ALLE mine veninder – uden undtagelse – har fået deres første barn eller er gravide. Det er kun os, der mangler. Jeg VED godt, at det ikke skal være årsagen til, at vi får børn, men jeg har ønsket mig at blive mor i årevis – det ved du…

Jesper vidste det kun alt for godt. Hver eneste gang hendes veninder var på besøg, var hun ved at falde i svime over de små kravl, som ikke kunne andet end spise, lave i bleen og sove.

– Jeg ved det, sagde han, – men barnet skal altså ikke vokse op i en mørk lejlighed på Vesterbro uden ordentligt bad og toilet.

Han rejste sig. – Jeg går lige ned forbi Brian. Han har lavet et udkast til invitationen til turen til Israel, som vi lige skal snakke om.

Hun greb det nærmeste blad med en lykkelig far med sin nyfødte datter på forsiden. – Bliver du væk længe?

Jesper var allerede halvt ude af døren. – Nej, højst et par timer. Jeg er hjemme før TV-Avisen.

Da døren ind til deres opgang smækkede bag ham, tøvede han et sekund, og så op mod vinduet. – Sagde jeg nu Benny eller Brian?, tænkte han. Han blev hurtigt enig med sig selv om, at han havde sagt Brian, og gik til venstre i retning af Halmtorvet.

Han mærkede en begyndende nervøsitet komme op i sig. Han havde planlagt det i månedsvis, men modet havde svigtet ham gang på gang, men nu vidste han, at han kunne. Han kom til Istedgade og drejede til venstre. Der var kun et par gader derhen. Lige på hjørnet lå den pornoforretning, som han havde stået foran så mange gange. Han havde gloet på videoerne med billederne af storbarmede kvinder og halvfede mænd og sexlegetøjet, men det interesserede ham slet ikke. Det var butikken, der lå lidt længere nede ad sidegaden, der trak. Hver gang modet til at gå hen til butikken havde svigtet, var det fordi han forestillede sig, hvordan en eller anden han kendte, kom hen ad gaden i samme øjeblik, og så ham gå ind i butikken. Han forsøgte at overbevise sig selv om, at butikken sagtens kunne gå for en almindelig pornoforretning, og navnet Mens Shop sagde jo ingenting, men hvad med regnbueflaget? Og hvis man så ordentligt efter i vinduet, var der ikke en eneste kvinde afbildet.

Sidegaden var som blæst. Der holdt biler på begge sider af vejen, men der var ikke et menneske at se. Han lod som om, at de frække BH’er og bundløse trusser i vinduet interesserede ham, mens han så til højre og venstre for at sikre sig, at der ikke var nogen på vej derhen. Han trak vejret hurtigt, og kunne mærke sine ører blive røde og varme. Han mærkede sine fødder begynde at gå hen mod butikken med regnbueflaget. Han måtte krydse gaden mellem bilerne, men så stod han foran butikken. Uden at se sig om, gik han op ad trinnene og ind ad døren.

Fortsættes…