af Mikael Boe Larsen Naturen fortæller os, at meningen med livet er forplantning Vi prøver og prøver, men vi er ufrugtbare. Menneskene fortæller os, at meningen med livet er børnene Vi prøver og prøver, men […]

af Mikael Boe Larsen Jeg elsker dig. Jeg er din. Mine fingre, mine hænder, mine arme, mine skuldre, alt ned til huden under storetåen. Banalt og enkelt for nogen, men ikke for dig og mig. […]

af Mikael Boe Larsen Det første spørgsmål. Uundgåeligt. En moders bekymring. ‘Hvad har jeg gjort forkert?’ Søger ingen årsag, ingen skyld, ingen rødder, for jeg svæver og behøver intet fæste. Hun placerer skyld. På egne […]

af Mikael Boe Larsen Fødderne rører ikke jorden. Den boblende følelse fylder mig og løfter mig op. Jeg må holde fast, gribe ud, men tøver. Menneskemylderet ser ikke, forstår ikke. De er de andre, de […]

af Mikael Boe Larsen Den første lyd. Den første bevægelse. Mærker rummet, dynen, lagenet, ham. Trygt. Hans åndedræt ved mit øre. Stille og pludseligt bevægelse. En arm om min hals. Et suk af behag i […]

af Mikael Boe Larsen Bygget og konstrueret af mig selv stod jeg i stumperne af beton og gips. Ud af mit skjul. Sprængte de skrøbelige facader, og står nu stærk i min nye forklædning – […]