Spørgsmål og svar

Her følger en stribe af de spørgsmål, som jeg er blevet stillet af skoleelever via denne side. Kopiering af teksten fra denne side er selvfølgelig tilladt, men husk lige at anføre, hvor teksten kommer fra.

Hvis du har flere spørgsmål end disse, vil jeg opfordre dig til at tage kontakt til Gå-Ud-Gruppen under Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Du kan få mulighed for at interviewe en eller flere af gruppens medlemmer ved et besøg eller telefonisk. Der er en gruppe i såvel Århus som København. Gruppen i København kan du kontakte ved at ringe til dem om onsdagen mellem kl. 19 og 20 på telefon 33 13 19 48. Gruppen tager også ud på skoler og institutioner og holder foredrag, så ring til dem, hvis du vil have et besøg i din klasse.

Hvordan fandt du ud af, at du er homoseksuel?

Jeg har lige siden puberteten haft en mistanke. Jeg har nemlig altid syntes, at drengene var mere spændende end pigerne. Jeg troede dog ikke på, at jeg var homoseksuel, for jeg kunne sagtens have sex med en pige, men jeg blev aldrig forelsket. Da jeg var midt i tyverne, måtte jeg langsomt erkende overfor mig selv, at det var drengene, jeg så efter, og jeg troede først, at jeg var biseksuel. Da jeg langt om længe forelskede mig i en mand i en alder af 32 år, var jeg overbevist: Jeg er bøsse.

Hvorfor tog det så lang tid at finde ud af, at du er bøsse?

Vældig godt spørgsmål. Jeg har altid haft mistanken, men jeg turde ikke tage konsekvensen. Jeg kendte ingen bøsser, så jeg troede, at det var lidt perverst at tænde på fyre, og jeg var helt sikker på, at mine forældre aldrig ville kunne acceptere det. Jeg brugte så lang tid på at overbevise mig selv og omverdenen om, at jeg var heteroseksuel, at jeg slet ikke havde tid til at blive forelsket. Jeg var ret god til at lyve overfor mig selv.

Hvordan reagerede din familie/venner, da du sprang ud?

Kort fortalt reagerede alle positivt. Naturligvis var det vanskeligst for de familiemedlemmer, som står mig nærmest, og som ikke allerede havde gættet det. Det var et hårdt slag for min mor, som jeg har et tæt forhold til. Hun havde en lang række fordomme omkring homoseksuelle, som jeg kun langsomt er ved at udrydde, men efter cirka et halvt år havde hun i det store hele vænnet sig til tanken, og til alt held er hun meget glad for min nuværende kæreste. Hun har erkendt, at den eneste forskel er, at hun ikke får børnebørn fra min side, og at hun ikke får endnu en svigerdatter men derimod en svigersøn. Min far var derimod hurtigere til at acceptere det, ligeseom der slet ikke har været nogen problemer med min øvrige familie - selv den ældre del har modtaget nyheden med stor fatning. Min faster påstod, at hun havde vidst det i årevis...

Mine venner har modtaget nyheden med reaktioner spændende fra ligegyldighed til stor glæde, men der har ikke været nogen negative reaktioner. De fleste var utroligt glade på mine vegne, og nogen har været utroligt nysgerrige efter, hvad det egentlig vil sige at være bøsse - hvilket jeg ikke har undladt at fortælle dem om.

Hvorfor valgte du at springe ud?

Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Jeg havde netop fundet min første mandlige kæreste, og jeg kunne ikke længere skjule min lykke. Jeg måtte simpelthen fortælle mine nærmeste, hvorfor jeg var så glad. Desuden var jeg træt af aldrig at fortælle hele sandheden. Man bliver træt af ikke at kunne fortælle, hvad man lavede igår, og at lade som om, at man ser efter pigerne. Jeg er nu sprunget ud for hele min familie, alle mine venner og stort set alle mine kolleger, og jeg behøver ikke længere bruge kræfter på at skjule, hvad jeg tænker og føler.

Hvorfor tror du, der er mange bøsser, som skjuler deres seksualitet?

Der er mange, der er bange for at være anderledes. De fleste af os ønsker at høre til - at være lige som alle andre. Mange er også bange for at blive udstødt af sine drenge-venner, når man pludselig ikke længere deler deres vigtigste interesse: piger.

Ændrede du dig, da du fandt ud af, at du var homoseksuel?

Nej, det gjorde jeg ikke, men det kan godt se sådan ud. Jeg blev nemlig gladere og friere, og gjorde langt om længe alt det, jeg altid havde villet gøre. Jeg købte det tøj, som jeg altid havde kunnet lide, men som jeg var bange for ikke var maskulint nok. Jeg begyndte at gå i byen og at komme i bøssemiljøet. Jeg holdt op med at bruge tid på at se efter piger, som jeg før havde følt mig forpligtet til. I det hele taget virkede jeg endelig som et komplet menneske.

Er det svært at være homoseksuel i det danske samfund? Har du mødt nogen fordomme? Hvad er det værste, nogen har sagt til dig?

Personligt synes jeg ikke, at det er spor vanskeligt, men der er stor forskel på, om man bor i Københavnsområdet, eller om man bor i en lille landsby. Læs f.eks. denne artikel i Politiken med overskriften: "Svært at springe ud i provinsen".

Jeg har ikke selv mødt nogen fordomme, men på den anden side, er der heller ikke nogen, der kan se på mig, at jeg er bøsse. De venner og bekendte, jeg er sprunget ud overfor, har aldrig luftet nogen fordomme overfor mig.

Kun en enkelte gang, er der nogen, som har sagt noget grimt til mig eller råbt efter mig. En søndag formiddag på vej hjem efter en tur i byen, passerer jeg en bil med tre knægte i. Den ene skulle åbenbart vise, at han ikke kunne lide min påklædning, for han råbte "bøsserøv" efter mig. Jeg tog det nu ikke så tungt, for de skyndte sig at køre, og jeg betragter ikke ordet "bøsse" som et skældsord.

Er det svært for homoseksuelle at få job?

Nej, hvorfor skulle det være det? Selvfølgelig er der jobs, hvor det er vanskeligt at være homoseksuel - f.eks. vil jeg nødigt arbejde på arbejdspladser, der er meget mandsdominerede, hvor det ofte drejer sig om at være så maskulin som muligt. Jeg kan forestille mig, at det er vanskeligt at være ansat i militæret og i f.eks. smedeværksteder. Men der er ingen i min omgangskreds, der har haft nogen problemer i den retning. Man kan trods alt vælge ikke at offentliggøre sin seksualitet i forbindelse med ansættelsen. Der har dog været en enkelt sag i 1999, hvor en 22 årig mand blev fyret, da arbejdsgiveren opdagede, at han var bøsse. Han fik dog senere erstatning for uretmæssig fyring. Læs f.eks. historien i Politiken.

Vælger man selv, om man vil være homoseksuel? Er det arveligt? Er der nogen videnskabelige beviser for, hvorfor nogen bliver homoseksuelle?

Nej, nej og nej. Lige så lidt, som du vælger hvem, du vil forelske dig i, vælger du selv, hvilket køn, du vil forelske dig i. Hvis man forelsker sig i personer af begge køn, er man biseksuel, og man vælger i princippet selv, om man ønsker at leve sammen med en mand eller en kvinde. I alle andre tilfælde kan man ikke vælge selv.

Der er ingen videnskabelige beviser for, hvorfor der er nogen, som bliver homoseksuelle. Homoseksualitet har altid været her. Der er blevet forsket i, om homoseksualitet skulle være arveligt, men resultaterne har været modstridende, hvorfor der ingen beviser findes. Der findes homoseksuelle i alle racer og kulturer. Der er lavet undersøgelser om det skulle være noget i miljøet/opdragelsen, der skulle være årsagen, men heller ikke dér, har man kunnet finde nogen tendenser. Der er homoseksuelle, der har haft en tryg og kærlig opvækst, der er homoseksuelle, der har haft en dominerende far og en svag mor, der er homoseksuelle, der har haft en dominerende mor og en svag far, osv. osv.

Personligt betyder det intet for mig, hvad årsagen er, og det interesserer mig derfor reelt set ikke. Jeg kan godt se, at spørgsmålet kan være interessant, hvis der var tale om en sygdom eller en genetisk forskel, men da jeg selv tror på, at det er en kombination af arvelige forhold og miljøet under den tidlige opvækst, tror jeg aldrig, at man finder en veldefineret årsag. Jeg tror IKKE på, at man påvirke nogen, til at blive homoseksuel, men at man kan blive påvirket af, hvordan man bliver behandlet og betragtet af ens omverden (især ens jævnaldrende) i puberteten.

Hvor mange homoseksuelle er der?

Der findes ingen sikre tal, men en lang række mere eller mindre pålidelige statistikker har vist, at mellem 6 og 10% af jordens befolkning er homoseksuelle. Det vil sige, at der findes mellem 350.000 og 500.000 homoseksuelle i Danmark. Jeg har set en dansk statistik citeret, som kom frem til, at 8% af kvinderne er lesbiske og 12% af mændene er bøsser, men jeg har ikke kunnet finde denne statistik på tryk.

Der er ikke nogen tegn på, at andelen af homoseksuelle varierer mellem landene, eller at den skulle have ændret sig gennem tiden. Dog har forskellige kulturer og tider haft forskellige opfattelser af kærlighed og sex mellem personer af samme køn, hvorfor homoseksuelle har haft meget varierede udfoldelsesmuligheder. Da man i sin tid anså homoseksualitet for en sygdom, valgte langt størstedelen at skjule deres seksuelle orientering hele livet.

Er der speciel lovgivning for homoseksuelle?

Ja, det er der. Det er ikke muligt for par af samme køn at adoptere, og det er ikke muligt at blive gift i folkekirken. I 1999 blev der indført en lov, der gjorde det muligt at adoptere sit stedbarn, selvom partneren er af samme køn. I 1989 blev loven om registreret partnerskab vedtaget, hvilket gav homoseksuelle par mulighed for at opnå samme juridiske forhold, som gifte par. Læs alt om loven på 1st Partnership Page (på engelsk), eller på LBL's sider under homopolitik.

Vil du gerne giftes?

Jeg indgik registreret partnerskab med min kæreste, Henrik, den 5. februar 2000. Jeg elsker ham meget højt, og jeg glæder mig til at dele min tilværelse med ham, til døden os skiller.

Har du noget ønske om at blive far?

Nej, ikke det fjerneste. Jeg har været så heldig at stå fadder til fire børn, som jeg holder meget af, og som jeg ser så ofte som muligt. Jeg værdsætter min og Henriks frihed meget højt, og jeg føler ikke, at der er plads til børn i vores liv. Selv da jeg for mange år siden troede, at jeg skulle giftes med en kvinde, havde jeg ikke noget ønske om at blive far.

Ved du, hvorfor bøsser ikke må adoptere?

Folketinget har flere gange behandlet spørgsmålet, men der er et flertal for, at kun enlige kvinder og par af forskellige køn, kan få lov til at adoptere. Der bruges mange forskellige argumenter, men det typiske er, at folketingsmedlemmerne mener, at det er bedst for barnet at blive opdraget af to personer af forskellige køn, og de tror, at adoptionslandene (Kina, Korea osv.) ikke vil acceptere, at Danmark tillader adoption for homoseksuelle par og derfor vil forhindre alle danskere i at adoptere.

Synes du, at det bør være muligt for homoseksuelle at adoptere? Hvilken indflydelse tror du, det vil få på barnet?

Ja, det synes jeg, og jeg tror ikke, at det vil have andet end positiv indflydelse på barnet. Jeg er overbevist om, at hvis et homoseksuelt par beslutter sig for at adoptere, er det fordi de brændende ønsker sig et barn. Jeg er sikker på, at barnet vil få lige så megen omsorg og kærlighed, som ethvert andet adoptivbarn. Det eneste negative ved familieforholdet er, at barnet vil skulle forklare hvorfor han eller hun har to forældre af samme køn, hvilket kan være en belastning i begyndelsen.

Hvis du en dag fik en anden kæreste, ville du så kræve at han blev testet for HIV/AIDS inden I havde sex?

Lad mig først sige, at det er et utopisk spørgsmål, så lad mig i stedet svare på, om jeg synes andre burde kræve en test af deres partner, inden de havde sex første gang:

Det er et spørgsmål om tillid. Jeg har altid dyrket sikker sex, så risikoen for, at jeg selv skulle være smittet, var minimal, men jeg tilbød Henrik at få taget en test kort tid efter, at vi mødtes. Henrik stolede på mig, og sagde, at det ikke var nødvendigt. Henrik fortalte mig, at der heller ikke var nogen risiko for, at han skulle være smittet, hvilket jeg stolede på, men vi valgte alligevel at dyrke sikker sex, simpelthen fordi vi altid havde gjort det, og ikke syntes, at der var nogen grund til at holde op med det. Da Henrik og jeg besluttede os for at blive registreret, tog vi for en ordens skyld begge en test, der selvfølgelig var negativ.

Man skal huske på, at der går 12 uger fra, at man eventuelt er smittet, til prøven viser det. Det ville betyde, at man først kunne gå i seng med en fyr 12 uger efter, at man havde mødt ham. Det er næsten utopisk, at nogen skulle vente så længe, så selvfølgelig skal man dyrke sikker sex i den periode, og hvis man ikke har tillid til, at han altid har dyrket sikker sex, skal man naturligvis kræve en test. Det ville dog være endnu bedre, hvis han selv tilbød at få taget en test.

Stop AIDS

Senest opdateret den 24.02.2006