Erindringer (XVI)

af Peder

Der gik ret lang tid inden jeg igen kom op til Frede. Der kom nemlig en periode med streng frost og masser af sne, så selv om lysten var der, så vovede jeg ikke at køre ud på de spejlglatte veje, og de ville næsten være synd for BMW ‘en. Og værre endnu hvis jeg skrammede den ved at vælte. Men jeg ringede da til ham for at høre hvordan arbejdet med lejligheden skred frem. Vi skulle nok vide at holde os fra erotisk snak, for telefondamen kunne jo lytte med, selv om hun havde tavshedspligt, så vidste man jo aldrig…

Der kom jo også brev fra far, og til min overraskelse dukkede det ikke op før i midten af januar. Heri beskrev han jo, at han ventede at jeg kom hjem til maj for at hjælpe til hos dem om sommeren indtil jeg skulle på landbrugsskole. Han havde meldt mig til på en husmandsskole ikke så langt hjemmefra. Så kunne jeg hjælpe til hjemme hos ham fra lørdag middag til søndag aften når jeg igen skulle tilbage til skolen! Han havde også snakket med naboen, der var en gammel mand på over 85 år, og hvis jeg ville arbejde der indtil hans død, så kunne jeg måske arve gården efter ham. For jeg vidste vel godt, at stedet derhjemme skulle min bror overtage om nogle år. Det var første gang det direkte blev nævnt at min bror skulle have stedet. Men først skulle brormand lige vise at han duede til noget, så de havde allerede købt et sted til ham og kæresten til overtagelse snarest muligt inden såtid. Der kunne han så få lov at vise, om han kunne klare det og gå på arbejde på nabogården for at tjene nogle ekstra penge. Efter et par år så kunne han så overtage fars sted. Og det vil være en stor dag for mig, sluttede brevet, når jeg kan sige til mine bekendte, at begge mine sønner har hver sin gård!

“Nå, der slap det ud,” tænkte jeg. Det var fars stolthed der skulle tilgodeses, ikke hvad jeg havde lyst til. Det havde jeg aldrig troet, at far gik rundt med sådanne drømme. Men da jeg skrev tilbage, at jeg ikke kom hjem, jeg havde allerede lavet aftale med Hans om at blive til november. Og at jeg ikke skulle på den husmandsskole i nærheden. Jeg ville enten på en der lå på Falster, eller også den der lå på Bornholm! Den på Bornholm var en højskole med landbrug som speciale.

Først i februar kom der et harmdirrende brev fra far. Han truede både med det ene og det andet, og han havde da aldrig troet om mig, at jeg kunne være så ond imod ham og mor. Men nu var jeg jo myndig, så han kunne jo ikke sende politiet på mig for at bringe mig hjem, ellers skulle han nok have fået mig bragt på andre tanker! Han henviste til et af de ti bud i Bibelen, hvor der stod: Du skal ære og agte dine forældre, så du kan leve længe i landet!

Resten af vinteren gik uden at vi nåede nogen afklaring på uoverensstemmelsen. Jeg havde ikke den mindste lyst til at tage hjem til min brors bryllup, selv om jeg var inviteret. De havde besluttet at gifte sig straks efter overtagelsen af deres sted, for som mor skrev, “vi kan jo ikke forsvare at have dem til at leve på polsk til november”! Jeg nøjedes med at sende en bryllupsgave og blev på Fyn. Det blev aldrig kommenteret at jeg ikke kom hjem til brylluppet.

Som vinteren gik, blev det da også bedre vejr. Jeg smuttede op til Frede et par gange inden det rigtig blev forår, sådan bare for en aften eller en søndag eftermiddag. Vi hyggede os. Jeg fik tatoveringen gjort færdig. Vi var begge tilfredse med resultatet, en grøn drage med rød kam og masser af ild og røg ud af gabet. Og Frede havde også held med at lave mindre onde øjne på den. Nu sad den på min overarm og jeg var glad for den. Frede vidste godt, jeg var “blød” når der var tale om tatoveringer. Han havde allerede fundet nogle nye tegninger frem som han syntes ville klæde mig. Men foreløbig blev det ved snakken. Vi havde aftalt, at jeg skulle komme derop på Store Bededag, for når han havde solgt de varme hveder på Bededagsaftenen før, ville han holde lukket hele fredagen og lørdagen. Og jeg havde fri både Bededag og om lørdagen. Jeg havde jo en dag til gode af vinterferien, sagde Hans, idet jeg var kommet for tidligt i juleferien.

Frede havde “smedet” en røvudvider, og den skulle da prøves af på mit hul. Så straks efter jeg var kommet fredag formiddag ville han afprøve den. Det vidste jeg nu ikke at han havde planlagt noget om, så først skulle han da lige have snottet sin egen pik af. Det var altid dejligt at være sammen med Frede. Så han pulede mig godt igennem og først derefter kom han frem med sin plan. Jeg fik hænderne bundet ned til benene på sovesofaen, et tørklæde for munden og så gik han i gang med den nye udvider. Da den var tyndest i begyndelsen, var det ikke noget problem at få den igennem hullet, men den blev meget hurtigt tykkere, så der skulle lidt olie til for hver millimeter mere den skulle presses ind. For satan da, som det gjorde ondt! Da den ikke mere kunne skubbes ind, tog Frede og pressede min ene balle til den ene side, så gled der lidt mere ind i den side, lidt mere olie på, så pressede han den anden balle til siden, og lidt mere forsvandt ind. Han kørte en fingerspids lidt rundt ved lukkemusklen for at fordele olien og for at en finger kunne give sig lidt ved presset, det gjorde den kunstige pik jo ikke. Hvor længe han blev ved med at presse først til den ene side og så til den anden ved jeg ikke, for mig føltes det som rigtig lang tid. Frede sagde til mig, at jeg bare skulle bide i tørklædet hvis det blev for slemt. “Jeg vil ikke være ond ved dig og ødelægge dit røvhul, men det er nu alligevel sjovt at se hvor meget af den at du kan sluge. Da den ikke var tykkere på det sidste stykke, gled de sidste cm ret let ind. “Nu lader jeg den sidde i nogle få minutter,” sagde han, “så vil jeg trække den ud og se om dit hul har fået revner. Hvis ikke, så skal du have den ind og ud et par gange mere. Da du ikke hylede op, så tager jeg tørklædet af dig nu, og så vender jeg dig om så du ligger på ryggen, så kan du også følge med i hvad jeg laver.” Jeg fik læderremmene løsnede og tørklædet af, vendte mig om på ryggen og kunne nu se Frede stå og smile til mig. Han begyndte at trække pikken ud og det gik ganske glat. Da den var helt ude, sagde han: “Nu prøver jeg igen, vi skal lige se hvordan det går.” Denne gang var det ikke nødvendigt at vrikke med mine røvballer, den gled fint ind igen. Frede trak den ud og ind et par gange mere. “Se så,” sagde han, “nu har du alle tiders røvhul, vel udblokket, det vil sikkert være villig til at snuppe alle størrelser af pikke i fremtiden! Du skal nu lige se det i et spejl. Det står flot åbent endnu!” Han kom med spejlet og holdt det så jeg kunne se mit røvhul. “Er det ikke flot arbejde jeg har lavet på dig?” spurgte han. “Jeg tror næsten jeg kan putte min hånd ind og kilde dig på indersiden af det! Nu vil jeg kneppe dig igen på den maner med afbrydelser, og når jeg er færdig, så skal du prøve denne teknik på mig. Her er kalorius klar til at rykke ind!” Og et ordentlig stød og han var helt i bund i mig. Efter at have stoppet de tre gange kunne han ikke styre sig længere, men skød hele sin ladning af inde i mig. Da han havde hvilet lidt ovenpå anstrengelsen, sagde han at nu skulle jeg i gang med ham. Han lagde sig på ryggen på sofaen. Spredte benene så hans hul var lige ud for min pik. De var stadig smørelse omkring mit røvhul så bare lige hånden derom og lidt på min pik, så gled den flot og elegant ind i ham. Og nu skulle jeg så se hvor mange gange jeg kunne stoppe uden at snotte. Det gik godt to gange, så kunne jeg altså ikke styre mig mere. Pumpede ivrigt ind og ud, og åh for helvede da, det gjorde så dejligt, ja så dejligt at tårerne løb ned ad mine kinder. Jeg tror også jeg havde en masse opsparet snot gemt i nosserne, for der kom mere end tre udløsninger inden jeg sank sammen, fuldstændig udmattet. Frede havde ikke sagt et ord mens jeg kneppede ham, jeg kunne se han lå med lukkede øjne og stønnede svagt. “Var det godt?” spurgte jeg ham. “Ja, du bliver bedre og bedre for hver gang. Kom og læg dig tæt ind til mig, jeg vil kysse dig, din liderlige hvalp.” Frede var ikke nybarberet, hans skæg stak mig lidt, og det gjorde kyssene endnu bedre. Vi faldt i søvn i hinandens arme, og vågnede først et par timer senere, da det var lige ved at blive mørkt.

Frede havde fået indrettet sig med de sparsomme møbler han havde. Der var alligevel hyggeligt selv om der ikke var mere end to lænestole, et bord og en sovesofa. Han havde ikke fået indrettet sit soveværelse endnu, men brugte det som pulterkammer. Køkkenet lå ved siden af gangen, så man ikke behøvede at trave igennem det for at komme ind i stuen. Fra køkkenet gik man ud på toilettet og det lille badeværelse uden badekar. Min motorcykel stod ude i udhuset, hvor der også var brænde og kul til bageovnene.

Frede lavede aftensmad til os. Vi skulle have gode gammeldags frikadeller med brun sovs og kartofler. “Du får kun en ret, så du er nødt til at spise dig mæt i den. Jeg gider ikke stå og lave to retter til mig selv. Vi spiser herude i køkkenet. Men gider du vaske op, for der vist kun en ren tallerken tilbage.” Frede lavede mad og jeg vaskede op, vi var næsten færdige på samme tid, der havde vist ikke været vasket op i en hel uge, anslog jeg. Maden smagte godt. “Du kan jo også kokkerere,” sagde jeg. “Ja, det lærte jeg oppe hos gårdmanden, han sagde at hvis jeg ville have noget at spise, så var det med at komme i gang og få det lært. Og siden har jeg lært lidt mere sådan hen ad vejen, ikke den finere franske madlavning, men det her smager da ganske udmærket også.”

Da vi havde spist og ryddet af, gik vi ind i stuen og slangede os i hver sin lænestol. Frede satte en plade på pladespilleren og hyggen bredte sig oppe på første sal.

Så sagde Frede pludselig, “Hvordan har dit røvhul det? Er det øm efter udblokningen?” “Nej, jeg kan da ikke mærke noget særligt. Så det må have det godt. Nu bagefter var det egentlig ganske sjovt og spændende, det du lavede med det. Tror du ikke, vi lige skal give det en omgang mere i morgen inden jeg kører?” “Sikkert en god idé, men nu må du ikke blive gal på mig, ham med den tykke pik kommer her i aften og vil kneppe dig, så måske bliver det ikke nødvendigt at blokke dig ud i morgen. Er du gal på mig?”

“Nej da. Skal han blive her i nat også?” “Nej,” sagde Frede, “vi vil have natten for os selv. Og det ved han godt, at jeg heller ikke har hverken seng eller sengetøj til ham. Vil han blive her må han sove ude ved kullene!” Det buldrede på døren. Frede gik ud og tog imod ham der kom. Da de kom ind i stuen, præsenterede Frede os for hinanden. “Ja, det er Peder, og det er Kaj.” Kaj var en nydelig ung mand, vel omkring de 35, ret høj med lyst hår og en lettere kroget næse, der dog ikke misklædte ham, nærmest gav ham et mere markant udtryk i ansigtet. Han havde pænt rent arbejdstøj på, skjorten stod åben i halsen hvor der anedes en tatovering lige over den knap der var knappet. En enkelt tatovering på den ene underarm var der også, en dolk med rødt skæfte og bladet var stukket gennem huden en to – tre gange, og der stod Kaj ovenover den. “Ja, vi drikker kaffe og hygger os, smid dig i sofaen, vi har jo taget stolene. Nu skal jeg komme med en kop til dig.” Vi snakkede om løst og fast. Kaj spurgte om han måtte se mine tatoveringer. “Ja, det må du da gerne, hvis altså jeg også må se dine.” “Selvfølgelig må du se mine tatoveringer. Jeg har ikke så mange som Frede, men der da alligevel en del at kigge på.” Han smed trøje og skjorte, og der var flere store tatoveringer på brystet og op over skuldrene svang en stor drage sig så halen hang ned ad ryggen. På den anden skulder var der en viking med sværd ved foden, helt i sort. En rose lige over den ene patte og en mindre påfugl over den anden, det var dens hoved der lige kunne anes i halsåbningen. “Nå, hvad synes du så?” ” De er da flotte, men den pæneste er nu den dolk du har på armen,” svarede jeg. “Det var da sjovt, for det er den jeg synes mindst om, når jeg selv skal sige det,” sagde Kaj. “Så er det din tur, han ventede ikke engang til at jeg begyndte at knappe op, det gjorde han selv, trak skjorten op over mit hoved og hev undertrøjen samme vej. “Har Frede lavet dem alle sammen?” spurgte Kaj. “Nej, jeg havde et par stykker forinden, de er lavet i Aalborg,” føjede jeg forklarende til. “Nå, du er vist vidt berejst i kongens Danmark, lader det til.” Så begyndte han at kæle for mine tatoveringer, hans hånd gik ned omkring min røv og om på forsiden hvor han kunne mærke min stive pik. Jeg gjorde det samme ved ham, og da jeg kom til hans skridt, kunne jeg godt mærke at Frede vist ikke havde overdrevet Kajs udrustning. Kaj sagde, “Jeg får sådan en lyst til at kneppe dig, må jeg det? Ham Frede har vel været i dit røvhul allerede, ellers skulle jeg kende ham dårligt. Han lader ikke et godt røvhul passere forbi!” Han afventede ikke engang et svar, væltede mig om på sofaen og trak mine bukser af. “Ja, du får altså ikke lov at kigge ind i mit hul bagefter, jeg kan ikke lide det på mig selv, så det må du respektere. Men hvis du vil, kan jeg da lige sutte dig af inden jeg går.” Kaj fandt sin pik frem! Hold da helt op, sikken en bamse, den var nærmest at sammenligne i størrelse med en pik på en hingst, i alle fald i omkreds. Kaj satte sig hen bag ved mig, løftede mine ben i vejret og satte sin pik lige hen til mit hul. “Nu må du ikke hyle alt for højt når jeg skal igennem, for jeg har jo et kæmpejern som du ser, og det skal nok vide dig godt ud. Den bønnespire Frede har, kan du næsten ikke mærke når den går igennem, vel?”

Kaj pressede på mit hul, der langsomt tog imod hans store pik, den gled langsomt, men sikkert indenfor. “Det var dog som syv satan, har du sådan et stort og villigt hul. Ja Frede har jo fortalt mig om det, og vi blev enige om at han skulle spørge dig, om ikke også jeg måtte prøve det. Nu går jeg i bund, gør det av?” “Nej, knep du bare løs. Jeg nyder at mærke du kan komme så højt op i mig.” Kaj pumpede løs det bedste han kunne, og stønnede, “Nu kommer jeg,”. Det var et ordentlig sprøjt han var i stand til at give fra sig, og ikke en, men hele to gange kunne jeg mærke der kom et ordentlig læs snot. “Åh, du er herlig. Må jeg en gang til? Jeg lader fyren blive indendørs til den rejser sig igen, det er et godt hul Frede har fundet sig.” “Ja, men derfor må du heller ikke slide det op,” sagde Frede i baggrunden, “det er mig der har fundet det, og jeg vil helst have det for mig selv,” grinede han. “Jamen, bare en gang til, så får du lov at beholde det for mig, jeg skal også køre tidligt, for jeg får besøg i morgen af min søster, hun har hele tre fridage her i bededagsferien. Åh, nu er den ved at komme på højkant igen inde i dig. Du har at ligge stille ellers knepper jeg dig halvt ihjel.” grinede Kaj til mig, der efterhånden var lidt træt af at ligge i samme stilling så længe. Igen kunne jeg mærke hans kæmpestore pik gå i gang, og han gik rigtig hårdt til det denne gang. Stødte så hårdt til at jeg troede den gik igennem min tarm. Det var nu dejligt alligevel, Kaj stønnede højt og længe, så sagde han, “Åh, for satan, nu kommer det, nu kommer det.” igen kunne jeg mærke at der blev skudt en ordentlig ladning af inde i mig, en dejlig varm fornemmelse. Nu var Kaj færdig, trak sig ud, gav mig et kys lige på munden, og sagde, “Det var vel nok dejligt at få lov at kneppe dig. Når Frede ikke længere vil have dig, må jeg så arve dig efter ham?” Kaj samlede sine bukser op og spændte sin rem, tog trøjen på og gik ud med Frede i hælene, “Tak for i aften,” råbte han ude fra gangen ind til mig og døren smækkede bagved ham. Frede og jeg var igen alene i stuen.

“Nå, du fik da hans kæmpestore pik godt ind og ud igen. Det var vist godt vi blokkede dig ud forinden, tror du ikke? Jeg nænnede ikke at sige til dig at han ville komme omkring i aften før vi havde lavet vores eksperiment. Er du vred på mig, for jeg har jo næsten svigtet din tillid, har jeg ikke?” “Nej, Frede, du er rar ved mig. Vi har heller ikke ret mange hemmeligheder for hverandre mere. Vil du ikke godt sørge for at jeg også kommer af med lidt snot, og du må da også være blevet utrolig liderlig ved at se ham stå og pumpe i min røv.” Nu glemmer du vist at vi har været på galejen før i dag, gør du ikke? Og der kan umuligt være mere snot inde i dig nu, der skal da vist en prop i hullet i stedet for, så det ikke løber ud og griser min sofa til.” grinede Frede. “Vi skal lige kigge de tatoveringsblade igennem sammen, inden vi går i seng, skal vi ikke?”

Vi kiggede billederne igennem sammen. Der var ingen der sådan specielt var rigtig gode og værd at kopiere. Der var endog flere piger med tatoveringer i det ene blad. “Jeg bryder mig ikke ret meget om at pigerne også lader sig tatovere,” sagde jeg, “jeg synes det skulle være forbeholdt os mænd, men der er vel også nogen af pigerne der er halvt mænd og halvt piger, og omvendt.” “Ja, og mænd med babser er ikke min stil, heller ikke dem der tager kjole og paryk på og går ud som damer. Jeg kan heller ikke lide de mænd der har kæmpemuskler og stiller sig an på markeder og dyrskuer og leger stærke. I mine øjne er de nærmest grimme.” var Fredes kommentar, “skal vi ikke indtage Sovestrup?” Som sagt så gjort, det var dejligt at sove tæt op ad Frede.

Næste morgen sov vi længe, ja sov, det er nok for meget sagt. “Jeg har altid drømt om at vågne op en morgen og finde en tatoveret mand liggende tæt op ad mig i min seng. Det gør nu ikke noget at det blev i din seng i stedet for, for jeg kan lide at se på dine tatoveringer. Måske du har lidt rigeligt, men alligevel. Du er dejlig at sove ved siden af.” sagde jeg. “Tak i lige måde! Skal du have lavet en ny imens du er her? Du kiggede så forelsket på Kajs rose på hans bryst, så du får ikke lov at køre hjem før jeg har lavet en på dig. Når vi senere skal skilles, så vil den være et symbol for dig, og minde dig om Frede, ham bageren. Jeg har ligget og tænkt på hvor den skal sidde, og jeg fandt ud af at den skulle være lige over dit hjerte. Vi skal lige have lidt morgenmad. Og så går jeg i gang med at dekorere dig.”

Det var nu ikke lige det jeg havde regnet med, da jeg kørte op til Frede i går, at jeg skulle vende hjem med en ny tatovering! Jeg syntes nu godt om hans forslag. Det lod også til at tilfredsstille Frede, at jeg ikke protesterede over hans beslutning. Vi pjattede lidt om, hvordan Kaj nu havde det med søsteren på besøg. Hvis nu hun havde en fisse der var lige så stor som hans pik, så forsvandt en eventuel elsker da helt i hullet, ja Frede var bange for at han ville blive suget helt ind når der blev undertryk foran en pik! Efter morgenmaden, hvis vi kunne sige sådan, for klokken var næsten ni, kom Frede med sit udstyr. Først blev jeg jo barberet der hvor han ville sætte rosen. Så kom hen med papiret med tegningen på. “Den er da ikke stor nok. Den skal være noget større,” sagde jeg. “Fint min herre, det havde jeg også regnet med du ville sige. Jeg har nemlig bare taget den lille her med for at drille dig en smule, for at se din reaktion. Nej, her ser du den rigtige, jeg har ikke lagt farve på, men jeg går ud fra, at du vil have den skal være mørkerød. Er den ikke som du kunne tænke dig den skal være?” “Jo, den er pæn, Frede. Hvor lang tid skal du have om den?” “Åh, hvis du sidder pænt stille, så kan jeg nok klare den på lidt mere end en times tid, eller skal vi hellere sige halvanden. Så kan du tage hjem eller blive lidt længere, som herren nu måtte ønske det.”

Barberbladet ragede de lidt grovere hår på brystet af. “Det er næsten svinebørster du har,” grinede Frede, “jeg tror jeg vil samle dem op og at lave en pensel af dem.” Men det blev ved snakken, efter en god halv time var omridsene lavet, nålen blev skiftet ud, og han satte en anden model i maskinen, en med mange nåle i. “Det går meget hurtigere med de her,” forklarede han. “Du husker jo nok fra dragen, at når først omridsene er lavet, så går det stærkt med farverne, de skal jo bare fyldes i mellem omridsene. Og farverne skal heller ikke så dybt ned i huden.” Han strammede huden op med fingrene, og maskine snerrede af livsens lyst. En gang imellem blev nålene dyppet i den røde farve, og snart efter var rosen færdig. “Der mangler et lille blad eller to,” konstaterede Frede, da han gik lidt tilbage for at se resultatet, “synes du ikke også det?” “Jo, der er noget om snakken, lav du bare et par rosenblade også, men de skal være grønne!” grinede jeg. “selvfølgelig skal de da være grønne. Troede du da at jeg ville forsætte med den røde farve i dem? Men omridsene skal nu nok være brune, det passer bedre til naturens farve på stilkene.” Og så blev det sidste lavet på fri hånd. Tatoveringen blev vasket af med sprit, jeg gik hen og så i spejlet hvordan det hele tog sig ud. “Tak, Frede. Den er også pæn, ja mere end det, den er flot!” Jeg fik en foldet serviet lagt over, så det ikke blødte igennem til skjorten. Trak skjorten over hovedet og var i det hele taget godt tilfreds med at have fået en ny tatovering, selv om den ikke var planlagt. Straks efter eftermiddagskaffen startede jeg hjemad, vejret var ikke særlig varmt, men det var solskin. Jeg havde flottet mig da jeg sidst fik løn og købt mig en rigtig læderjakke med masser af lynlåse i. Jeg mente nok at jeg så ganske pæn ud, når jeg havde den på. Frede havde også prøvet den, men den strammede vist også lidt for meget om hans mave, han var jo noget mere kraftig bygget end jeg var.

Hjemturen forløb planmæssigt. Det havde lige været 1 maj, og nogle nye karle var kommet til egnen. Jeg havde ikke snakket med nogen af dem endnu. Men da jeg lige skulle til at svinge ind ad markvejen der førte op til Hans’s gård, kom der et par unge mennesker gående i vejkanten. Den ene rakte hånden ud, så jeg standsede for at høre hvad de ville mig. Jo, de var da nye her, kendte ingen endnu. Men ham der rakte hånden ud, sagde, at manden havde sagt til ham, at de kunne da gå over og se om jeg var hjemme, for jeg havde været i min plads i mere end et år, så jeg måtte da kende en masse mennesker. Men der var ingen hjemme og nu var de på vej hjem igen. “Vil I med op til mig?” Jo det ville de da gerne, men de ville da ikke komme til ulejlighed på nogen måde, og det var jo også ved at blive mørkt og da de skulle gå hjem igen, ville de da ikke blive ret længe. Vi fulgtes ad op ad vejen. Vi udvekslede navne og jeg fik at vide, hvor de var i plads. Så var vi fremme, jeg låste op til garagen og satte BMW ‘en ind, låste igen, og viste vej hen hvor jeg boede. Den ene spurgte om jeg var sønnen på gården siden min motorcykel kom ind i garagen og jeg havde nøgle til den. “Nej, jeg er ikke søn på gården, men går her næsten som om jeg var.”

Vi gik ind på mit værelse. De kiggede sig omkring. Jeg syntes selv jeg havde det hyggeligt. Seng, bord, lænestol og skab plus et par stole mere og en bogreol. Radioen stod ovenpå bogreolen. “Er du da en proprietærs søn ovre fra Jylland?” blev der spurgt igen, “siden du har alt det der og motorcykel oven i købet?” “Sæt jeg nu ned, så laver jeg lige et par kopper kaffe til os. Mon ikke jeg skulle have et par rene kopper nede i skabet?” Jeg startede dyppekogeren og fandt Nescafé frem plus et par teskeer til at røre med, og en lille dåse med småkager fandt jeg også frem. Den ene så noget ung ud, var vel ikke mere end ca. 15 år og tynd og ranglet. Den anden var mere almindelig af bygning. De satte sig på stolene, vist lidt generte, syntes jeg da. Den ranglede hed Peter og den anden Emil. Vi snakkede egentlig ganske godt sammen. Begge kom oppe fra Bogense kanten.

De gik ret hurtigt efter at kaffen var dukket. Vi aftalte, at de da bare kunne komme igen hvis de havde lyst. Helst om aftenen, eller måske en søndag eftermiddag. Nå, det var da et par nydelige unge mennesker, det kunne jo være at vi blev kammerater i løbet af sommeren.

Tiden gik stille og roligt nede hos Hans, svigersønnen overtog ikke gården, han ville vente lidt endnu. Jeg kom af og til op til Frede, men syntes han blev sådan mere stille i det i løbet af sommeren. Han nåede dog at lave en påfugl på det andet bryst på mig inden vi skulle skilles til november.

Den sidste gang, jeg besøgte ham, lod han bomben springe. Han havde besluttet sig for at emigrere til USA. Han havde allerede solgt bageriet, den gamle bager ville ikke mere hjælpe til. Og så havde han fået arbejde derovre også, dansk wienerbrød var en efterspurgt vare i de større byer. Foreløbig skulle han til Los Angeles til en danskfødt bager der. “Men jeg skal nok skrive til dig og fortælle hvordan det går,” lovede han.

Jeg fandt en landbrugsskole på Lolland. Far rasede, men det hjalp ikke det bitterste, nu var jeg min egen herre og ville prøve at realisere min drøm om at komme over i praktik i USA så snart som skolen sluttede. Men jeg havde glemt at tage misteltenen i ed, så der blev ingen pølse ud af det skind. Hvad der skete har jeg skrevet om i mine “rigtige” erindringer og skal ikke gentages her. De omfatter nemlig ikke ret meget eller slet intet af de små hemmeligheder der er afsløret her.

Jeg vakte temmelig megen opsigt på landbrugsskolen med mine mange tatoveringer. Det var ikke almindeligt at bønderkarle havde tatoveringer, og da slet ikke så mange som mig. Ham der skulle dele værelse med mig, gik til forstanderen og sagde, at han ikke ville bo sammen med mig. Min værelseskammerat kom fra et missionsk hjem og ville ikke bo sammen med en så syndig person! Jeg blev kaldt op på forstanderens kontor til en samtale desangående. Jeg måtte smide skjorten så han kunne se dem alle sammen. Men fandt ikke at nogen af dem kunne virke anstødelige, så han fik arrangeret at jeg og en anden byttede værelse. Men forinden var jeg igennem et nærmest krydsforhør, om jeg havde en kriminel fortid, om jeg havde været på drengehjem eller sågar i fængsel. Jeg kunne berolige forstanderen med, at jeg indtil nu ikke havde haft anden forbindelse med politiet end da jeg fik kørekort og pas.

“Men,” sluttede forstanderen, “du må love mig, at du tager en langærmet trøje på, når vi skal have gymnastikopvisning til foråret. Jeg vil ikke have ballade med de andres forældre over at du måske virker som en rød klud på dem.” “Jeg kan da også lade være med at deltage i opvisningen, var det ikke bedre? Der kommer ingen af min familie over og ser at jeg ikke er med.”

Og sådan blev det. Det blev heller ikke flere rigtige gode venner i fremtiden, lidt hyp hist og pist når ingen så eller vidste noget om hvor jeg hørte til, rent seksuelt. Livet ude på landet er ikke nemt for en der er “anderledes”!

Efterskrift

Her til sidst i denne beretning føler jeg pligt til at oplyse den eventuelle læser om, at næsten alle personers navne er opdigtede, de få undtagelser, der er, gælder for de, der nu er døde og borte for altid. Ligeledes er stednavnene ikke lige netop de steder, hvor jeg arbejdede og boede i de næsten fem år beskrivelsen reelt dækker. De første oplevelser i teenage årene mener jeg er nødvendige for at forstå baggrunden for min forskel i seksualitet fra de såkaldte gældende normer. Selv om der er løbet masser af vand i havet siden dengang, så har det store flertal ikke ændret deres synspunkter på os homoseksuelle. Næsten enhver lejlighed bliver brugt til at latterliggøre os. Måske frisindet vil tage til efterhånden som det går op for “de andre”, at vi slet ikke er så dumme og mærkelige som det siges. Det er heller aldrig blevet ført noget bevis for at vi skulle være mere kriminelle end andre grupper, og vi skulle heller ikke have gjort lavet flere overgreb på mindreårige. Heldigvis blev lovgivningen ændret til det bedre i 1970’erne. Jeg har nævnt flere ting fra den gamle lov, og den blev yderligere strammet op straks efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Jeg lovede i et tidligere afsnit at fortælle hvordan det gik Viktor senere hen. Derfor skal dette være afslutningen i min beretning. Viktor var karl hos Søren i to og et halvt år. Gik så i lære som smed og efter soldatertiden fik han arbejde på en lille maskinfabrik, der lavede såkaldt halvfabrikata til Folkevognen eller VW. Han opfandt flere små forbedringer i produktionen og startede for sig selv i en faldefærdig lade, som han havde lejet sig ind i. Et år senere havde han to mand i arbejde. Og produktionen gik godt og voksede støt. Viktor lod bygge en hel ny stor fabrikshal og indkøbte nye maskiner. Efter 5 år havde han 20 mand i arbejde, var blevet gift og havde et nydeligt lille parcelhus. Nu er produktionen mere alsidig og ikke alene som underleverandør til bilfabrikkerne, men laver også maskindele til automation i fødevarebranchen. En søn har overtaget virksomheden nu. Viktor nyder pensionisttilværelsen, men træffes næsten hver eneste dag nede på virksomheden. Jeg traf Viktor på en messe i Herning hallerne for nogle år siden, og da var de i gang med maskiner til rensningsanlæg. Han kunne godt huske mig, og spurgte til Hans, som han kom meget sammen med dengang. Jeg kunne så fortælle ham, at Hans var død af en hjerneblødning to år forinden.

Peder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: