af Peder
“Vel, så begynder vi. Jeg var en rigtig skidt knægt i skolen, jeg er fra København, hvor min mor boede alene med mig, og hun kunne ikke styre mig. Min far har jeg aldrig kendt, min mor siger at han var sømanden fra de syv have, der kom i havn og kneppede piger på stribe, og stak af igen inden der kom synlige tegn på at han havde været der. Jeg tjente penge ved at være bydreng for flere forretninger, det var meget sjovere end at gå i skole. Allerede da jeg var 12 havde jeg min første tatovering. I skolen bankede læreren mig for at få at vide hvem der havde lavet sådan noget svineri på mig. Jeg kunne holde min mund selv om min røv var både blå og gul. Jeg kom jo i skole en gang imellem, for ellers kom børneværnet og så efter, hvad der var galt når jeg havde så mange pjækketimer. Jeg kom ind i en bande der huggede ting og sager hvor vi kunne komme til det. Vi havde en bandeleder, der sørgede for at komme af med varerne, vi fik så ca. 25 % af prisen til os selv. Det var jo let tjente penge. Det blev værre og værre og vi blev frækkere og frækkere. Efter nogle år syntes jeg at bandelederen tog for meget til sig selv og jeg ville have nogle flere penge for hvad jeg nu kom med af hvad jeg havde hugget rundt omkring. Jeg gik heller ikke af vejen for at bryde ind og hugge penge og smykker i folks private huse. Da var jeg 15 og en rigtig rod, hvis du forstår hvad det er. Mor syntes jo nok, at jeg havde mange penge, men troede at med de bypladser, så tjente jeg dem nok på ærlig vis. Jeg havde allerede da jeg var 16 hele syv tatoveringer, så der er noget om snakken, det med at kriminelle er tatoverede. Men alt får jo en ende. Politiet fangede mig en dag hvor jeg havde hugget en taske fra en dame inde i Magasin. Hun opdagede det med det samme, og alle dørene blev lukket imens politiet gik rundt og ledte. De ordentlige kunder blev lukket ud en efter en når de havde betalt. Jeg gemte mig under noget dametøj oppe på første sal. Jeg havde smidt tasken væk og tømt pungen for pengene.
Så blev jeg sendt i ungdomsfængsel her ovre på Fyn imens min sag blev gennemgået og pådømt. Da jeg var under 16 kunne jeg ikke komme i rigtig fængsel. I stedet kom jeg til Nordjylland op til en gårdmand. Han var valgt ud som egnet til at tage sig af sådan en som mig. Mor var dybt ulykkelig, tog for mange sovepiller og så var jeg Palle-alene-i-verden. Manden deroppe var god ved mig. Der var meget langt til nærmeste by, og skulle jeg endelig derind, så fulgte han med mig. Her skulle jeg være til jeg blev 18, så skulle der igen tages stilling til mig og min situation. Jeg husker der kom en rigtig stramtandet kælling fra København derover og foreholdt mig alskens ulykker og meget mere, hvis jeg ikke forbedrede mig. Trætter det dig, Peder?”
“Nej ikke det mindste.” “Så blev det besluttet på højere sted at jeg skulle have en uddannelse. Hvad kunne jeg egentlig tænke mig at lære? Hvis ikke et håndværk, så da i det mindste lidt mere skolegang. Mit danske var ikke så godt, regne ligedan. Manden hvor jeg var anbragt, søgte om at jeg måtte komme i lære som smed, da mine hænder ikke fejlede noget hvad angik arbejde. Jeg kom ud til en smed på prøvetid, skulle bo ved ham også. Der var bare den hage ved det hele, at han havde den mest allerhelvedes kælling. Hun gjorde alt for at sætte mig i miskredit. Omtalte mig som en forbryderspire og det der var værre.
Så blev der igen kaldt til møde vedrørende mig. Jeg blev igen spurgt hvad jeg kunne tænke mig at blive. Nu havde jeg kun lugtet til smedehåndværket, så det blev valgt fra. Et forslag lød på at jeg skulle ud at fiske med en trawler fra Frederikshavn, så det tog jeg imod. Kun skipperen kendte min fortid, og når jeg blev spurgt hvad jeg havde lavet før, så henviste jeg til smedelæren, som altså ikke var noget for mig. Fiskeriet gik godt, jeg tjente gode penge. Blev jo også klogere. Det var længe siden jeg havde været i København og savnede heller ikke storbyen og kammeraterne, for de var jo slet ikke kammerater i ordets egentlige betydning.
Nu var jeg så blevet over de magiske 21 år, og ikke mere underkastet forsorgsreglementet. Jeg havde holdt mig fri af kriminalitet hele tiden siden anbringelsen ude hos gårdmanden. Fiskeriet var lidt for hårdt et liv for mig, så en dag så jeg et skilt i en butik i byen: Lærling søges. Gik så ind og spurgte om de kunne bruge mig. Jo, men du er jo ret gammel til at gå i lære. Kan du klare dig for en lærlings løn. der på den tid kun var 41 kr. om ugen. Jeg ville da tage prøvetiden på de tre måneder, så kunne vi se til den tid. Bagermesteren spurgte aldrig noget om min fortid, troede mine mange tatoveringer stammede fra den tid jeg havde fisket. Tatoveringer var ganske almindelige i en havneby som Frederikshavn. Jeg gik i min sparsomme fritid tit ned til tatovøren i Frederikshavn, han lærte mig en hel del om sin kunst, så jeg kom også til at tatovere kunderne, når det da ikke var de helt store kunstneriske frembringelser de ville have. Efter læretiden fik jeg så arbejdet her og nu er det fire år siden. Jeg kan godt lide at være her. En gang imellem tager jeg ind til Odense for at få et godt knald blandt bøsserne derinde. Men jeg vil helst have en nogenlunde fast ven, de andre kan jo have kønssygdomme, jeg har lige hørt at det igen er blevet mere almindeligt blandt os bøsser.
Det var min historie i kort version. Nu er det din tur!” “Skal du ikke lige have et hyp først, Frede?” “God ide, jeg tænkte på det samme, men troede ikke dit røvhul kunne holde til mere i aften. Vi har jo ikke tøj på, så om på ryggen med dig denne gang, jeg vil se stjernerne i dine øjne når det går løs!” Frede tog mine ben op over sine skuldre, spredte dem og kom med sin dejlige stive pik tæt på mit røvhul en gang mere. “Denne gang vil jeg voldtage dig uden smør!” grinede han, “Tror du kan klare det?” “Bare du sørger for at røvhullet lukker sig igen efter brug, så ingen alarm fra min side!” Han førte nu sin pik lige hen til hullet, tog en ordentlig vejrtrækning og stødte til. Åh som det gjorde da av. Jeg peb vist lidt. “Du sagde jeg godt måtte,” trøstede Frede mig. “Åh for helvede da, hvor er det dog dejligt at komme ind i dig igen, gør det stadig ondt?” Nej, nej, du skal bare køre løs, men når du har givet mig snottet, så skal du lade din pik falde inden du trækker den ud, vi kan da snuppe os et par kys imens.”
Vi hyggede os til langt ud på natten. Frede havde lovet at lave et par tatoveringer mere på mig, det skulle ikke koste mig andet end han fik adgang til mit hul! Lige før jeg ville hjem og skulle til at tage tøj på, kom jeg i tanke om mine kager. De stod stadig i posen! Så grinede vi sammen, Frede kom igen med sin pik og pulede mig lige før jeg cyklede hjem. Nu var røvhullet heller ikke til flere omgange og jeg var heller ikke oplagt til mere. Hullet havde vist også gjort det godt den nat.
Da det ikke var så sjældent at vi tog til bageren for at få lidt lækkert til vores kaffe, kunne jeg så nogenlunde følge med i hvornår Frede havde fri. Det var rent undtagelsesvis at han havde stået i butikken den aften. Det plejede der at være en dame der tog sig af. Så først på aftenen kunne jeg næsten altid træffe Frede. Men jeg skulle også passe min engelskundervisning på skolen og min gymnastik i forsamlingshuset. Nu var jeg flyttet til en anden del af Fyn, så det var ret nyt alt sammen. Anton så jeg en gang imellem til gymnastik. Han var leder for drengene, så det var kun når vores normale “kommandant” havde fri at han kom. Aftenskolen var hver torsdag fra 7 til 9. Og nu da jeg kendte Fredes private bopæl kunne jeg somme tider finde på at svinge ind forbi for lidt put og lidt snak. Det var stadigvæk vinter og det år varede den til helt ind i april måned med sne på vejene. Markarbejdet kom sent i gang, jeg mente jeg kunne være ligeglad, jeg skulle jo ikke ud og arbejde i marken, da jeg var fæstet som fodermester. Men det huede ikke H.C. at når de andre tog i marken over middag, så gik jeg over og tog mig en middagslur. Jeg havde været oppe siden kl. 5 for at få malket inden mælkekusken kom kl. 6 efter spandene. De andre startede først kl. 7 og derefter var der morgenmad kl. halv otte. Det var også mit første måltid. Altid øllebrød med klumper og skummetmælk til. Konen lavede kaffe på sin egen måde. Hun kom bønner nok på til os alle sammen, så lidt vand fra kedlen, og når det var løbet gennem posen, skænkede hun det op i en kop til sig selv! Mere vand på bønnerne, det tyndere sprøjt var da godt nok til folkene, ikke også!
En søndag hvor jeg havde fri og Knud var i gang med at muge ud bag køerne, kom H.C. ud og brugte mund om noget der ikke var godt nok lavet. Knud mugede videre, H.C. gik hen og kiggede ud af den åbne stalddør ud til møddingen. Knud tog trillebøren og kørte hårdt op bag i H.C. der satte sig lige midt i møgbøren og måtte finde sig i at blive vippet af ude i møddingspølen. Vi så ham ikke i flere dage efter den tur. Og vi grinte sammen da Knud fortalte om episoden. “Sådan en ged skal ikke komme her og lære mig at muge bag ved nogle køer” var Knuds kommentar. Knud var godt skåret for tungebåndet, men aldrig ondskabsfuld som sådan. Et lille grin mere skal der dog fortælles om. Knud skulle hente grønt hjem hver morgen om sommeren, det var til småkalvene og lidt til grisene. En morgen kom H.C. ud og brokkede sig over at han havde været for længe om at hente det. Han kravlede op i vognen og begyndte at læsse af, men kom til at hoste. Knud stillede sig op med hænderne i siden og sagde: “Det er da en grimme hoste du har, du skulle nu tage hen til lægen og lade ham høre på dine lunger, for du har ganske sikkert tuberkulose sådan som du tager på vej!” H.C. luskede lige så stille ned af vognen og gik ind. Lidt senere blev bilen startet og H.C. og konen kørte af sted til lægen! En mere!
Om sommeren blev det et væmmeligt tordenvejr. Det smældede og bragede rundt omkring os. Konen havde flere gange sagt at hun var bange i tordenvejr, så hvis vi var hjemme skulle en af os komme ind til hende. Under dette tordenvejr kom Knud løbene ind for ikke at blive våd, altså ind i stalden. Her gik jeg og arbejdede med at kalke. Så sagde jeg til ham om han ikke lige skulle ind og se til konen. Jo, det kunne han da godt, det var alligevel ikke vejr at være ude i. Han gik ind i køkkenet, der var ingen, videre gennem stuerne, der var heller ingen kone. Så gik han da selvfølgelig ud igen. Hun var nok gået over til naboen på den anden side af vejen, mente han. Da vi så kom ind til aftensmad brugte hun en forfærdelig mund om, at det kunne vi ikke være bekendt at vi ikke havde set efter hende. “Jeg var da inde i begge stuer og i køkkenet, men du var ingen steder, så gik jeg da igen,” sagde Knud. “Var du i det hele taget hjemme?” “Ja, jeg lå under sengene.”
En aften i forsommeren cyklede jeg ud til Frede. Nu var vintergymnastikken og aftenskolen forbi, så jeg havde stort set lov at bruge mine aftener som jeg ville. Frede spurgte om jeg kom for at få lavet en ny tatovering. “Nej, ikke just det. Har du fundet noget godt? ” “Ja, det kan du tro, prøv og se her!” Frede holdt nogle blade om tatoveringer. De kom fra England og var altid i en lukket konvolut uden afsender på. “Prøv og se den her, er den ikke flot? Jeg har siddet og tegnet den af på et stykke pergament papir, må jeg prøve at lægge det på brystet af dig, så jeg kan se om det kan passe på dig. Smid lige skjorten, så vil jeg måle. Jeg havde ikke set hvad det var for en tegning Frede ville vise mig. Så han trak mig hen foran spejlet og satte papiret op foran. Det var et stort sejlskib for fulde sejl. Med Dannebrog i agterstavnen og et i toppen af en af masterne. Det var godt nok flot. “Må jeg tatovere det på dig, du har jo lovet mig at jeg må lave et par stykker på dig, og det her er simpelthen sagen, synes du ikke? Jeg har gået og tænkt på dig hele dagen siden jeg fik bladet i går. Jeg har prøvet min maskine af, og den virker godt. Ja, jeg var endda henne ved slagteren og købe en flæskesteg og tatoverede sværen på den!”
“Du er uimodståelig, Frede. Men den kan du da ikke lave på en aften, det er den for stor til.” “Skidt med det, vi laver da bare lidt ad gangen, så får jeg nogle flere besøg af dig! Du ved jo, vi skal være forsigtige og ikke lade andre vide vores hemmeligheder. Vi må jo heller ikke pule hinanden på grund af din alder. Der er så meget vi ikke må, men vi gør det alligevel, ikke sandt? Og når jeg har sagt at du får denne flotte tatovering gratis, så er den gratis! Jeg holder mig lidt i træning ved at lave den. Det kunne jo være jeg fandt på at ville leve af at være tatovør engang i fremtiden. Jeg vil ikke ud til dig på gården, der er der alt for mange nysgerrige øjne. Du ved, jeg har en blakket fortid, og den bliver automatisk hevet frem i samme øjeblik som politiet kommer ind i billedet: Peder. Må jeg godt give dig den tatovering?”
“Ja det må du godt. Når den er færdig vil den minde mig om dig hver eneste gang jeg ser den. Vil du i gang nu?” “Ja, gerne. Ser du, du er jo lidt lodden mellem patterne, det må jeg have barberet af inden vi starter. Det hele er klart, jeg ventede kun på dig. Må jeg gi dig et knus?” Selvfølgelig Frede. Du er en af mine bedste venner. Du kan aldrig blive den bedste, for han er tømrerlærling i Roskilde. Jeg har vist fortalt dig om ham, har jeg ikke?” “Jo Peder, og ham vil jeg ikke gå i bedene, for han betyder så meget for dig. Men jeg er også tilfreds med at være din næstbedste ven, stol på det!”
Frede fandt sit barbergrej frem, og ragede hele håret af mit bryst, ja hen tog også de hår der var omkring patterne. “Så sætter du dig hen på stolen der, så kan jeg bedre se hvad jeg laver. Du ved jo godt hvordan det gør at blive syet i, du har jo prøvet det før.” Jeg blev lidt overrasket så ferm Frede var med en tatoveringsmaskine. Efter en god times tid havde han lavet alle omridsene. “Må jeg fortsætte, eller har du fået nok for i aften?” spurgte han så. “Du må da godt lave et par streger mere nu du er så godt i gang. Det skib bliver rigtig pænt.” Ja, når nu det er helt færdigt er det et kunstværk af Frede.” grinede han. Lidt senere sagde han: “Skal vi ikke holde for i aften? Nu kan du jo ikke komme og få lavet mere før det er helet, men det gør vel heller ikke så meget, bare jeg får det gjort færdigt. Jeg foreslår at vi leger lidt i stedet for. Min pik er helt af lave ved at se dig sidde der med bar mave. Og så gav han mig et knus der gjorde helt ondt i den nylavede tatovering. “Peder, smid bukserne, jeg er så liderlig at jeg ikke kan vente med at kneppe dig. Jeg er sikker på at dit dejlige snævre røvhul er ved at glæde sig til at få besøg. Tror du ikke?” Frede gik straks i gang, og det var ligeså dejligt som sidst, ja næsten bedre, for nu kendte jeg ham og vidste hvordan han gik frem. Ganske forsigtigt i begyndelsen og når så hovedet var igennem. Så et ordentlig stød helt op og ramme bunden i mig. Så først nu begyndte han at bruge kneppebevægelser, og jeg prøvede at presse bagud så godt jeg nu kunne. “Åh som det gør dejligt i hele kadaveret. Frede, bliv ved, bliv ved!” stønnede jeg. I det samme kunne jeg mærke hans snot komme indeni mig. “Lad nu pikken blive inde, Frede, det er så dejligt at mærke den der. Så ligge ganske stille og nyde det du gjorde for lidt siden. Skammeligt at du ikke kan skyde igen lige med det samme!” “Jeg kan da prøve på det. Min pik bliver snart stiv igen når jeg jupper lidt frem og tilbage mens den er slap. Det gør den da når jeg gnider den af, og så tager jeg to skud i rap. Sidste gang er den dejligste, for så går der længere tid inden nosserne har produceret noget nyt snot. Første skud er jo noget der har ligget klart lige fra jeg blev liderlig, tror du ikke?” Der gik heller ikke lang tid, så kunne jeg mærke pikken vokse igen inde i mig. Frede sagde: “Jeg tror fandeme jeg kan igen. Åh det dejlige røvhul du har, det frister mig næsten over evne!” Og denne gang skulle der mere tid til inden han skød sit snot af, alligevel var det dejligt at mærke ham pumpe op og ned rigtig mange gange inden han igen stønnede: For helvede hvor er det dejligt, Peder. Må jeg sutte dig af bagefter? Jeg har jo aldrig suttet dig af. Så det vil jeg prøve i aften. Må jeg godt?” “Du behøver ikke at spørge hver gang, du skal da bare gøre det du helst vil. Når nu min tatovering er groet sammen, så vil jeg gerne prøve at blive bundet til sengen imens du ordner mig. Du ved, så jeg ikke kan røre mig mere end du tillader!” Kunne du godt tænke dig det?” han så på mig. “Jeg har tænkt på det samme, men vidste ikke om du ville være med på legen? Peder, vi må ikke have disse hemmeligheder for hinanden. Vi skal vide nøjagtigt hvad vi kan lide.”
“Frede, så har jeg nogle diller som jeg er helt vild med. For eksempel med arbejdstøj og gummistøvler, en kedeldragt og alt sådan noget. Siger det dig noget?” “Peder dog, jeg har lagt mærke til dig og dit arbejdstøj. Også jeg synes det er pænt, men kun når det er rent. Ikke noget med kolort og mudder. Jeg husker også fra min tid på havet at et par søstøvler var enormt ophidsende at have på. Men jeg har ikke mine mere. Har du nogle?” Ja, det har jeg da. Jeg fik Peters da han rejste ind som soldat. Han mente ikke at han nogensinde ville få brug for dem mere. Så de ligger ude hos mig i bunden af mit skab.”
“Gider du tage dem med næste gang jeg ser dig? Vi skal jo se at gøre din tatovering færdig så snart som muligt. Men jeg tror nu ikke du må forvente at den bliver færdig næste gang heller, så har jeg ikke lovet for meget.” “Jeg må hjem, det er ved at blive halvsent. Tak for I aften, Frede. Vi ses snart igen ikke?”
Fortsættes…