Erindringer (V)

af Peder

Peter og jeg arbejdede godt sammen. Om det så er minderne om ham, der gør sig gældende ved jeg ikke, men jeg husker i alle fald, at vi aldrig var uvenner om nogen ting. Peter syntes også at jeg skulle tage til Aalborg en dag og få lavet en tatovering, når jeg nu syntes så godt om hans “udsmykninger”. “Men pas på,” sagde han, “for får du den første lavet og du synes om den, så er det ligesom en smitsom sygdom. Du vil have en til, og når den er lavet, så tænker du ikke på andet end hvordan den næste skal se ud og hvor den skal sidde. Sådan er det gået mig. Jeg nærmest elskede den første, og allerede et år efter var jeg igen hos en tatovør og fik en ørn lavet på den anden overarm. Det var i Esbjerg, tatovøren brummede ganske vist noget om, at jeg vist ikke var gammel nok til den slags, men så viste jeg ham skibet, og han kunne da godt se, at det var lavet af en professionel tatovør, og så var der ikke mere vrøvl. De andre er kommet sådan hen ad vejen når jeg havde haft en god hyre og der var penge på lommen.”

“Men du har alligevel aldrig fået lavet nogen på underarmene endnu,” sagde jeg. “Nej, min far var ikke helt tosset, da han sagde, at det skulle jeg ikke gøre. For jeg har jo fundet ud af, at det kan virke lidt frastødende på nogle, hvis man her alt for mange dekorationer at vise hvis man smøger ærmerne bare lidt op. Og jeg vil råde dig til også at lade være med at få nogen på underarmene. Jeg er glad for at jeg holdt dem frie, nu hvor jeg snart skal ud og søge en læreplads.”

Vi diskuterede tit tatoveringer. I sommervarmen når vi arbejdede sammen i roerne, gik vi tit uden skjorte, Og blev rigtig godt solbrændte på den måde. Manden kom sjældent ud til os, og skete det, var det altid sådan at han fulgte med ud om morgenen og så tilpas på hvad vi havde lavet. Gav så nye ordrer om hvad der skulle laves og hvordan, når vi var færdige med en ting, vidste vi altid hvad det næste var. Selvfølgelig altid afhængigt at vejr og vind. Men så var der alternativer at tage sig til. Peter var jo den ældste, men jeg den mest erfarne. Peters kendskab til landbrug var begrænset til de perioder hvor der ikke var gang i fiskeriet.

Selvfølgelig “legede” vi en del. Vi skulle da prøve så meget som muligt af. Som de store “pjatterøve” vi var, kunne Peter godt finde på, når vi sad under et træ i skellet ude i roemarken og spiste vores medbragte madpakke og drak kaffe til, pludselig vælte mig omkuld og hive min pik ud for at se om den var vokset siden sidst. Den blev selvfølgelig stiv omgående når han rørte ved den. Så trak han huden tilbage og begyndte at gnide den af. “Du kan da se den trænger til det, så stor den er! Jeg kan li’ at høre dig stønne af lyst, når du smider snottet!” Og så fik den hele turen indtil den “snottede”! Jeg kunne bedst li’ når han rigtig røvpulede mig, det vidste han godt, og når han så havde gjort mig “ukampdygtig” ved at snotte mig af, så kunne han selv gå i gang med pulingen i middagspausen hjemme på værelset. Vi låste altid døren når vi holdt middagspause og trak gardinet for. Ingen nysgerrige øjne her! Lidt cykelolie omkring røvhullet, og så gled Peter ind som ingenting. Det skal hertil siges, at ingen af os brugte undertøj om sommeren, så det var ikke nødvendig med de store forberedelser. Han smed end ikke sine overall, nøjedes med at løsne min bukserem og hive ned, og så var vi i gang! Han havde ingen tyk pik, men den var dejlig lang, og kunne nå helt i bund, helt derop hvor det virkelig var dejligt. Jeg kunne godt lide at mærke hans bukser tæt op ad mig. Jeg drillede ham af og til med, at mit røvhul fik hård hud indvendigt når han rigtig oksede for at “snotte af”! Så svarede han bare, at det kun var en fordel at det ikke gav sig så meget! Der gik næsten ikke en eneste dag (eller aften), hvor vi ikke havde det sjovt sammen.

Den dag der var dyrskue i Aalborg havde jeg fri. Peter skulle selv passe det hele og ellers ikke lave andet end at passe dyrene. Mand og kone skulle også til dyrskue, og da de lige havde købt en bil, ville de køre derop. Jeg blev spurgt om jeg ville køre med, der var jo god plads til 3. De skulle til middag og dans bagefter, det var for udstillerne og de, der var lidt højere på strå. Nogle af de mere voksne medhjælpere kunne inviteres med hvis de var interesseret, men kun til dansen bagefter middagen. Hvis jeg ville vente til de skulle hjem, måtte jeg da gerne køre med dem tilbage også. Jeg forklarede at jeg slet ikke dansede. Det kunne da altså ikke forstå. Men så kunne de da godt se, at det ville blive kedeligt for mig bare at sidde og glo på dem en hel aften og en halv nat. Og vi vil ikke have et fuldt svin med i bilen, sagde konen! Det kunne jeg jo nok have svaret igen på, men sagde, at jeg ville cykle derop, selv om det var en tur på omkring 60 km. Så kunne jeg gøre som det passede mig hele dagen uden at ulejlige andre.

For jeg havde fattet en plan. Jeg ville ha’ den tatovering lavet den dag, når nu jeg alligevel var i Aalborg. Jeg vidste fra Peter hvor tatovøren boede, så jeg jollede derud som det første sted, så kunne jeg jo altid tage til dyrskue bagefter! Men inden jeg nåede helt ind til midten af byen, så jeg pludselig et butiksskilt hvor der stod “Tatovering”. Nå, det kostede da ikke noget at kigge på vinduet, så jeg svingede ind og kiggede på tegningerne. Mens jeg stod og kiggede, blev døren åbnet, og en yngre mand kom ud og spurgte, om jeg var interesseret i at få lavet en tatovering. Hvis jeg var, så kom med indenfor, så kan du også se nogle flere motiver. “Jo, jeg er da meget interesseret, jeg har faktisk bestemt mig for at få en lavet i dag.” “Normalt så åbner jeg nu ikke før kl. 4 i eftermiddag, men jeg ved at så kommer der så mange andre der også har været til dyrskue og måske skal have et lille navn sat på.” Jeg spekulerede lidt på hvordan han kunne vide at jeg var på vej til dyrskue, kom så i tanke om, at jeg jo havde taget både spidsbukser og gummistøvler på, så sagen var da ganske klar, at jeg var en bondekarl.

Vi kom indenfor, mit hjerte hoppede vildt da jeg så alle de flotte motiver på væggen. Det ville da vist blive lidt vanskeligt at vælge hvilket et det skulle være. Tatovøren spurgte. “Er det din første tatovering du skal ha’?” “Jo, det var det da, og der er alt for meget at vælge mellem. Jeg ved ikke hvilken af dem det skal være. Vil du råde mig lidt?” “Jo, det skal jeg da gerne gøre, men jeg skal lige vide lidt mere af dig inden. Hvad har du sådan tænkt dig, og hvor vil du ha’ den? Skal den være stor og med farver?” “Jeg vil gerne ha’ den på venstre overarm, og det skal ikke være en lille gnidret en, men noget jeg kan se hvad er!” “Det ser vi på herovre,” sagde han og vi gik hen til en anden tavle der var gemt bag en af de første. “Hvad med et skib, et med sejl og flag i toppen som det her? Og så er der plads til kærestens navn nedenunder i båndet som du kan se.” “Nej, det skal det ikke være, hvis der skal navn på, så skal det være mit eget. Men hvad så med ørnen her? Eller en stor rød rose?” “Jeg tror jeg vil ha’ ørnen, ikke den lille der, men den der, den er noget større. Hvad koster den? Og så vil jeg godt ha’ mit eget navn under den med det samme.” “Ja lad mig nu se, ørnen kan du få for 60 kr. og så laver jeg dit navn gratis. Skal vi tage den?” “Ja, lad os det.” svarede jeg, og fortsatte, “jeg er lidt nervøs kan du jo nok se, det er jo min første tatovering, og det gør vel meget ondt, ikke?” “Pyt med dig, det gør ikke ret meget ondt med mindre du er rigtig ømskindet! Nu skal du bare se, sæt dig over i stolen der, smøg så dit skjorteærme godt op, helt til armhulen, eller smid skjorten, det må du selv om. Så skal jeg lige have barberet de hår af hvor tatoveringen skal være, og tegningen tegnet op med en blækstift på bagsiden, du kan godt se papiret er næsten gennemsigtigt, ikke. Blækstiften smitter af på dit skind så jeg kan se omridsene, resten følger af sig selv. Vi tager lige en prøve med maskinen uden farve, så du kan mærke hvor slemt det er. Er du klar på det hele?”

“Jo, det er jeg da,” svarede jeg. Manden syntes at være meget flink, han havde selv mange tatoveringer, også på underarmene og der var også nogle der var synlige lige under de opsmøgede ærmer, hans skjorte stod åben næsten ned til navlen, og også her var der tatoveringer at se. Han tog min skjorte og lagde den til side på en sofa, barberede min arm, kom sprit eller hvad det nu var på, lagde tegningen over, gav mig spejlet og sagde så om det kunne passe her, eller den skulle rykkes lidt ned eller op. “Jeg vil gerne have den lidt mere nedad, så kan vi sætte mit navn ovenover eller lidt til siden af ørnen, det er ikke så vigtigt hvor navnet står. Men når jeg ruller ærmet lidt ekstra op, så må tatoveringen godt kunne ses delvis. Jeg kan da godt lide at vise lidt af den når det passer mig, ikke sandt!” “Du ved sgu hvordan du vil ha’ det, og jeg kan godt lide at du vælger en der er pæn og ret stor, jeg tror du vil blive godt tilfreds med resultatet. Hvor gammel er du egentlig? Du er over 18, men vist heller ikke ret meget mere.” “Nej, jeg er ikke 18 endnu, der går fem dage mere, så er jeg det.” “Hejsa, du er en guttermand når du tør sige mig det. Ved du ikke at der lige er blevet vedtaget en lov der siger at unge mennesker under 18 ikke må tatoveres, og tatovøren vil få en bøde hvis han gør det alligevel?”

“Så laver vi ingen prøve uden farve, er du med på det?” Og så gik han i gang. Det føltes som om en kat der river, men kun ganske kort tid, så tænkte jeg ikke mere på smerten. Det passede jo hvad Peter havde sagt, alt sammen. Det hele gik for sig nøjagtigt som han havde beskrevet. Og nu var jeg for alvor ved at være en voksen mand, alene tanken om det færdige resultat krillede i hele kroppen. Endelig, endelig var jeg ved at få den tatovering, jeg havde drømt om i flere år. Jeg var næsten helt i ekstase.

“Nu er jeg ved at være færdig med ørnen, skal vi holde en lille pause inden du får navnet syet på? Må jeg foreslå dig en ting? Det vil se meget pænere ud hvis vi sætter dit navn over på højre overarm. Hvis du så vil have flere tatoveringer senere, så er det meget nemmere at tage hensyn til det, når det allerede er der. Og skulle du ikke kunne li’ det sidder der, så kan det tatoveres over med en større tegning der kan dække det. Hvad mener du om mit forslag?” “Hvor lang tid vil det tage at lave navnet ovre på den anden arm?” spurgte jeg. “Åh vel et kvarter til tyve minutter.” “Du sagde du ville sætte navnet på gratis?” “Ja selvfølgelig, hvad mener du med det?” “Jo, når du nu alligevel bruger tyve minutter på at sætte navet derovre, hvad så med at lade være med det navn og finde et rigtigt motiv til den arm også, jeg skal nok betale hvis der går mere tid.” “Du er sgu da en ren udspekuleret lille fanden,” grinte tatovøren. “Men jeg kan nu godt li’ dig alligevel. Så må jeg jo i gang igen, men du skal betale bøden hvis politiet kommer og tager mig i at tatovere mindreårige!”

Så gik vi igen hen til motiverne. Et hoved af en sort panter blev valgt ud, det tog vel 25 minutter mere, så havde jeg fået hele to tatoveringer for 80 kr. Efter indpakningen, akkurat som Peter havde fortalt, forlod jeg tatovørens butik, der stod allerede en anden udenfor og studerede udvalget. Tatovøren sagde til mig da jeg betalte. “Du kommer sgu snart igen vil jeg vædde på.” “Skal vi vædde en grats tatovering hvis du ser mig inden et år?” “Nå, det ku’ du li’! Det ser vi på til den tid, ikke også?”

Hvis jeg skulle nå at de lidt af dyrskuet måtte jeg se at skynde mig, for jeg havde jo brugt mere end to timer inde hos ham. Jeg ville da godt lige se nogle af de her nye Ferguson traktorer som flere landmænd havde købt det sidste årstid. De ville gøre arbejdet meget lettere for os karle, vi skulle så ikke mere traske fure op og fure ned i regnvejr om efteråret, skulle heller ikke ud og fodre heste om aftenen inden sengetid. Reklamerne sagde jo at traktoren kun drak når den arbejdede, hvorimod heste skulle have foder hele tiden, også selv om de ikke arbejdede. Jeg var heldig, jeg traf en jeg kendte fra landsbyen og han var på vej ud da jeg var på vej ind, så jeg fik hans roset og kom således gratis ind, og endnu bedre, når jeg afleverede rosetten til manden, ville han refundere mig de 2 kr. det kostede at komme ind til dyrskuet, da det var en usagt aftale alle steder, at ejeren betalte for sine medhjælpere at komme ind til dyrskuet. Det var stort set den eneste fridag hvor vi fik fuld løn. Jeg havde jo allerede brugt rigeligt med penge den dag. Der skulle jo også være penge til cigaretter.

Jeg var meget spændt på hvad Peter ville sige, når han så mine tatoveringer. Og havde egentlig regnet med at han sad oppe og ventede på mig for at høre om mine oplevelser. Men der var lukket og slukket på gården, da jeg kom hjem lidt over midnat. Nå ja, Peter var vel træt og gået i seng til sædvanlig tid, så jeg ville ikke bare buse ind til ham og vågne ham. Han kunne jo få det hele at vide næste morgen, det var jo da søndag og ikke bare en almindelig arbejdsdag.

Køerne gik ude hele døgnet om sommeren, så jeg skulle hente dem hjem to gange om dagen når de skulle malkes. Vi havde ikke aftalt noget om at hjælpe hinanden inden jeg dabbede af til Aalborg dyrskue. Jeg hørte godt at bilen kom hjem engang ud på natten og der blev rumsteret ved yderdøren ind til vore værelser. Men tænkte ikke mere over det og sov videre. Der sad en lille seddel på døren, hvor der stod: Kan I ikke selv lave jeres morgenmad, vi vil gerne sove længe uden for megen støj. Hilsen, Karen.

Det kunne vi da nok finde ud af, Peter var ikke ukendt med det huslige, han havde jo lavet mad ombord på kutteren i et par år. Der stod en pose med rundstykker på køkkenbordet, smør vidste vi stod i spisekammeret, og kaffedåsen oppe på hylden over det elektriske komfur. Det var noget ganske nyt ude på landet i de tider at have et elektrisk komfur. Da jeg var færdig med malkningen, stod Peter i døren og grinte, og sagde: “Nu er der morgenmad! Jeg har lavet kaffen og båret det hele ud på mit værelse, så vågner vi da ikke herskabet, vel?” Det var sjovt at han havde fået den ide, vi rykkede bordet hen til hans seng, så kunne vi sidde der og spise i fred og ro.

Da vi sad med smurte rundstykker og kaffe i kopperne, sagde Peter pludselig. “Hvad er det der lugter sådan? Det lugter næsten som sprit. Var du fuld i går?” “Nej da, jeg drak vist kun et par sodavand og en enkelt øl. Hvorfor det?” “Du lugter altså mærkeligt af sprit eller sådan noget. Aha, nu kan jeg se en snip af en serviet oppe under dit skjorteærme. Du har været henne og få lavet en tatovering, ikke?” “Nej, jeg fik ikke lavet en tatovering i går, jeg fik lavet hele to!” “Dem må jeg se!” Peter trak mit skjorteærme op, servietten sad der stadig, men der var sivet lidt blod ud igennem den. Hans hænder rystede lidt imens han fjernede servietten. “Den er da flot, den ørn, Og du har endda valgt en med farver. Jeg kan godt li’ den, du har valgt. Var du nede ved ham i Strandgade som jeg har fortalt dig om?”

Jeg fortalte så hvordan at jeg ikke var nået så langt, og forinden havde set en anden tatovør skilte med sin salon, hvor jeg så var blevet “behandlet”. Peter strøg hen over tatoveringen med sin hånd. “Den er ved at blive tør, nu må du ikke pille i såret, men lade det være til såret skaller af af sig selv. Hvis det klør alt for meget, så smører vi lidt vaseline på, det gør skorpen blødere! Men du sagde du havde fået to tatoveringer! Du siger da ikke at du også har fået pikken tatoveret! Hvor er den anden?”

“Nej, jeg fik ikke lavet en tatovering på pikken, jeg tror ikke engang han ville have gjort det selv om jeg havde spurgt ham om det.” “Hvor gemmer du så den anden?” ivrede Peter. “På den anden overarm, den der er der er knapt så pæn som ørnen, for den er helt i sort.” Så op med det andet ærme, og Peter tog også den i øjesyn. “Jeg synes nu de er flotte hver for sig, men sagde du ikke at når du engang skulle have lavet en tatovering, så ville du have dit eget navn med også?” Jo, det var da også planen, men …. og så fik Peter hele historien. “Du er en sjov fætter, du kan altid få ændret dine planer i sidste øjeblik. Men der er jo plads nok på armen til dit navn også. Måske næste gang, ikke sandt. Jeg vil vædde på, at du kommer til tatovør mange gange i fremtiden. Jeg har jo sagt dig, at er man først smittet, så kommer der flere, og jeg tror du er smittet allerede!” Og det kom til at passe, men mere herom senere!

Fortsættes…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: