Vil min søn nu blive udstødt, få problemer med at få job eller måske blive overfaldet på gaden?
Det er et godt spørgsmål, og der er naturligvis en årsag til det, hvis du sidder med denne bekymring. “Man hører jo så meget”, og især omtalen af de såkaldte hate crimes (hadforbrydelser) de senere år, har nok bidraget til mange forældres frygt for, hvad der kan ske.
Det korte svar er: Der er en lille risiko for det. Det afhænger meget af, hvor din søn bor, hvilken type job han søger, og hvilken type mennesker han omgåes – men den generelle holdning overfor homoseksuelle bedres hele tiden. Risikoen for, at han skal opleve diskrimination bliver mindre og mindre, men der findes homofobi (angst for homoseksualitet) i dagens Danmark – i særdeleshed blandt mænd med ringe uddannelse. Hvis han er bevidst om det, er risikoen for diskrimination meget lille.
Vennerne
Hvis han stadig går i Folkeskolen, og han vælger at springe ud – eller nogen vælger det for ham – så er der en risiko for mobning og for, at han mister en eller flere “venner”. Jeg skriver naturligvis venner i anførselstegn, for rigtige venner vil naturligvis være ligeglade. Risikoen er absolut faldende i disse år efterhånden som homoseksualitet er blevet så integreret en del af børnenes mediebillede. De fleste har set en TV-serie som SKAM, hvor to homoseksuelle drenge er hovedpersoner i den tredje sæson af serien. Desuden er der flere og flere reality-programmer – blandt andet på DR3, som også har homoseksuelle blandt deltagerne. De fleste af disse er positive rollemodeller, og er med til at fjerne fordomme og anden uvidenhed. Der er dog også andre homoseksuelle i mediebilledet, som bidrager til fordommene, og der er en risiko for, at din søn vil blive sammenlignet med nogle af disse – som f.eks. Gustav Salinas, som har skabt en mediepersonlighed baseret på alle fordommene om bøsser som feminine og forfængelige mænd. Risikoen hænger desværre også sammen med, i hvor høj grad din egen søn lever op til skolekammeraternes fordomme. Måske er han, og har længe været, lige så feminin, som Gustav, eller måske er der intet, der røber, at han er homoseksuel. Uanset hvad, så skal han aldrig påtvinges at lave om på sig selv, at nedtone sine eventuelle “feminine sider” og at opføre sig mere “mandigt” – også selvom det må medføre, at han bliver mobbet oftere. Det giver store skader på selvværdet ikke at måtte være sig selv. Det handler primært om, at vennerne må lære at acceptere ham, som han er, og det gør de da som regel også – eventuelt efter et stykke tid. Den tid kan naturligvis være vanskelig at komme igennem for ham, og der er din støtte og kærlighed til stor hjælp.
Familien
Selvom din søn er sprunget ud overfor dig, så er det ikke sikkert, at han ønsker at springe ud overfor resten af familien endnu. Det må være hans eget valg. Du kan naturligvis råde ham, men lad ikke din egen eventuelle usikkerhed, tvivl og angst tvinge ham til at skjule sin seksuelle orientering overfor resten af familien – eller bare enkelte familiemedlemmer. Det er måske naturligt at bekymre sig for de ældre generationers holdning til homoseksualitet, men det gør en meget stor forskel, at det pludselig handler om et familiemedlem, og mange fordomme forsvinder som dug for solen, når det pludselig handler om et højt elsket barnebarn eller lignende.
Selvom du som forælder viser stor forståelse og accept for din søn, som han er, så er det naturligvis desværre ikke givet, at resten af familien gør det. Man vælger jo ikke sin familien selv, og her må man bare leve med, at der også hersker fordomme og uvidenhed blandt familiemedlemmer. Her kan også du bidrage til at fjerne noget af uvidenheden ved at være åben om dine oplevelser, tanker og følelser.
På jobbet
Diskrimination på arbejdspladsen på grund af seksuel orientering er heldigvis ikke noget, man hører om så tit, men det hænder, og der har da også været enkelte retssager, hvor arbejdsgivere er blevet anklaget for ulovlig forskelsbehandling. Risikoen for diskrimination fra ledelsen og mobning fra kollegaerne er til stede, men min egen erfaring siger: jo mere naturligt, man selv tager det, jo mere naturligt tager omverdenen det. Det vigtigste for mig har altid været, at være et helt menneske – både på og udenfor arbejdspladsen. Derfor taler jeg uden forbehold om min mand, og hvad vi eventuelt har lavet på ferier og i weekender. Det medfører, at jeg må “springe ud” overfor personer, jeg møder i faglig sammenhæng, nærmest på ugentlig basis. Når en person henkastet spørger, om jeg har børn, eller om jeg skal hjem til konen, siger jeg – lige så henkastet – at jeg er gift med en mand, og så kan samtalen ellers fortsætte lige så venligt og jovialt som før. Jeg har ikke selv oplevet noget negativt på arbejdspladsen, og jeg er sikker på, at de færreste bøsser i Danmark gør det.
Hvis man vælger ikke at være åben om sin seksuelle orientering på arbejdspladsen, bliver der derimod rum for sladder, og man får ofte brug for hvide løgne eller at holde en stor del af sit privatliv helt for sig selv. I den situation er risikoen for forskelsbehandling og mobning, efter min vurdering, også markant større, og en eventuel forskelsbehandling bliver meget vanskeligere at påvise, fordi den er baseret på noget usagt.
På gaden
Overfald på homoseksuelle på grund af deres seksuelle kategoriseres som hadforbrydelser og straffes ekstra hårdt i Danmark. Det medfører dog ikke, at overfaldene ikke finder sted, eller at der bliver færre af dem rent statistisk. Hadforbrydelserne finder som regel sted i det offentlige rum, og ofte i forbindelse med, at en homoseksuel forlader en bar eller et diskotek primært for homoseksuelle. Derudover udsættes nogen for verbale overfald, eksempelvis når de går hånd i hånd med eller kysser en person af deres eget køn. Der er desværre ikke nogen rigtig brugbare statistikker i Danmark, men i Sverige vurderes det, at cirka hver tredje homoseksuelle har oplevet en hadforbrydelse – hvilket altså kan være alt fra verbale trusler til egentlig vold. Det er uhyggeligt mange, og det må naturligvis forurolige enhver forælder. Hvis din søn bruger sin sunde fornuft, kan risikoen dog minimeres. Han bør f.eks. så vidt muligt ikke færdes alene i nattelivet i byen, og gerne sammen med minimum to andre – i særdeleshed hvis han forlader en bar eller et diskotek en sen aften eller nat. Han bør desuden anmelde enhver trussel eller lignende til politiet – eventuel ved brug af app’en Stemplet, hvis han bor i Københavns Kommune.
Helt at holde sig væk fra bylivet er hverken en løsning eller en garanti for, at han ikke kommer til at opleve noget negativt. Fordomme, uvidenhed eller decideret homofobi findes overalt, og vi kan håbe, at fortsat øget åbenhed om forskellige seksuelle orienteringer bidrager til at reducere årsagerne til hadforbrydelser.
Læs videre: Hvad så med HIV og AIDS?