Kære forældre (14)

Hvordan kan vi bedst hjælpe og støtte vores søn?

At læse dette er det første skridt henimod at støtte ham. Du har udvist ønske om at forstå ham bedre og om at lære mere om hans seksualitet, og forhåbentlig har disse sider hjulpet dig lidt i den retning.

Ethvert barn har forskellige behov i forhold til sine forældre. Det er op til dig at lære at forstå hans behov og de forskellige aspekter af hans seksualitet. Han har sandsynligvis mest brug for din tålmodighed, din accept og beviser på din kærlighed, så brug gerne de givne lejligheder til at udvise disse.

Nogle forældre finder det lettere at forstå deres børn, når de sammenligner med deres egne livserfaringer. Nogle gange kan det hjælpe, hvis du fortæller om, hvordan du selv har klaret dig igennem vanskelige situationer. Men du vil måske komme ud for, at du må erkende, at diskriminering på grund af seksuel orientering er smertefuld på en helt anden måde. Erfaringer med kærlighed og kærestesorger er dog oftest temmelig ens på tværs af køn, så antag endelig ikke, at du ikke kan dele din egne erfaringer med ham, og ofte er et tålmodigt lyttende øre og en skulder at græde ud ved fuldt tilstrækkeligt.

Du kan desuden støtte din søn ved at lære så meget som muligt om homoseksualitet og ved at hjælpe med at få homoseksualiteten ud i det åbne. Det er mangel på viden, tabuer og det skjulte, der er skyld i, at fordomme og diskriminering stadig findes, og det hjælper derfor ingen, hvis vi alle fortsætter med at lægge låg på og skjule os og vores seksuelle orientering.

Læs videre: Hvor får jeg mere information?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: