Singlefrokost

af René Dyrmose

“Mænd er svin – husk beskyttelse” af Rene Dyrmose

I aften er der fest. Det er en slags single julefrokost. Det var min veninde Louise, som jeg bor med, der fik ideen. Alle singler bliver sådan lidt mere deprimerede her op til jul. Det er lidt ligesom med familier, der har mistet et medlem og for første gang skal holde jul uden denne person. Bare at man som single ikke har en bestemt person, man savner. Man har ikke noget at savne, men alligevel sidder det tomme hul i én. Derfor ville hun gøre et forsøg på at opmuntre alle disse småtriste eksistenser – heri blandt mig.

Da vi har en rimelig stor lejlighed (på trods af at vi kun er studerende), og denne ligger i midtbyen, har vi bestemt, at det skal foregå hos os. Endda med mulighed for overnatning til vores gæster. Vi tænkte, at stuen ville være stor nok til, at en 10-14 mennesker sagtens kunne sove der. Specielt hvis de ikke havde noget imod at komme hinanden lidt ved. Og hvem har det som single?

Da de fleste af vores venner har faste partnere, kunne de jo ikke komme med. Samtidig ville vi jo gerne have nogle fremmede; det er jo alligevel ikke vores venner, vi gider ende med. Derfor havde vi sagt til en af mine kammerater, at han skulle medbringe 5-6 mandlige singler. Han måtte selv bestemme, hvordan han fandt dem; om det var venners venner, eller om han solgte billetter foran Magasin. Det samme sagde vi til en af Louises veninde. Bare at hun skulle have kvinder med. På denne måde ville der blive et udvalg, som hvis det havde været en arrangeret datingfest (hvilket det jo på en måde var).

Jeg havde sagt, at mit værelse skulle være forbudt område den aften, men Louise var ligeglad med, om folk ville bruge hendes, hvis de skulle snakke lidt mere privat sammen. Måske er det der, forskellen på mænd og kvinder er: Kvinder vil gerne hjælpe betingelsesløst for, at folk finder kærligheden. Også selvom det betyder pletter i den seng, man skal sove i. Hvor mænd (som mig) har det lidt mere sådan, at det er fint, at det foregår. Bare ikke der hvor jeg skal sove, når jeg ikke er en del af det.

Vi ville selv stå for maden og den nødvendige underholdning. Hvis bare folk havde 50 kr. med, så skulle det nok gå op. Jo og så selvfølgelig en del at drikke, da der nok skulle det til for at bryde isen imellem så mange fremmede. Ellers kunne vi altid bringe det evige tilbagevendende emne på banen om, hvordan Louise og jeg kunne bo sammen uden, at der skete noget. Spørgsmålet kom altid på banen, når folk fandt ud af, at vi boede sammen. Og det gav altid diskussion, men svaret var meget simpelt: Vi ser på hinanden som bror og søster. Og hvor mange kender du, der har lyst til at lave noget snask med deres søster…

– o –

Vi var begge lidt spændte, da vi hørte fra Morten og Camilla (vores venner, som vi havde sat til at finde singler). De havde begge været ude og forhøre sig, og Camilla havde fundet frem til en gruppe komplet fremmede – også for hinanden. Morten havde ikke været helt så heldig. Han havde fundet en gruppe på 3 venner, der alle var single, og derud over to uafhængige fyre.

Men aftenen kom, og Louise og jeg havde stået i køkkenet hele dagen. Vi havde aftalt, at jeg skulle være i stuen, når gæsterne kom, for at tage imod dem, og hun skulle blive i køkkenet og lave maden færdig. Jeg gjorde glas med velkomstdrink klar. Det var en enkel en; pærecider og hvidvin med hele jordbær. Egentligt en rigtig sommerdrink, men jeg synes den passede ind i aftenens tema om at gøre nogle hjerter varme.

Det banker på døren, og den går op. Vi havde instrueret Morten og Camilla i, at når de kom, skulle de bare gå ind. De skulle hver især medbringe gæsterne, de havde fundet. Det var Camilla og de 5 piger. Vi havde lagt mærkater og en tusch frem, så folk kunne lave et personligt navneskilt. På mit havde jeg tegnet nogle noder ved siden af mit navn, da jeg elsker musik. Pigerne havde åbenbart været ude og få en øl, inden de kom, hvilket nok var en god ide. De snakkede i hvert fald lystigt sammen og spurgte til, hvor mændene ud over mig var henne. Jeg sagde, at de var lige på trapperne. Jeg delte en velkomstdrink ud til pigerne og gik ud i køkkenet for at tage over, så Louise også lige kunne hilse på pigerne. Hun tog en drink med dem og kom derefter ud og afløste mig igen.

Det bankede igen på døren. Nu var det Morten og drengene, der kom. De kom pænt ind og hilste på pigerne – med håndtryk og det hele. Som de gik ind af døren, var der en, der skilte sig ud fra de andre. Han var høj men ikke højere end mig og mørkhåret med bløde bølger. Han var iført et sort jakkesæt med hvid skjorte og sort slips. Man kunne se, han gik i solarium, da ingen ville have den gyldne farve naturligt her op mod jul. Af en eller anden grund begyndte mine håndflader at svede, hver gang jeg så over på ham, men samtidig var det som om, han lokkede mine øjne til sig. De andre havde også gjort en del ud af sig selv. Det kunne man se. Alle var de iført jakke og slips. Håret var sat, og der manglede ingenting.

Pigerne sørgede for, at drengene fik velkomstdrink. Jeg mente, at så var jeg heldig, fordi jeg ikke behøvede snakke med fyren, som jeg af en eller anden grund ikke kunne få øjnene fra, og som på et eller andet plan skræmte mig en smule. Louise kom ind og flirtede med drengene, som en god vært nu skal. Maden var klar, og hun hev bowlerhatten frem, da der skulle trækkes lod om, hvem af pigerne fyrene skulle have som borddame. Vi satte os alle til bords.

Jeg havde trukket Birgitte, som nok var den klart flotteste af de piger, Camilla havde fundet. Hun var slank med et par bryster, der passede til hendes krop, og en lille fast røv. Alligevel var det ikke hende, der tiltrak min opmærksomhed under middagen. Det var fyren i den anden ende, som jeg ud fra navneskiltet kunne se hed Magnus. Jeg lagde mærke til, hvordan senerne og musklerne i hans underarm arbejdede, da han tog den sorte jakke af og hængte den over stoleryggen. Birgitte snakkede meget, men jeg hørte ikke meget af, hvad hun fortalte mig. Jeg var i min egen verden. Det var som om, jeg var hypnotiseret og nu hang oppe under loftet. Den eneste stemme, der nåede mig deroppe, var Magnus’. Når jeg en enkelt gang kom tilbage til virkeligheden og ned på jorden for at holde samtalen i gang og stille Birgitte et spørgsmål, kunne jeg mærke, hvordan de andre drenge bare ventede på, at jeg skulle dumme mig, så de havde chancen for at få en flirtende samtale i gang med min borddame.

Det slog mig egentligt ikke så overraskende, at jeg var tiltrukket af Magnus. Fysisk tiltrukket.

Tanken har da strejfet mig, selvom jeg havde været sammen med flere piger. Og også havde nydt at have sex med dem. Alligevel var der noget andet, der havde min opmærksomhed. Men det er aldrig noget, jeg har snakket nogen om. Jeg har ikke engang sagt det højt. Jeg har svært ved selv at tænke tanken fuldt ud. Hvad betyder det. Hvad vil det indebære. At være til fyre. Homoseksuel. Men i dette øjeblik, på grund af Magnus, kunne jeg se sandheden. Det var derfor, at han gjorde mig så nervøs.

Under hele middagen holdt jeg mig fra ham. Turde ikke gå hen til ham. Men da middagen var ovre, hjalp han Louise og jeg med at tage ud af bordet. Jeg så ikke direkte på ham men så ned på mine fødder i stedet. Louise, der havde fået en del at drikke, snakkede som et vandfald. Hun var slet ikke til at stoppe. Da alt stod ude i køkkenet, tændte jeg en cigaret. Louise satte sig ind til festen igen. Hun kom rigtig godt ud af det med sin bordherre. Han hed Lars. Magnus spurgte mig, om han måtte nasse en smøg. Jeg var så nervøs, at jeg tabte pakken, da jeg ville række ham den: “Du kan bare tage. Jeg har forsynet mig, så jeg har til hele aftenen.” Han tændte den med en gul lighter fra Netto. Han satte cigaretten til sine bløde læber og sugede, mens lighteren slog gnister. Som han gav mig lighteren igen, strøg hans fingre hen over mine, og det gav et stød igennem hele min krop.

“Hvad gav Jer så ideen til dette arrangement?” spurgte han, mens han pustede røg ud af munden. Jeg svarede, at vi ikke brød os om julen, da den var en pest for alle singler; man skulle høre om ens venners problemer med at købe gaver til kæresterne, se parrene gå gennem midtbyen og se på julelysene og komme hjem til en tom lejlighed, mens andre havde nogen at sætte sig op ad i sofaen under er tæppe. Han var kun enig. Det var svært. Dette var hans første jul, efter at være gået fra sin kæreste igennem 3 år. Hun havde været sammen med en anden. Det var hans to venner, der havde besluttet, at han skulle med i aften. For ligesom at have en hyggelig aften og komme lidt videre. Først efter denne fortrolighed turde jeg se Magnus i øjnene. Han havde smukke blå øjne, hvor man næsten kunne forestille sig middelhavet i den anden ende. De var venlige, og når han grinede, lavede de nogle kærlige rynker i siderne. Vi fortsatte samtalen i køkkenet en halv times tid, indtil han spurgte, om det ikke var på tide, at vi gik ind til festen igen.

Folk havde fundet nogle nye pladser. De havde brudt op og sad nu ved siden af dem, som de åbenlyst var mest tiltrukket af. Birgitte havde efterladt mig til fordel for ølspil med Magnus’ to venner. Morten havde som altid flere bejlere om sig. Hvordan han gør det, aner jeg ikke. Der må ligesom være et eller andet magnetisk felt omkring ham, der tiltrækker uskyldige ofre. Der var to tomme stole i den ene ende af bordet, som vi satte os ved. Jeg havde taget nogle øl med ind til at sætte på bordet, men det havde ikke været nødvendigt, da folk selv havde medbragt vodka, tequila, vin og øl, som skulle Vestas drikkes under til deres firma julefrokost. Det var ikke sprut, der manglede. Magnus spurgte til mit studie og efterhånden, som vi snakkede, blev jeg mindre og mindre nervøs. Det kan selvfølgelig også være alkoholen. Vi snakkede længe om løst og fast. Jeg fandt ud af, at han læste til sygeplejerske, da han gerne ville ende på børneafdelingen; hellere gøre børn glade end at skulle have styr på alt det medicinske. Vi snakkede godt sammen, og der var ingen tavsheder. Samtalen flød.

Engang imellem, når vores øjne mødte hinanden, kunne jeg mærke, hvordan der opstod elektricitet. Flere gange undrede jeg mig over, om Magnus også opfattede det. Eller om det kun var mig, og inde i mit hoved det foregik. Det samme når vores albuer tilfældigt mødtes. En gang, hvor vi begge rakte ud efter cigaretterne, som lå på bordet, tog vi hinanden i hænderne. Jeg for sammen og vidste ikke helt, hvordan jeg skulle reagere. Magnus grinede og lagde en hånd på min skulder og gav den et kærligt forlegent klem: “Undskyld.” Jeg sagde, at det ikke gjorde noget. Jeg blev bare forskrækket. Han havde en stærk hånd, som nok skulle få en til at føle sig tryg.

Louise kom og prikkede mig på skulderen og spurgte, om vi skulle have gang i legen. Det var vist et passende tidspunkt, så folk ikke blev for fulde til noget som helst. Vi havde arrangeret en leg, hvor alle fik et tilfældigt tal fra 1-6, som blev besluttet, når de hver i sær slog med en terning. Derefter sad de på deres respektive pladser, og Louise slog med terningen. Hvis hun slog en 3’er, skulle alle dem, der havde nummer 3 rykke en takt til højre. Så kom de til at sidde oven på en. Den person kunne så ikke rykke før, man havde rykket videre. Den, der først nåede en gang rundt om bordet, ville vinde.

Jeg var ligeglad med sejren. Mit mål var bare at komme til at sidde ovenpå Magnus. Legen satte i gang og var et hit. Folk morede sig. Det var en måde at komme hinanden ved på, som man ikke normalt gjorde, når man spillede det trivielle pakkespil om at slå 6’ere. Magnus havde været uheldig. Havde fået en 1’er, som Louise endnu ikke havde slået. I hvert fald ikke så han kunne rykke for, der sad altid en oven på ham, når hun slog det. Der havde jeg været heldigere. Jeg rykkede mig hele tiden nærmere, og da jeg kun var et slag fra ham, slog Louise: Terningen dykkede igennem luften ned mod bordet, ramte det et par gange og snurrede rundt: En 5’er sluttede den, og inden i jublede jeg. Jeg rykkede frem mod Magnus. Han samlede benene, så jeg bedre kunne sidde.

Da jeg havde sat mig, tænkte jeg, at nu måtte legen godt gå i stå. Det var en dejlig fornemmelse. Jeg kunne mærke hans overkrop langs min ryg. Hvis ikke det var fordi, jeg sad foroverbøjet ind over bordet, havde hele selskabet haft udsigt til min begejstring over at sidde her.

Som jeg sad der og fulgte, hvordan mine bønner blev hørt, kunne jeg pludselig mærke en hånd stille næsten usynligt blive lagt på mit lår. Først blev jeg overrasket næsten skræmt. Men som den begyndte at kærtegne mig, faldt jeg langsomt til ro. Jeg forstod ikke helt, hvad der skete. Havde Magnus ikke åbnet sig for mig om, hvor svært det havde været at gå fra kæresten. Han var jo ikke til fyre. Og når man betragtede ham sammen med hans kammerater, så slet ikke åbent i hvert fald. Jeg var ikke helt sikker på, hvordan jeg skulle reagere, men som om en magisk kraft bevægede min hånd for mig, lagde jeg den ned oven på hans. Meget opmærksom på at ingen lod mærke til det. Jeg aede følsomt hans hånd. Lod mine fingre køre ind mellem hans og ud igen.

Legen blev færdig, og det var Birgitte, der vandt. Jeg hentede gaven til vinderen ude fra køkkenet og overrakte den til hende. Hun åbnede og slog en høj latter op: “Håndjern. Så ved jeg da godt, hvordan jeg skal få fyren til at blive hos mig i aften!” Mens hun sagde dette, og folk grinte af hendes reaktion, gik jeg hen og tændte for musikken. Der skulle være mulighed for dans.

Jeg satte mig langt fra Magnus hos Morten, da folk stimlede op for at danse. Jeg ville ikke have, at folk skulle fatte mistanke. Jeg stadig følte mig euforisk af hans berøring. Jeg spurgte, om Morten havde udset sig et offer, hvilket han selvfølgelig havde gjort. Og der gik da heller ikke længe før, han havde nedlagt byttet. Han stod ude på dansegulvet, tæt op ad pigen og kysseklar. Hun var mere end villig. Jeg gav Morten tommel op, og kunne ud af øjenkrogen se, at Magnus rejste sig fra sin stol og bevægede sig over mod mig. “Er du bange for mig?” hviskede han mig ind i øret med en stemme af fløjl, man ikke kunne sige nej til. Jeg vidste ikke, hvad jeg var. Det var første gang, jeg havde prøvet noget lignende. At føle så stærkt for en person den første aften, man lægger øjnene på den. Også oven i købet på en af sit eget køn. Det var svært at takle: “Ja, lidt. Du virker så indforstået med, hvem du er. Sådan er jeg det slet ikke. Du har ændret på min verdensopfattelse her til aften. Eller måske er jeg bare mere nervøs. Har aldrig følt noget for en fyr før.” “Jeg tror, vi begge er nervøse. Jeg har heller aldrig set på fyre, før jeg kom her i aften. Der stod du bare og var ikke til at tage øjnene fra.”

Vi fortsatte med at snakke om løst og fast, indtil vi opdagede, at vi var de eneste, som ikke var på dansegulvet. Vi kiggede på hinanden, som om vi havde fået den samme ide, hvilket vi også havde, og rejste os for at gå ud til de andre. Vi stillede os og dansede sammen med to af pigerne. Jeg havde svært ved at koncentrere mig. Mine øjne søgte hele tiden et roligt hvilested. Et hvilested på Magnus. Ofte stødt vi ind i hinanden under dansen. Nogle gange gjorde jeg det med vilje, så jeg kunne lægge min hånd på hans skulder eller brystkasse og sige undskyld.

“Nogle der skal med ind til byen?” Det var Morten, der spurgte ud i lokalet. Han havde åbenbart overtalt pigen til at tage med ham hjem. Et par af pigerne og de to uafhængige drenge ville gerne med. De takkede for aftenen og syntes, at det havde været et fedt arrangement, men nu ville de gerne i byen. De 6 personer forsvandt, og vi andre blev tilbage og festede videre. “Kunne vi blive og overnatte?” spurgte Magnus mig. Til hvilket jeg svarede, at selvfølgelig kunne de det. Det havde jo været med i planerne fra starten af.

Man kunne se rundt omkring, at folk var ved at have fundet sammen i par. Nogle kyssede, og andre snakkede og hyggede bare. Louise lå i sofaen med en af Magnus’ venner. Hun havde helt klart lyst til mere end at kysse, så inden hun forsvandt ind på sit værelse, tog jeg fat i hende og spurgte, om vi skulle finde soveposerne frem. Hun indvilligede, og vi gik ind på mit værelse efter dem. Vi havde gemt dem derinde efter at have lånt dem fra forskellige studiekammerater for, at folk ikke skulle begynde at rode alt for meget i dem. Vi lagde dem ind i stuen og sagde, at hvis folk var trætte, kunne de tage en og lægge sig i. De var selvfølgelig velkomne til at blive oppe og feste, snakke og hygge så længe de ville.

Louise tog fyren med ind på sit værelse og låste døren. De andre begyndte lige så langsomt at tage en sovepose. De var trætte. Det havde været en lang aften. God, men lang. De havde mødt en bunke fremmede, drukket, spist og sanset hele tiden. Og ikke mindst flirtet, hvilket aftenen havde gået ud på. Inden længe var de eneste, der stadig var oppe, Magnus og jeg. Vi sad ved bordet og røg og snakkede over skæret fra et stearinlys. Det elektriske lys var blevet slukket, så folk kunne sove. Alligevel var der stadig en del elektricitet i lokalet. Det kom fra den øjenkontakt, der var mellem Magnus og mig.

Som vi sad der i den tætte røg fra alle de røgede cigaretter og snakkede med den stille musik i baggrunden, kunne jeg pludselig mærke noget ved mit ben. Det var en strømpesok. Magnus havde taget sine sko af og bevægede nu sin fod op ad mit ben. Jeg begyndte at smile og smed nu også mine sko. Vi sad der og flettede fødder, mens vi snakkede. Det var meget diskret. Ingen ville have opdaget noget, hvis de havde vågnet fra deres søvn. Alligevel var det ligeså intenst, som havde vi siddet med hinanden i hænderne inden over bordet.

Jeg begyndte stille at gabe, da klokken havde passeret de små timer og igen drog på rejse efter de store. Jeg ville gerne i seng men havde ikke lyst til at gå fra Magnus. Jeg spurgte ham derfor, om han havde lyst til at sove på en blød madras under en dyne i steder for på gulvet i en lånt sovepose. Jeg kunne ikke helt bestemme mig for, hvad det var for et ansigtsudtryk, han stillede op med. Hans mund smilede, mens hans øjne så lettere skræmt ud. Ikke desto mindre nikkede han, tog min hånd, og vi gik langsomt ind på mit værelse.

Vi havde ikke slukket musikken inde i stuen, og man kunne ane den inde på mit værelse. Da vi havde lukket døren efter os, begyndte Magnus at danse. Jeg havde svært ved ikke at grine for højt, da det virkelig så tåbeligt ud. Jeg greb ud efter hans hænder for at standse ham. Han lagde i stedet sine arme rundt om mig og begyndte at vugge stille fra side til side. Jeg gengældte og lagde mine arme om ham. En dejlig følelse af tryghed. Man kunne mærke hans muskler i ryggen igennem skjorten. Det føltes godt at stå med en fyr så tæt på en. Han duftede også godt. Jeg undrede mig i nogle sekunder over, hvilken parfume han brugte, da jeg så ville ud og skaffe den.

Magnus tog mine hænder og svingede mig rundt. Vi standsede dansen og kunne se på hinanden, at det var på tide at stoppe og gå i seng. Jeg begyndte langsomt at løsne mit slips og tage det af. Det tog ikke så lang tid at komme ud af tøjet og stå i tights, som det følte, det gjorde. Det var lidt underligt at stå der blottet foran en anden fyr, når han var bevidst om, hvilke følelser man havde. Jeg satte mig over på sengekanten og løftede dynen, så jeg kunne komme ind under den. Magnus var ikke nær så hurtig til at få tøjet af, så jeg sad i sengen og betragtede ham, mens han gjorde det.

Han virkede meget selvsikker, som han knappede skjorten op og efterlod et frit syn. Han var slank og markeret. Ingen hår på brystet men en pæn vejviser under navlen. Han forsøgte at tage sokkerne af og var lige ved at miste balancen, hvilket så komisk ud, så jeg kom til at grine en lille smule. Måske lige så meget af nervøsitet. Det var første gang, jeg skulle sove sammen med en anden fyr i samme seng. Han gjorde et forsøg til, og mens han kæmpede med sokkerne, spændte hans muskler i overarmen sig. Han var en flot fyr. Så kom turen til bukserne. Han kiggede skævt over til mig, før han begyndte at knappe dem op. Han gav slip på bukserne, og langsomt gled de ned over hans ben og afslørede et par muskuløse fodboldben. Han var også iført tights. Hans var stribede og kortbenet og sad pænt på ham, så man kunne se, hvordan hans muskuløse balder var formet.

Han kom tøvende over i sengen og lagde sig ned under dynen ved siden af mig. Vi lå der et par sekunder uden at sige noget til hinanden. Så vendte jeg mig om på siden med ryggen til ham og forsøgte at sove. Det var lidt svært, da der var så mange følelser, der fløj gennem min krop. Mange af dem endte i skridtet, som var svært at have nogen form for kontrol over. Tankerne sprang fra det ene til det andet; skal jeg vende mig om med ansigtet mod ham, mon Louise fik noget, skal jeg kysse ham, hyggede folk sig i aften, opdagede nogen noget. Jeg kunne ikke sove.

Der gik nogle minutter, så fik jeg en arm slynget rundt om mig. En krop kom tættere op ad mig. Jeg slappede af. Det var en dejlig tryg fornemmelse at ligge i sengen under dynen med en flot fyr tæt op ad sig. En fyr der ikke kun var sexet, men også nem at snakke med og rar at være i nærheden af. Jeg kunne mærke den indre ro falde over mig. Jeg skulle ikke tænke så meget. Det skulle nok falde på plads. Jeg tog Magnus i hånden og faldt stille i søvn.

– o –

Næste morgen vågnede jeg ved et skarpt lys i ansigtet. Det var solen igennem vinduet. Jeg vendte mig om og så Magnus ligge på ryggen og kigge på mig. Der var ingen af os, der sagde noget. Vi lå et øjeblik og kiggede på hinanden. Så rejste jeg mig og begyndte at klæde mig på. Magnus fulgte efter, og vi gik ud og satte kaffe over. Der var ingen andre, der var vågnet endnu. Vi begyndte at rydde op fra aftenen før uden at sige en lyd til hinanden. Som kaffen begyndte at dufte i hele lejligheden, begyndte folk også langsomt at vågne op til dåd. De hjalp med oprydningen.

Louise og Magnus’ kammerat gik ned til bageren efter rundstykker for de flasker, der var pant på. Vi satte os alle ved bordet, og folk snakkede om aftenen før; hvor sjovt det havde været, og hvor fulde man havde været, og hvem der havde været sammen med hvem. De eneste, der ikke deltog i samtalen, var Magnus og jeg. Vi stirrede bare tavst på hvert vores rundstykke. Engang imellem mødte vores øjne hinanden, når vi begge rakte ud efter smørret. Men de fjernede sig hurtigt igen, og man blev meget optaget af at spise. Jeg ved ikke, om det var, fordi vi var flove, men det var i hvert fald, som om vi gemte os for hinanden og de andre.

Som folk blev færdige med morgenmaden, forsvandt de også langsomt fra lejligheden. Inden længe sad kun Louise, jeg, Magnus og hans kammerater tilbage. De gjorde sig færdige, og Magnus ringede efter en taxi. Det tog ikke lang tid, før den kom.

Vi gik med dem ud på vejen for at sige farvel. De 3 fyre satte sig ind i taxien, men pludselig, inden de kørte, råbte ham, Louise havde været sammen med: “Min pung! Har I set min pung?” Han steg ud af taxien igen og løb sammen med Louise ind i lejligheden for at lede. Den anden kammerat fulgte efter, så det kun var Magnus, der sad tilbage og ventede. Jeg stod og kiggede ind på ham. Han så en smule bedrøvet ud. Han vendte hovedet og kigge på mig. Forsøgte at komme med et smil. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle fortolke dette smil. Var det en tak for den foregående aften; et ærgerligt at det ikke blev til mere. Den tanke kunne jeg ikke lide. Her var der en fyr, som jeg havde fået meget stærke følelser for på en aften. Skulle det bare ende nu. Skulle han køre ud i sin verden med sine venner for aldrig at vende tilbage til min.

Så sætter han sig op i sædet og kigger over på mig med sine dybe øjne, som jeg stadig ikke helt har fundet ud af, hvad der ligger bag. De kan betyde alt. Han kravler ud af vognen og uden pause eller nogen forbehold, går han direkte hen til mig, strækker sig på tæer for at nå op og sætter sine læber mod mine. Han lader sin tunge skille mine læber og omslutter mig i et kys.

Denne novelle stammer fra bogen “Mænd er svin – husk beskyttelse” af Rene Dyrmose. Bogen indeholder en række noveller, der alle handler om kærlighed, sex og andre følelser mellem fyre, og den kan købes on-line på Books on Demand. Bogen er absolut læseværdig, og jeg vil særligt fremhæve den novelle, som fortæller den samme historie som ovenfor – men set fra Magnus’ side. Tak til Rene Dyrmose for at stille denne novelle til rådighed for dig og mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: