Dybt suk – man må være temmeligt begrænset af sine heteroseksuelle forestillinger om parforholdet, for at kunne stille det spørgsmål. Men måske er spørgsmålet ikke så irrelevant, for hvad er det egentlig du bliver spurgt om?
I sengen eller køkkenet?
Det er da rart, at der er nogen, som interesserer sig for en. Når man springer ud overfor bekendte vækker man gerne deres nysgerrighed – specielt hvis de ikke tror, at de kender andre bøsser – og hvis man fortæller, at man er i et fast forhold, er det usædvanligt, hvis man ikke får spørgsmålet: “Hvem er så kvinden i Jeres forhold?” Måske skulle man komme med et modspørgsmål: “Mener du i sengen eller i køkkenet?” Mit svar har altid været: “Vi er mænd begge to”, velvidende at svaret på ingen måde er tilfredsstillende. Spørgsmålet dækker sandsynligvis over begge aspekter, nemlig kønsroller og hvem, der er den passive i sengen, men de færreste tør spørge så direkte.
Det er dog lidt synd for den som spørger, for vedkommende må være lidt fastlåst i forestillingen om, at kønsroller er nødvendige i et parforhold. At være uden kønsroller i parforholdet er naturligvis også lidt af en udfordring, for hvem skal lave mad og gøre rent? Ironien kan forhåbentligt læses mellem linjerne, for naturligvis er det ikke noget problem – med mindre ingen af parterne gider altså…
Er det så interessant?
Men hvorfor er bøssers sexliv så interessant? Hvorfor spørger heteroseksuelle til bøssers sexliv? Det må skyldes den udbredte “fordom” om, at bøsser er seksuelt hyperaktive, og at de fleste bøsser er fetichister. Desuden har mange heteroseksuelle haft tanker om – og måske lyst til – sex med en af det samme køn, mens de fleste bøsser har haft sex med personer af begge køn. Hvis det er rigtigt, er der jo i bund og grund tale om misundelse! Kan man være så uforskammet at påstå, at heteroseksuelle mænd er misundelige på, at bøsser dyrker sex oftere og frækkere?
Jeg kender ingen statistikker for bøssers kontra heteroseksuelle mænds seksuelle aktivitet, men der er ingen tvivl om, at mænd gennemsnitligt kan og vil oftere end kvinder, og at et bøssepar derfor kan og vil oftere. Jeg har også en teori om, at bøsser er mere frisindede, simpelthen fordi de har måttet bryde så mange grænser gennem opvæksten og ungdommen. Tillige giver den større seksuelle aktivitet et forøget behov for variation, og derfor har mange eksperimenteret med alt fra sexlegetøj til S/M. Det gør nu ikke alle bøsser til fetichister, men mon ikke de fleste leger lidt?
De har altså ret i deres opfattelse: bøssers sexliv er spændende, men de tør ikke spørge mere direkte end til at spørge om rollefordelingen. Der er et ekstra aspekt af opfattelsen af, at der er kønsroller i et bøsseforhold, for mange heteroseksuelle mænd kan ikke forestille sig, at analsex kan være dejligt. Derfor tror de, at den ene part stiller sig til rådighed for den anden. Man kan vel kun opfordre dem til at prøve det…
På det sidste er jeg begyndt at besvare spørgsmålet med en konstatering om, at det er mig, der er kvinden. Da Henrik og jeg indgik registreret partnerskab, skulle vi, som alle andre, udfylde en ægteskabserklæring, hvor der ud for den ene part stod “1. part/kvinden” – og dér skrev jeg mit navn. Jeg tror, at jeg må til at kalde mig Mikkeline…