af Bjarne F.
Jeg var 14 år og havde mødt en mand, der var 50 år, som hed John Olsen. Han var antikvitetshandler og en mand med stort ego og fylde, samt meget morsom. Jeg var interesseret i antikviteter og besøgte ofte hans butik i det indre København og blev mere og mere vild med ham.
Hans mor døde og det slog ham meget ud af kurs, ikke blot tabet, men især den uværdige afslutning han synes, hun havde fået. Så jeg rykkede ud og ville trøste, og jeg opsøgte ham på hjemmeadressen og blev stadig mere interesseret i ham.
Mine forældre var informeret om mine besøg og – tror jeg – ganske tilfredse med min udviste omsorg for hr. Olsen. Mit hjem var fordomsfrit og flere bøsser var blandt mine forældres venner og en handlende i sommerhuset delte ofte bajere på en bænk med min far – også efter han sprang ud som kvinde og skiftede natur offentligt.
Efter mange besøg skete det, jeg mest af alt havde længdes efter : Hr. Olsen kyssede mig en aften til afsked. Vi aftalte, at jeg den følgende lørdag skulle komme til middag – og overnatte. Frejdigt takke jeg, Ja, Tak og svævede ud af døren. Jeg fortalte jeg skulle til middag hos hr. Olsen til mine forældre.
Jeg fik en forrygende middag, lo så tårene trillede ned af kinderne over hr. Olsens morsomme ind- og udfald og blev så forført på smukkeste vis og smeltede helt sammen med ham ikke bare seksuelt, men også i hovedet. Jo, jeg var havnet på rigtige hylde – eller i den rigtige seng med den rigtige mand og var meget forelsket.
Jeg blev forført på smukkeste vis…
Søndag morgen tog jeg efter morgenmad hjem, for at informere mine forældre om slagets gang og min seksuelle orientering. Min mor fik tårer i øjnene og udtrykte bekymring for det liv der ventede i en intolerant verden, men min far reddede situationen ved at sige: at han ikke nærede bekymringer, for jeg havde både styrke og menneskelig mandsmod til det liv, der nu ventede. Han krammede mig og gav mig et kys på kinden, som vi eller havde stoppet med nogle år tidligere. Min mor bad mig invitere hr. Olsen hjem, så de kunne lære ham at kende.
Mine forældre lærte at holde af ham, og idag undrer jeg mig over deres storsind, for jeg var under den seksuelle lavalder og den store alderforskel kunne også have bekymret, men gjorde det ikke. De havde nemlig tillid til mig og mine valg.
Jeg sprang også ud overfor venner og bekendte. For det meste var det positivt, men min bedste ven, kunne ikke håndtere, at hans bedste ven var bøsse – og var måske bange for skygger på egen maskulinitet, så han droppede mig smerteligt.
I dag undrer jeg mig over deres storsind, for jeg var under den seksuelle lavalder…
Hr. Olsen holdt i fire år og var min første kærlighed og jeg tænker altid taknemmelig på ham og hans fine indføring af mig i bøsselivet.
Siden har jeg elsket to mænd, som jeg har haft langvarige forhold til. Jeg bliver ikke let forelsket, elsker sjældnere, men har altid været åben bøsse. Selv i mine jobansøgninger skriver jeg om, at min kæreste er en mand. For jeg ønsker ikke en arbejdsplads, hvor jeg ikke åbent kan fortælle om min fritid/privatliv, men skal omskrive og udelade.
Godt nok kan det seksuelle i mig fylde alt omkring mig hos nogle mennesker i mine omgivelser, men da jeg jo kun selv synes det er en lille del af min personlighed, prøver jeg at italesætte disse andre nuancer i mig. Oftest lykkes det at folk ser det hele menneske og ikke kun bøssen.
Jeg er nu 57 år og har haft et meget godt og rigt liv indtil nu – og har selv om jeg i her og nu situationen er uden kæreste, tiltro og forhåbninger om, at lykken igen vil smide appelsiner i min turban og forsøde mit liv.
Min far havde ret: Det er ikke livet, der er hårdt, men den måde vi ind imellem vælger at håndtere livet, der gør det svært…