af Mikael Boe Larsen
Jeg elsker dig.
Jeg er din.
Mine fingre, mine hænder, mine arme, mine skuldre,
alt ned til huden under storetåen.
Banalt og enkelt
for nogen,
men ikke for dig og mig.
Disharmonien mellem vores fælles køn og kærligheden
skærer i nogles øjne.
Den naturlighed vi føler
er kun vores.
Vi har kæmpet med os selv
og vundet
hinanden.
Efter borgerkrigen kom verdenskrigen.
Vi vandt.
Vi har bygget vores verden på ruinerne af vores angst.
Forsøgt at isolere og glemme.
Jeg vokser og gror
sammen med dig.
Forstyr mig ikke
med andres krige.
Oplys mig ikke.
Fortæl mig ikke om deres fordomme
intolerance
misforståelser.
Jeg vil kun elske
dig.
Sig til dem
at jeg ikke vil forstyrres.
Jeg har travlt
med dig.
© Mikael Boe Larsen. 2001