af Neon100 / www.nickmagasin.no
Han så skide godt ud, som han stod der i baren og så hen på mig. Han smilede og gav en øl, og sagde noget morsomt. Jeg lo. Jeg baskede rundt i edderkoppens net, følte at det strammede til – og jeg nød følelsen af at være fanget i hans fokus.
Han var jo virkelig sød. Havde så meget at tale om. Jeg følte mig tryg og glad – endelig nogen som tog mig alvorligt, brugte tid på mig og ville snakke med mig. Selv om han var voksen, og jeg var knapt fyldt 18.
Han var ikke så direkte som mange af de andre havde været. Han tog mig ikke i skridtet, klappede mig ikke i røven – strøg mig bare forsigtigt med en finger over håndryggen på hånden som holdt ølglasset. Jeg blev svimmel og tabte næsten glasset – jeg skælvede indeni og vidste at noget helt specielt ville ske.
Jeg var forventningsfuld. Nu skulle det endelig ske. Dette var noget andet end pubertetsfamlen med vennerne i klubhuset eller at spille den af til drengefantasier på drengeværelset – jeg stod på en bar sammen med en voksen mand, som tog mig alvorligt, og som jeg forstod ville invitere mig med hjem.
Han tog mig på underarmen – jeg følte varmen fra hans trygge og varme hånd. Han så mig dybt i øjnene og snakkede mildt og roligt. Jeg sukkede af ren og skær tilfredsstillelse. Så spurgte han endelig:
– Skal vi gå? Tage hjem til mig?
Jeg troede aldrig han ville spørge. Jeg nikkede stumt og blev med ét utroligt genert. Jeg rødmede, og jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle fæste blikket.
Vi satte ølglassene fra os og gik ud i garderoben. Han tog garderobebilletten fra mig og fik udleveret min jakke. Han overtog styringen nu. Det var ligesom det nemmeste. Han vidste jo bedst.
Vi tog en taxa hjem til hans lejlighed. Et eller andet sted på Frogner. Han talte let og uanfægtet i taxaen, jeg var flov over at chaufføren kunne høre hvad vi sagde, og jeg svarede med enstavelsesord.
Oppe i lejligheden fik jeg mere at drikke. Han blandede en drink. Jeg fornemmede, at den var stærk, men drak den alligevel i store slurke. Håbede at det ville dulme nerverne. Jeg dirrede – af præstationsangst, spænding og liderlighed.
– Skal vi gå ind og lægge os på sengen? Han spildte ikke tiden, og noget i hans stemme fortalte mig, at der ikke var så mange alternativer. Ikke det at jeg hellere ville noget andet – det var jo dette, jeg var kommet her for.
Han klædte sig let og hurtigt af. Smed tøjet over en stol og stod og så på, at jeg klædte mig af. Jeg tøvede, var genert, og det gik tydeligvis ikke hurtigt nok. Han kom hen til mig og hjalp mig. Var egentlig taknemmelig. Hans stærke hænder skrællede den sidste beskyttende skal af mig – snart stod jeg foran ham – splitternøgen på alle måder.
Han førte mig over til sengen, lagde mig ovenpå dynen og nu var alt forsvar borte. Den modstandskraft, han ikke tog kontrol over, sørgede mine egne hormoner for at knuse. Ivrig efter at lære, liderlig efter at komme i gang – jeg var, som alle unge debutanter, et let offer.
Jeg ved ikke helt hvornår skiftet skete – men på et eller andet tidspunkt var det ikke længere den unge bøsses drømme og fantasier, som var vigtigst – den voksne mands drifter og ønsker kom i fokus.
Hyggen, følelserne, kropskontakten, ømheden – alt jeg havde drømt om – var ikke vigtigt længere. Her skulle der tilfredsstilles. Her gjaldt det om at komme i mål.
Jeg husker, at jeg tryglede ham om at stoppe. Det gjorde så forbandet ondt. Men han holdt mig fast og bad mig om at holde kæft.
Jeg bed tænderne sammen og lod ham fortsætte. Det faldt mig ikke et øjeblik ind at skubbe ham væk eller at sparke ham i klokkeværket – han havde al magt og udnyttede det maksimalt.
Han kunne umuligt have undgået at se hvor bange jeg var. Hvor ondt det gjorde på mig. Men han fortsatte bare. Han hyggede sig. Jeg kunne ikke klare at se hans ansigt, kunne ikke klare at se grimasserne, høre stønnene.
Jeg vendte ansigtet bort, følte hvordan hans sved dryppede ned på min kind. Jeg græd ikke, tårerne løb bare. “Så, så, min dreng, du er så dejlig,” stønnede han og fortsatte.
Det siges, at man ikke kan føle smerte to steder samtidig. Den ene smerte er altid stærkere end den anden, og det er kun den stærkeste man føler. Der hvor jeg lå, følte jeg ikke, at han voldtog mig, men jeg følte at noget gik i stykker inden i mig.
Han kom oppe i mig, stønnede fornøjet og rullede om på ryggen. Jeg blev liggende alene. Jeg så op i loftet. Jeg husker at mine ben rystede, og at jeg af en eller anden ulogisk grund tænkte, at loftet trængte til et ekstra lag maling.
Så kom kvalmen. Øllet, alkohollen og de stærke følelser vældede op i mig, og jeg måtte bare på toilettet. Jeg sprang op fra sengen, fandt toilettet og min mave eksploderede. Jeg tudede ned i toiletkummen. Jeg var utroligt såret og egentlig rasende. I tårernes tåge følte jeg mig elendig og skuffet.
Bagefter gik jeg som i trance i bad. Lod det varme vand løbe ned over mig – sæbeduften overdøvede noget af ubehaget. Jeg tørrede mig, så mit eget bange ansigt i det duggede spejl og luntede som en lydig hund tilbage til sengen og til ham.
Han klappede fornøjet på sengen ved siden af sig. Bad mig lægge mig op ad ham. Smilede. Var tryg og god igen. For ham var dette en del af rutinen.
Han havde ikke gjort noget galt. Vi havde jo haft det så godt.
– o –
Nogle år senere sad jeg hjemme i min egen sofa med armen om verdens skønneste fyr. Vi havde mødtes via internettet, og dette var hans første nærkontakt med en anden mand.
Fast bestemt på ikke at føre “traditionen” videre var jeg gået med til at møde fyren for at snakke, spise og se en film. Yeah right – det er utroligt, hvad man kan overbevise sig selv om.
Efter fire måneder med chat og telefonsamtaler skulle vi endelig mødes. Nu var det mig selv, som var 29 og han var 17. Samme aldersforskel.
Vi spiste, tog et glas vin og så en eller anden sløv film i TV. Under filmen mærkede jeg, at nogen betragtede mig. Jeg så over på ham og smilede, og fik startet på sætningen: “har du lyst til at…” og så sad han i min arm. Det var godt. Spændende. Og meget ophidsende.
Jeg strøg ham over håret. Han lænede sig bagover. Sukkede fornøjet. Jeg smilede for mig selv – det veltilfredse suk var som et ekko fra fortiden. Han kunne lide, at jeg legede med hans hår. Men så blev jeg tvær. Jeg lod hånden falde forover, ville egentlig lægge den på sofaryggen – men så langt kom den aldrig.
Det lynede gennem min krop, og strømmen bredte sig helt ud i storetåen og kuglerne da den flotte fyr snappede med munden og satte tænderne i min ene fingerspids.
Wow!
– Du ved, hvad du vil, du? kommenterede jeg, og fyren nikkede forsigtigt med hovedet, bøjede det bagover, slap taget i fingeren og kyssede mig.
Wow, igen!
Her var der nok en og anden pige i nabolaget, som havde tjent som prøveklud.
For anden gang på nogle minutter slog lynet ned. Jeg gik i panik og undskyldte mig med, at jeg måtte på toilettet. Seriøst – det er ikke bare på film det hjælper – en våd vaskeklud i nakken gør underværker.
Da jeg kom tilbake til stuen havde han lagt sig bagover i sofaen, og den øverste bukseknap var åben. Spillet var lige så gammelt som mennesket – og han vidste, at han havde magten.
Han var nysgerrig og udforskende, jeg overrasket og lidt stresset – det er ikke nemt at sige hvem af os, som dirrede mest, som havde mest travlt eller som var mest forventningsfuldt skræmt.
Vejen ind til soveværelset og sengen var ikke lang. Vi famlede og snublede, lo og kyssede – og så slog jeg bremserne i…
– Er du sikker på du vil dette?
– Mmmmm.
– Er du helt sikker?
– Ja.
– Helt sikker?
– Jaaaaa!
– Du kender aldersforskellen, og det er din første gang, og…
– Hallo! Skal vi snakke eller skal vi kneppe?
Boing! Havde det været en film havde der været et nærbillede af mit ansigt netop dér. Og en drøvtyggende ko havde set mere intelligent ud…
Det var ene og alene tiden, der reddede mig. Efter det første chock tog jeg mig sammen, og der fór en djævel i mig – det var på tide at tage magten og potensen tilbage.
Nu var det den lille gummi-tarzan, der fik problemer. Præstationsangst og liderlighed – det fungerer bare ikke. Han hev og sled i tappen, men hverken ihærdig indsats eller trøstende ord fra mig hjalp – den var stendød. Jeg led lige så meget som han. Der findes ikke noget så sørgeligt, som en viril ung mand, som så gerne vil og prøver og prøver, men som ikke kan.
Jeg ved ikke helt hvordan det skete, men pludselig lagde jeg mig over ham, holdt arme og ben fast, og så ham lige i øjnene.
– Nå, hvis ikke du er mand nok til at få den op og stå, så må vi bruge dig på andre måder. Vend dig om…!
I et tiendedel sekund lyste skrækken ud af hans blik. Lige dér gik det op for ham, hvad han egentlig havde risikeret. Alene i byen. Alene i lejligheden.
Med en mand som han slet ikke kendte.
Lige så hurtigt trak jeg mig væk – puffede til ham og sagde: “Nå, blev du bange?” Hans nervøse latter var mere end bekræftelse nok.
– Din, din… Han kunne ikke finde ord, så bare træt på mig og så måtte han le af sig selv.
Netop dér smeltede isen. Resten er et godt minde – forhåbentlig for os begge.
Grænsen mellem hvad der opfattes som godt eller ondt, rigtigt eller meget forkert afgøres ofte af, hvem der oplever hvad i en given situation. Den som debuterer vil altid være den svage part, uanset hvor hård han prøver at være – og det er måske værd at tænke på?
Oversat fra norsk af Mikael Boe Larsen