Dennis, 29 år, fra Bonn

Hej Mikael!

Dennis som lille
Dennis som lille

Igen og igen har jeg været overvældet af din hjemmeside – og er det stadigvæk… Jeg er en 29-årig tysk fyr, men har boet i Danmark fra 1991-1997 og i Norge til 1999. Jeg har så ofte haft lyst til at skrive nogen linjer til dig, men ligeså ofte har det været dovenskaben eller manglen på de rigtige ord, som har stoppet mig igen. Nu skal det dog være… Ikke mindst fordi jeg ville gratulere med prisen, du og din side har fået.

På en måde er det lidt synd, at du først kom ud med din side i 2001 – jeg kunne godt have brugt den lidt tidligere… 😉 Sagen er den, at jeg har haft det lidt på samme måde, som Jesper i din historie “Vildfarelse”! Jeg har også hele tiden egentlig været bøsse – og været ud på “vildspor”, dvs. haft et forhold til en pige.

Allerede da jeg var en 11-12 år gammel fandt jeg sammen med nabodrengen. Fire år ældre og lidt større end jeg viste han mig sin pik, da vi “legede” sammen i en kornmark. Efterhånden blev det til, at vi lå ovenpå hinanden og suttede hinanden, indtil han fik udløsning. Det var ved en af disse “lege”, at jeg fik min allerførste orgasme… 😉 Senere blev det til, at vi trak os tilbage og gemte os langt inde i skoven, hvor ingen kunne finde os – ingen måtte vide om vores leg…

Allerede da jeg var 15-16 må jeg temmelig afgjort have været homoseksuel – i hvert fald, hvis jeg kan stole på mine dagbøger fra den tid!

Da jeg blev 15, flyttede min familie og jeg til Bornholm – og jeg måtte finde mig til rette i helt nye omgivelser, nye klassekammerater, nyt sprog osv. Det var IKKE nemt, skal jeg lige hilse og sige. For det første kom jeg ind i en 8. klasse midt på året – jeg var klassens mobbedreng fra første stund. For det andet ligger man om natten og begynder at fantasere om enkelte drenge fra klassen og naboklassen. Det at stå under bruseren efter gymnastiktimen var noget nyt for mit vedkommende – det havde vi ikke haft i Tyskland…

Men – hallo??? Ingen må vide det her… Hvad er det, der foregår med mig? Hmmm, jeg tænder åbenbart på fyre… Allerede da jeg var 15-16 må jeg temmelig afgjort have været homoseksuel – i hvert fald, hvis jeg kan stole på mine dagbøger fra den tid! Jeg lå om natten og fantaserede – og vågnede ved, at jeg fik orgasme. Samtidig med dette kom fornægtelsen – at det ikke kunne være rigtig…

I gymnasiet blev det rigtig “slemt”, fordi jeg måtte erkende, at der var to fyre i min klasse – og en to-tre andre fra parallelklassen – som var virkelig lækre – specielt, fordi jeg måtte stå under bruseren med dem hver evig eneste uge efter gymnastik. Meget diskret kiggede jeg på deres kroppe, mens vi klædte om. Ingen måtte jo vide om det her… Hverken familie, klassekamerater eller nogen af de få venner jeg havde på det tidspunkt. Det eneste, der fik mig til at slappe lidt af i den tid, var, at forholdet til mine klassekammerater her i gymnasiet var blevet meget bedre, end de 1½ år i folkeskolen. Dér var det IKKE sjovt!

Som 18-årig kom jeg i kontakt med pinsekirken på Bornholm – og der kunne jeg jo heller ikke tale med nogen om mine inderste tanker og ønsker. For hvad ville ske, hvis nogen fra menigheden fik det her at vide? Ville jeg blive smidt ud igen? Gud og bibelen er jo ret så entydige i deres beskrivelse af homoseksualitet: det går simpelthen ikke!

Dennis
Dennis

På den ene side formåede jeg – underligt nok – at skjule alle disse tanker – og på den anden side blev de ligesom af sig selv mindre “intense” med tiden …

Da jeg som 19-20-årig gik et år på en bibelskole i Nordjylland, var tankerne heller ikke helt forsvundet – og specielt en ret muskuløs fyr vakte min opmærksomhed. Jeg nød hvert sekund, jeg var i nærheden af ham – og specielt når vi stod sammen under bruseren… Bare jeg kunne stå og betragte ham!

Men også skolen var jo et kristent område – her kunne jeg heller ikke tale med nogen om mine inderste tanker og følelser. Tværtimod var det eneste, jeg hørte, at man måtte be Gud om tilgivelse for “synden”, at onani var en afhængighed og samtidig en synd, førægteskabelig sex var en synd…

Mellem fyren på bibelskolen og mig “skete” der ikke noget som helst – ikke andet end, at jeg af og til måtte trække mig tilbage og “lette trykket” med lidt håndgymnastik.

Alligevel røg jeg mere og mere ind i en konflikt – kunne det nu være rigtig, at jeg kun kiggede efter fyre? Det kunne ikke være rigtig, for Gud siger jo helt klart nej! Men hvorfor er disse tanker der stadigvæk?

Et år senere, i Kristiansand i Norge – i 1997/98 – var jeg på en kristen medieskole og tog mine allerførste skridt i internettets og chatrummernes verden. Dér blev jeg hurtigt kendt med en fyr, der var bøsse – som jeg den dag i dag er i kontakt med. Vi mødtes et par gange, hvor vi bare sad og talte sammen som to venner. Ikke før end et godt stykke inde i skoleåret overtalte han mig til at tage med på bøssedisko. Jeg var RIGTIG nervøs, og det blev ikke bedre af, at han pludselig forsvandt på toilettet – og blev der i en god halv time … Helt rådvild og nærmest desperat af panik blev jeg, da en fyr pludselig satte sig ved siden af mig og begyndte at lægge an på mig! Jeg rystede som et espeløv og ville bare væk derfra. Det her var jeg slet ikke klar til!

Fire måneder før vores planlagte bryllup trak jeg instinktivt nødbremsen!

Under mit andet år i Norge mødtes vi stadigvæk, og jeg begyndte at tø lidt op. En aften endte vi i hans seng – begge to nøgne – men ingen rigtig sex, bare gensidig onani. Lidt senere på året havde jeg besøg af en anden fyr, som tog mig bagfra – men som nærmest flygtede, efter at han havde fået udløsning.

Tilbage i Tyskland i 1999 kom jeg hurtigt i kontakt med en lokal kirkemenighed, og lærte nogen virkelig søde og rare unge mennesker at kende, som tog varmt imod mig som ny i området. Da jeg havde en lille lejlighed, samledes ungdomsflokken nogle gange hos mig til en hyggeeftermiddag med spil. Ved en af disse eftermiddage hørte jeg pludselig, at nogen af pigerne havde stukket hovederne sammen og hviskede. De var i gang med at koble mig sammen med en af pigerne – Corinna… Ok, hun var da også sød, men skulle jeg nu?

Tre måneder senere var Corinna og jeg sammen, men ikke uden at jeg først efter lidt skeptisk overvejelse havde sagt ja til hende. Min bagtanke var nok, at hvis bare jeg først var sammen med en pige, så ville tankerne omkring alle de lækre mænd nok forsvinde.

Det gjorde de ikke, og fire måneder før vores planlagte bryllup trak jeg instinktivt nødbremsen! Jeg kunne ikke mere. Jeg var snotforvirret, var hunderæd for at nogen kunne opdage, at jeg sad hjemme og kiggede på bøssesider på nettet og fantaserede om lækre fyre dag og nat.

Dertil skal det siges, at jeg indtil dags dato ikke har haft sex med min eks-kæreste. Det var noget, vi af vor religiøse overbevisning ville vente med til efter brylluppet. Men det værste var, at jeg levede fuldstændig dobbeltmoralsk: på den ene siden ingen sex med min forlovede og kommende brud – på den anden side havde jeg i 2002 lært en sød fyr at kende, som jeg endte i kassen sammen med … og ikke bare én gang!

Det tog mig over et halvt år at komme mig over bruddet med Corinna. Jeg fik mere og mere dårlig samvittig over, at det var mig, der havde slået op og faktisk ikke ville se hende mere. Jeg ville have hende ud af mine tanker, men jeg vidste også, at jeg simpelthen havde været tvunget til at tage det skridt – at jeg måtte bryde ud, for ikke at gå helt berserk!

Julen og nytår 2003/2004 var jeg igen hjemme på Bornholm hos min familie – og dér besluttede jeg, at nu måtte det være slut med at skjule mig over for mig selv. Jeg begyndte at acceptere, at jeg var til fyre! Slut, færdig!

I den juleferie lærte jeg også en anden, meget vigtig lektion: at Gud accepterede og elskede mig stadigvæk – helt præcis som jeg er!

Dennis
Dennis

En yderligere vigtig “moralsk støtte” var også din hjemmeside, som jeg var inde på virkelig ofte; for bl.a. at læse andres spring-ud-historier…

Fyren, jeg havde lært at kende i 2002, havde jeg stadigvæk kontakt til. Han havde lagt an på mig flere gange, dog hele tiden var det for tidligt for mig, og jeg afviste ham gang på gang. Jeg var slet ikke klar til alt det her: at springe ud, at leve som bøsse, at have en kæreste, som er en fyr… og da jeg langsomt begyndte at blive “klar”, fik han en ny kæreste. Hmmm, han var på en måde 1½ år for tidlig på den… Lidt synd… Vi har stadigvæk kontakt med hinanden – og det værste er, at han heller ikke kan få mig ud af hovedet!

Efter min erkendelse omkring nytåret 2004 gik der alligevel et par måneder, inden jeg sprang ud overfor den første af mine nære venner. Jeg havde netop været i Köln for at besøge nogle kristne bøsser og havde en lang samtale med den ene af dem, inden jeg tog hjem til Bonn og sprang ud overfor min pastor. Kelley, en god amerikansk veninde blev nummer to – bare én dag efter!

Sommeren 2004 var jeg i Berlin – dels for at deltage på en ekskursion fra uni og lede en anden, dels for at fejre Christopher Street Day (priden) sammen med nogle gode venner. Det var ligsom min debut som bøsse. Vi var på diskotek til langt ud på natten, havde det sjovt og fjollede som små børn. Og det vigtigste ved det hele var: Jeg følte mig ikke fordømt eller foragtet, fordi jeg havde været på (bøsse-)diskotek – tværtimod: jeg følte mig fri! Jeg begyndte at leve! En følelse, som jeg ikke havde haft i utrolig lang tid!

Det at springe ud overfor min egen familie tog dog lidt længere endnu, fordi jeg hele tiden ikke var helt sikker på, hvordan min mor og hendes nye kæreste på Bornholm ville tage det. Men kort før min 29-års-fødselsdag i år (2005) skrev jeg et langt brev til dem – og et til min lillesøster! Jeg ville ikke gøre det via telefon, og jeg kunne ligesom heller ikke bare tage fra Bonn til Bornholm, så brevet var den eneste mulighed, som jeg forøvrigt syntes var den mest passende måde…

Min lillesøster sagde lidt senere i telefonen, at hun ville skyde mig personligt, hvis jeg nu kom med højhælede sko og svingende med håndtasken…

Svaret jeg fik lød bare: Det har vi da vidst længe! Det er ikke noget nyt for os… og det er heller ikke noget problem for os! Min lillesøster sagde lidt senere i telefonen, at hun ville skyde mig personligt, hvis jeg nu kom med højhælede sko og svingende med håndtasken… Sært, at nogen mennesker har det billede af os bøsser… Jeg kunne dog berolige hende med at sige, at jeg stadigvæk var den samme, men at jeg på et tidspunkt altså ikke ville ankomme med en pige, men med en fyr som kæreste.

Og siden er jeg sprunget ud overfor de fleste af mine venner. På den ene side er jeg efterhånden blevet træt af at skulle gemme mig hele tiden, og på den anden side har jeg sat mig for, at jeg vil være ærlig overfor mine venner – men reelt får kun de, der spørger direkte, noget at vide. Det rager jo heller ikke alle og hvemsomhelst, hvad jeg laver bag lukkede døre i min seng… Ok, hvis de f.eks. ser mig gående hånd i hånd med en fyr, så er det jo offentligt. Men hvis nogen har et problem med det, så er jeg villig til at tale om det. Hvis ikke modparten er villig til at tale om det, så er det ærgerligt for ham/hende – ikke for mig. For jeg er ligesom alle andre – jeg er bare til fyre og ikke til piger.

Jeg hader folk, som er så snævertsynede, at de ikke engang er i stand til at tale om det. Jeg indser jo selv, at jeg – ud fra et bibelsk synspunkt – bevæger mig på et konfliktbelagt område – men jeg er da i det mindste villig til at tale med folk. Men hvis jeg møder nogen, som ikke er i stand til at gå i dialog med mig – undskyld mig, men så er det altså ikke mit problem.

Ok, ok, jeg tilstår, at jeg endnu ikke har været ud for en situation, hvor jeg har været inde i nogle alvorlige problemer på grund af min homoseksualitet – endnu. Den eneste reaktion, jeg har mødt fra venner og familie har været fra åbenhjertethed til skeptisk tolerance – men indtil videre ikke en eneste som har afvist mig blankt! Og det er også noget, som har styrket mig gennem de sidste 1½ år siden jeg sprang ud for første gang.

Din side har uden tvivl været med til at bakke mig op psykisk og moralsk. Jeg har endda haft lyst til at henvise familien og venner til denne side, men det har a) været for tidlig og b) taler mine tyske venner og kammerater ikke dansk… 😉

Ok, lad det være nok for denne gang – jeg vil endnu engang sige tillykke med prisen – og samtidig sige tak for din side! Den er virkelig god! Tak!

Kærlig hilsen fra Bonn,
Dennis

Dennis, 29 år
Dennis, 29 år

PS. Vedlagt et billede fra en udstilling i sommers. Hvis du vil, skriver jeg gerne en lidt længere og “rigtig” spring ud historie til din side … selvom det jo synes lidt pinligt, fordi jeg har ikke stødt på nogen virkelig modstand fra mine omgivelser. Den eneste modstand, jeg har haft, kom jo fra mig selv i alle de år, fra jeg fik den første erkendelse i 15-års-alderen og helt til sidste år, 2004, hvor jeg var 28!

Måske kan jeg alligevel gå ind på den konflikt, jeg til stadighed oplever mellem min tro og min homoseksualitet. Ok, det må dog vente lidt endnu, siden jeg er midt inde i speciale-skrivningen – og måtte lige have en kreativ pause, som jeg benyttede til at skrive denne mail til dig!

2. november 2005

– o –

Hej Mikael,

siden jeg satte mig ned for at skrive den første lange mail til dig, er der sket en del ting. Jeg er nu blevet færdig med mit speciale og har derfor også lidt mere tid tilovers for tiden. Efter dit svar fra fornylig har jeg nu redigeret den første lange e-mail, har tilføjet noget hist og her.

For et par dage siden blev jeg nødt til at træde ud af min menighed her i Bonn, fordi jeg har lært en virkelig sød fyr, Stefan, at kende, som jeg nu er sammen med! Min pastor havde sagt til mig hele tiden, at så længe jeg ikke gjorde min homoseksualitet “offentlig” (dvs. fik kæreste og indgik et forhold til ham), ville det kun være en sag mellem min pastor og mig! Men ligeså snart det blev offentligt, så ville det blive en sag, som ville berøre hele menigheden. Og som menighedens forstander og pastor måtte han sige til mig, at et parforhold mellem to mænd eller to kvinder ikke ville kunne godkendes af menigheden.

Og Stefan kom og erobrede mig – tog mig med storm, og jeg syntes, at jeg ville være verdens allermest åndsvage mand, hvis jeg lod ham gå igen – uden mig!

Jeg har haft mange samtaler med min pastor – helt fra den tid, hvor Corinna og jeg kom til ham for at fortælle om vores bryllupsplaner. Og jeg var glad for den åbne og ærlige atmosfære, der var mellem min pastor og mig. Men i løbet af de sidste måneder måtte jeg også erkende, at jeg nærmest styrede hen imod et parforhold – i hvert fald rent mentalt! Dvs. at jeg mentalt åbnede mig for muligheden for at starte et parforhold med en fyr – mit allerførste for øvrigt! Samtidig vidste jeg, at det var noget, som menigheden ikke kunne stå inde for! Derfor tog jeg beslutningen om at træde ud af menigheden, før jeg ville blive lukket ud.

Og Stefan kom og erobrede mig – tog mig med storm, og jeg syntes, at jeg ville være verdens allermest åndsvage mand, hvis jeg lod ham gå igen – uden mig! Så nu har vi været sammen i lidt over to uger, tager tingene stille og roligt – men arbejder ud fra den indstilling, at det er os to, der er sammen, at vi er et team! Og at vi ikke har brug for at have noget kørende med andre fyre ved siden af…

Jeg kan opsummere det hele ved at sige, at jeg har taget beslutningen om at være sammen med Stefan med hjerte og forstand (og ikke KUN med forstanden, som dengang jeg kom sammen med Corinna) – og at vi tager tingene stille og roligt, og forøvrigt er forelskede i hinanden…!

Desværre eksisterer der endnu ikke noget billede af os to sammen – men også det følger, så snart det er der!

Masse hilsener fra Dennis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: