Decemberbarnet, 24 år

Modelfoto
Modelfoto

Året var 2002 – husker det som var det i går. Jeg var på vej imod de 20 år, og allerede den gang var jeg klar over, at jeg var anderledes end alle andre. Jeg kiggede efter drengene, og det var dem, der havde min fulde interesse.

Derfor havde jeg også flest veninder. De kiggede jo efter fyre og kendte mange fyre. Det startede allerede i folkeskolen. Dér flokkedes jeg også mest med pigerne. Jeg var omkring 13-14 år og i puberteten. Jeg husker tydeligt, at jeg ved en fejltagelse havde lånt en pornofilm af nogle af min mors gamle venner. Jeg troede, at det var en karatefilm. Den hed nemlig “karate girls”, og jeg var vildt interesseret i karatefilm. Min mors gamle venner sad den aften og drak øl og registrerede ikke, at det var en pornofilm – og dårligt nok, at jeg havde lånt den.

Den lå på hylden i nogen tid, men en dag havde jeg en af mine venner, Anders, på besøg, og da kom den hemmelige film frem. Vi var begge nysgerrige, og vi var jo alene hjemme. Gad vidst om Anders og jeg også kunne sperme, som ham på filmen? Vi forsøgte at onanere sammen, og det gik meget godt. Det tændte mig enormt, og vi eksperimenterede da også noget mere med hinanden. Vi onanerede da sammen, suttede hinanden og fik udøvet vores seksuelle drifter. Det viste sig siden hen, at jeg var den eneste af os to, der havde interesse for seksuel omgang med mit eget køn, og det var svært at tackle.

Vi havde på det tidspunkt en hund, der hed Bastian. Tit og mange gange, snakkede jeg med den om mine problemer.

Jeg er vokset op i det man kalder et drukmiljø. I det miljø så man ned på folk, der var anderledes end én selv – og det gjaldt især min mor. Hun ville mig nok det bedste, og derfor sagde hun også, at bøsser og lesbiske var født sådan; de havde en sygdom, så dem omgik man sjældent. Narkomaner og ludere omgik man heller ikke. De rodede folk ud i noget LO.., og så endte det med indbrud, børnehjem og fængsler.

Min mor og far var ikke længere sammen. Min far havde tidligere haft sit eget autoværksted, men da det gik nedenom, begyndte han at drikke. Ja, min mor røg så med, og da hun fik mig, gik det op og ned for dem, og de gik fra hinanden. Det store brud kom, da min mor var ved at miste mig til de sociale myndigheder. Senere kom der en ny mand ind i billedet. Den gang var jeg omkring 9 år. Han skulle nu være mit nye forbillede. Jeg kaldte også ham for far, og det resulterede så i, at han blev omtalt som ”far”, og min rigtige far blev omtalt som ”rigtige far”. Min ”far” har desværre nogle af de samme tendenser, som min ”rigtige far” havde.

I mine teenage år var jeg overladt til mig selv og mine problemer. Vi havde på det tidspunkt en hund, der hed Bastian. Tit og mange gange, snakkede jeg med den om mine problemer. Den var min bedste ven – nærmest som den bror eller søster, jeg ikke havde. Jeg forsøgte at begå selvmord to gange ved at indtage piller og forsøge på at skære pulsåren over i et råb om hjælp. Der skete ikke noget, og det priser jeg mig lykkelig for i dag. Der skulle ikke så meget til den gang, før at jeg knækkede – følte at folk var mig imod, fordi de havde en anelse om de seksuelle drifter, som jeg havde i tankerne, nemlig drømmen om at være sammen med en fyr, få nærvær, tryghed og kærlighed, fylde det tomrum ud, der var inden i mig.

Efterhånden som jeg blev ældre, kom der gang i pigerne. Jeg startede i en alder omkring de 16 med at have min seksuelle debut med piger. Jeg havde fundet en pigekæreste. Lise, hed hun. Jeg gik i forhåbning om, at hun kunne omvende mig og løse mine problemer, men nej, det gik ikke.

Jeg kom til at tænke højt og nævnte, at jeg ikke rigtigt kunne finde ud af, om jeg var bøsse, og ville egentlig gerne prøve grænser.

Jeg gik i 9. klasse, og en dag lærte jeg en fyr, Jesper, at kende igennem Lises ældre brødre. De røg sommetider hash sammen. Jeg havde hørt, at han var bøsse, og han boede i nærheden af mig. En dag tog jeg mig sammen og besøgte ham. Jeg ringede på hans dørtelefon, men kunne næsten ikke fremsige noget, sådan dirrede jeg af nervøsitet. Han inviterede mig så op, og før jeg vidste af det, var samtalen om bøsser i gang. Det var som om jeg havde drømt og overhørt noget tidligere. Jeg var vildt nysgerrig og stillede mange spørgsmål. Hvordan var de? Hvilke typer? Var de også almindelige? Hvordan gjorde de det seksuelt? Pludselig sad jeg med pornoblade og magasiner i hånden. Jeg fik helt ståpik af at se de nøgne fyre lege med hinanden. Jeg kom til at tænke højt og nævnte, at jeg ikke rigtigt kunne finde ud af, om jeg var bøsse, og ville egentlig gerne prøve grænser. Jesper sagde til mig, at jeg skulle lægge mig på sengen med bukserne nede og lukke øjnene. Det var vildt dejligt, og jeg stønnede vildt som om jeg ikke havde prøvet andet end at få blowjob hele mit liv. Han spurgte mig, om jeg ville kneppes. Det ville jeg gerne. FU… hvor jeg øm i min røv, da jeg vendte hjem. Var heldigvis alene. Med tiden udviklede det sig, og vi kneppede flere gange om ugen over en lang periode, og jeg fik prøvet grænser.

I starten af år 2000,fandt jeg en pigekæreste. Laila, hed hun. Hun var lige kommet ud af et forhold til en araber. Vi var sammen i ganske få måneder. Jeg fik skylden for at have gjort hende gravid, men det vidste sig senere hen, at det var en løgn for at dække over, at hun var sammen med sin ekskæreste igen. Hun endte med at blive muslim, og det er jo godt for hende og fint med mig.

Senere hen i år 2000 begyndte jeg at eksperimentere med stoffer – dels fordi min veninde, Sofie, var begyndt på det og sagde, at alt så lysere ud, og dels var det i håbet om en mulig overdosis eller en problemløsning for min seksualitet. I slutningen af september/oktober måned, fandt jeg endnu en pigekæreste, efter at have kneppet til højre og venstre – i rus og ikke rus – med de fyre, jeg kunne støve op på nettet. Mette hed hun. Mette var den sidste pigekæreste, jeg havde. Hende var jeg virkelig glad for, og hun fik mig til at være clean. Alt så lysere ud – troede jeg. 24. december døde min ”rigtige far”, som jeg ikke havde set i flere år. Jeg havde fået at vide, at jeg ikke skulle se ham, fordi at han ikke ville genkende mig – så langt ud var han kommet. Han havde sådan set drukket sig selv ihjel. Den dag i dag bebrejder jeg stadig mig selv for, at jeg ikke så ham en sidste gang. Efter det var jeg nervøs for at falde i med stofferne igen, men det gjorde jeg ikke. Jeg holdt hovedet koldt. Da vi nåede februar 2001 gik Mette og jeg fra hinanden, og jeg droppede ud af HTX, hvor jeg gik.

Vi havnede i hans forældres sommerhus – virkelig romantisk med stearinlys over det hele for at holde varmen.

Jeg startede derefter på produktionshøjskole sammen med Sofie. På produktionsskolen benægtede jeg også, at jeg var til fyre, selv om de havde mistanke, fordi jeg afslog at have et forhold til en pige.

Jeg stoppede på skolen, og kort tid efter begyndte jeg på HF. Havde fortalt Sofie det, men hun troede ikke på det i starten. Jeg havde jo været sammen med piger. Omkring september måned sprang jeg ud for vennerne. Sikke en lettelse. Vi var til fødselsdagsfest, og jeg husker ikke helt, hvordan det startede, for jeg var rimelig stiv, men jeg husker, at jeg snakkede med alle mine venner én efter én og var aftenens mest populære mand – mere end fødselsdagsbarnet, som holdt festen. Alle sammen accepterede det og syntes, det var cool at have en ven, der var bøsse, men hvorfor havde jeg ikke lettet mit hjerte noget før, var det store spørgsmål? Der havde de ondt af mig, men var glade på mine vegne og støttede mig. Vi var endda i byen, dér hvor bøsserne havde deres tilholdssted.

I oktober måned mødte jeg min første kæreste, Janus, som jeg stadig snakker med i dag og som er en af mine gode venner. Vi havde chattet sammen og aftalt, at vi skulle mødes. Vi havnede i hans forældres sommerhus – virkelig romantisk med stearinlys over det hele for at holde varmen. På HF var jeg ikke længere populær. Nogen havde fattet mistanke. De havde ringet til Janus, for at spørge ud om os – og især mig og min seksualitet. Janus sagde, at han ikke kendte mig, og jeg opdigtede en historie om, at det var min kærestes storebror, der tog mobilen, fordi der var nogen, der var på nakken af ”hende”, men det hjalp ikke, og 4 måneder efter gik mig og Janus fra hinanden. Hold op, hvor var jeg ulykkelig. Mig og Janus nåede også at blive uvenner med hinanden i foråret 2002. I februar, lige inden jeg blev uvenner med Janus flyttede jeg i egen lejlighed og fik arbejde ved siden af uddannelsen.

I sommeren 2002 fandt jeg ud af, at en af mine gamle venner var bøsse og kom i homomiljøet, og han introducerede mig, og det endte med, at jeg fandt en ny kæreste. Det gik godt de første tre måneder, og så knagede forholdet. Jeg var inde hos ham i hans ny lejlighed, og så var vi jo i fred for andre.

Min mor brød sammen -nu fik hun ingen børnebørn. Hvad ville familien sige, og ville mine bedsteforældre gøre mig arveløs?

I oktober 2002 sprang jeg ud på den mest åndssvage og uretfærdige måde. Var irriteret over alle, så derfor sad jeg på min mobil og skrev at jeg var homoseksuel osv. Ville sende den til alle fra klassen, men beskederne ville ikke sendes og ved et nyt forsøg blev den ved et uheld sendt til min mor. Min verden brød sammen. Min mor brød sammen -nu fik hun ingen børnebørn. Hvad ville familien sige, og ville mine bedsteforældre gøre mig arveløs? Min mor troede endda som tidligere, at det var en sygdom, der kunne kureres. Hvordan ville folk ikke sladre om, at hun havde født en homo-unge, og hvordan ville det ikke gå ud over hendes omdømme blandt vennerne? Min mor forsøgte at begå selvmord to gange, men kontaktede mig i håb om hjælp. Hun fik doneret nervepiller og sovepiller i stedet for, fordi hun ikke sov.

Det blev for svært for mig i skolen endnu engang og mit forhold knagede, og det sluttede brat den 31. december kl. 00.00, da rådhusklokkerne ringede. Jeg var en fri fugle fra mit fængsel igen efter de sidste to måneder. Det var hårdt med familien, bruddet, men jeg havde min anden veninde, Anna. Hun stod ved min side og hjalp mig med at flytte mine ting over til hende nytårsaften og hjem til mig selv to dage efter. Som tiden gik, gik det fremad med min mor. I sommeren 2003 skulle min eksamen overstås – gad ikke mere. Jeg brugte min fritid på arbejde, chat og byture i den store stil – ikke så meget med lektier og var også bagud. Havde opgivet håbet om de høje karakter. Igen på chatten var jeg sammen med en som hed Nikolaj, som viste sig at være i forhold og det udviklede sig til trekanter. Senere hen arrangerede han også dates med mig og en fra København, og jeg endte også med at bruge en del af min sommerferie i København, hvor de – Nikolaj og hans kæreste, Søren – var fra, og jeg blev introduceret i miljøet derovre. Selv om daten ikke blev til et forhold, holdt vi kontakten i et års tid.

Han blev dog ikke modtaget med åbne arme i starten, men det blev han senere – også af familien – og nu forguder de ham.

I foråret 2004 skete det. Jeg mødte min nuværende kæreste, Kasper. Han blev introduceret for min familie tre måneder efter, at forholdet var startet, og vi var allerede flyttet sammen kort tid forinden. Han blev dog ikke modtaget med åbne arme i starten, men det blev han senere – også af familien – og nu forguder de ham.

Jeg fortryder intet af det skete, men er glad for, at jeg har fortsat min kamp, og fik det vendt til det positive. Til dig, der går der ude og ikke ved, hvad du skal, ja, da har jeg kun at sige: SPRING UD! Det betaler sig i den sidste ende, men gør det ansigt til ansigt, hvis du kan. Det er mest fair – ikke som jeg gjorde. Med hensyn til venner, har jeg kun at sige: accepterer de det ikke, så skod dem – så er de ikke det værd. Du får nye – både heteroseksuelle og homoseksuelle. Hvad familien angår, så accepterer de det før eller siden. Du er trods alt af deres kød og blod, og blod er tykkere end vand.

Det var så min beretning i store træk, håber det kan hjælpe Jer.

Hilsen Decemberbarnet

Alle navne på personer i fortællingen er ændrede af forfatteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: