af Michael Schmidt
Nicolai var netop færdig som læge. En underlig fornemmelse, når man nu har brugt så meget tid på et studie, og så pludselig er det ikke længere en del af dagligdagen — altså ikke på samme måde længere. Uni var et afsluttet kapitel, og nu skulle der til at ske helt andre ting.
Han havde fået tilbudt sit første job – i København – men som udgangspunkt var det da ok, for man kunne jo altid lige prøve, hvordan det er at bo og leve i en storby. Han skulle starte efter sommerferien, dvs. han havde dog vikarvagter på det lokale sygehus igennem hele sommerperioden, næsten indtil han skulle starte.
Sygehuset i Gentofte havde hjulpet ham med at finde en bolig – et lille værelse i udkanten af København, nærmere bestemt Lyngby. Nicolai havde ingen præferencer, da han ikke kendte noget specielt til København, andet end at han selvfølgelig havde været der en del gange, men jo blot som besøgende.
Det var et stort spring at skulle hive teltpælene op og rejse til storbyen, men der var jo også andre muligheder i en sådan by — ikke kun jobmæssigt, men Nicolai glædede sig da også til at stifte bekendtskab med det københavnske natteliv og det at være bøsse i en storby.
Han skulle starte den 1. september, og det glædede han sig faktisk ret meget til.
Nicolai var flyttet ind i sin lille lejlighed. En lille toværelses, som var ok, uden at det var noget man kunne prale med. Det var ikke som hans gamle lejlighed – der var charme og hygge. Nu kunne han kigge over på en anden boligblok, og det var ikke det mest ophidsende han kunne forestille sig.
Han nabo var et ungt par, med et lille barn. De havde taget godt imod ham, og han var efterhånden faldet meget godt til.
– o –
Det var tirsdag. Nicolai havde fri. Hvad skulle han foretage sig? Det var ligesom lidt lettere, når man bare skulle stå op og gå på arbejde. Han kunne selvfølgelig lave lidt ved lejligheden, men han kunne også tage en tur ind til byen.
Han tog S-toget ind til Nørreport, og gik ind igennem gågaden, forbi Rundetårn og ned til Strøget. Der var godt med mennesker på gaden og stadig lidt turister. Vejret var godt, solen skinnede og det var en lækker dag.
Han havde allerede kigget i sin Spartacus, at der var mange bøssesteder i København – også væsentlig flere end han nogensinde havde været vant til – altså måske lige bortset fra, når han havde været udenlands.
“Heaven” stod der udenfor – han åbnede døren. Det så hyggeligt ud, en anden stil en Café Rusticana, men hyggelig alligevel. Rå mursten og naturmaterialer, der gjorde, at stedet virkede varmt og imødekommende. Der sad et par stykker henne ved baren. De vendte sig om, da Nicolai trådte ind, og han blev lige målt og vejet – som man jo altid gjorde – han var jo også ny i byen, så hvem ved.
Nicolai bestilte en fadøl – det går man jo aldrig galt af. Han satte sig over til vinduet, med ansigtet hen mod døren – så kunne han også bedre følge med i livet, der passerede forbi, både indendørs og ude på vejen.
Pan-bladet lå på bordet, og Nicolai begyndte at læse i det. Det var svært at koncentrere sig, for han skulle jo hele tiden se og høre, hvad der foregik omkring ham. Han bladrede så det så ud som om han læste og var dybt optaget af det.
De to fyre oppe i baren sad og snakkede med tjeneren. De grinede, men Nicolai kunne ikke helt høre, hvad de grinede af. Men det lød til at være ret sjovt. Den ene var ret fimset. Altså med løse håndled, og høj skinger stemme. Ikke lige noget som Nicolai tændte på. Den anden derimod var ret pæn.
Han var nogenlunde på Nicolais alder, lidt højere måske, sort hår, lidt mørk i huden og ellers meget charmerende. Nicolai kunne ikke rigtig holde øjnene væk fra ham. Gad vide om de var kærester – man skulle jo nødig komme direkte ind fra gaden og ødelægge et forhold.
Nå, men så måtte man jo slet ikke kigge på nogen, hvis man hele tiden gik og tænkte på, at man kunne ødelægge det for nogen andre. I øvrigt, hvis det kunne ødelægge noget, at en anden fik øjenkontakt, så var det nok fordi det alligevel var gået i stykker – altså forholdet.
Nicolai bestilte endnu en øl, og da tjeneren havde skænket øllen tog den pæneste af fyrene den, vendte sig om og rakte glasset til Nicolai – og så smilede han. Nicolai smilede igen.
Ok, tænkte Nicolai – det var selvfølgelig også en måde at komme i kontakt på – han var jo ikke engang tjener men kun gæst. Smart. Nicolai vidste ikke rigtig hvor han skulle gøre af sig selv, men gå nu – det ville han i hvert fald ikke. Nu skulle han lige se om det her udviklede sig til noget…
Telefonen ringede, og ham den håndledsløse fyre smuttede ovenpå. Nu var chancen der, hvis man skulle smede mens jernet var varmt – og det var det. Nicolai rejste sig og gik op i baren. Den anden fyr bemærkede det straks, og smilede atter til Nicolai.
“Er du ikke ny her”, kom det fra fyren. “Jeg syntes ikke at have set dig her før, men der kommer jo selvfølgelig så mange.”
“Jo”, svarede Nicolai, “jeg er lige flyttet til København, og så skal man jo lige se hvad byen byder på, og indtil nu er jeg da ikke blevet skuffet.”
“Jeg hedder Anders. Jeg har arbejdet herinde som tjener, men nu er jeg ansat på det nye hotel Hilton ude i lufthavnen. Det blev lidt for hårdt at være her inde evig og altid, både når man var på arbejde og ofte var jeg også herinde, når jeg havde fri – det blev sgu for meget.”
“Ja, det kan jeg godt se – så ser man ikke meget andet end de samme mennesker morgen og aften. Jeg hedder for resten Nicolai.”
“Ja, og nat”, kom det fra Anders, hvorefter han grinede lidt. “Det hændte jo, at man også kunne tilbringe natten sammen, altså du ved, ik’?”
Så kom den anden fyr tilbage. Han hed Casper. Han virkede nu også til at være ret flink, men ikke på samme måde som Anders.
De stod alle tre og snakkede lidt, men så skulle Casper på arbejde, men Nicolai fandt aldrig rigtig ud af, hvor han arbejdede, og hvad han egentlig lavede.
Anders og Nicolai satte sig ned til bordet, hvor Nicolai havde siddet, og der sad de og snakkede. Det var ret hyggeligt. Nicolai fik meget at vide om København og de bøssemuligheder, der var i sådan en storby, og hvilke fælder man skulle passe på. Ikke fordi der var sådan nogen bestemte steder, man skulle holde sig fra, men blot for at give et billede af, hvad byen byder på, og hvordan man kan prioritere.
De fik sig efterhånden et par øller mere, og stemningen blev bestemt ikke mindre god af den grund. De sad og grinede og pjattede, og Nicolai fortalte om sit liv, hvad han havde oplevet og hvordan Café Rusticana var indbegrebet af bøssecafé for ham. Han fortalte om de forhold han havde haft, og hvad han havde oplevet igennem de sidste år.
Anders var en god lytter, og Nicolai fornemmede, at han også var interesseret og ikke bare overfladisk. De havde det faktisk ret sjovt sammen, og Nicolai nåede også at blive introduceret til flere af Anders’ bekendtskaber, som efterhånden dukkede op i Heaven-caféen.
Anders præsenterede Nicolai som “doktor Nicolai” – han var lidt imponeret over, at Nicolai var læge. Og samtidig var det som om han gjorde lidt grin med det, men på en sjov og festlig måde, så man ikke kunne blive sur. Han tog Nicolai om skuldrene eller klappede ham på låret og kommenterede, at læger trods alt er gode nok, og at de jo er svære at undvære – men det gælder jo det fleste mennesker. Vi har alle en opgave her i livet, og det er svært at finde opgaver, som godt kan undværes på sigt.
Nicolai så mange nye ansigter og blev præsenteret for mange nye navne, og det var svært at skelne dem fra hinanden. Anders fortalte om dem alle sammen, og ikke alt, hvad han fortalte, var lige pænt, men alligevel kunne han fortælle det på en sober og ok måde.
Anders var 29 år, han var søn af en diplomat fra den amerikanske ambassade, og han havde boet i udlandet i det meste af hans liv, men nu boede han her i København, også selvom hans forældre igen var flyttet til Bangkok. Han havde ikke haft lyst til at flytte med, da de pakkede kufferterne for fem år siden. Nu havde han en del venner her i byen, og var glad for at bo i København.
Han havde en søster, der boede sammen men en fyr. De havde ingen børn, men ville gerne have det. Anders og hans søster var åbenbart meget sammen, for hun indgik ofte i de oplevelser som Anders fortalte om.
Han boede i en lejlighed ved en af søerne på Østerbro, som han havde fået af sine forældre, da de flyttede til Bangkok og fra deres store villa i Hellerup. Han var glad for at bo på Østerbro, men han syntes da også, at Lyngby var et dejligt område.
Nicolai kunne ikke rigtig tale med om Østerbro, han kendte jo ikke rigtig til noget det. Det eneste han vidste var, at Parken lå ude på Østerbro eller i nærheden.
Da klokken efterhånden var blevet ret mange, og Nicolai skulle møde i morgen klokken 7, så begyndte han at forberede sig på at tage hjem. Anders gik med. De skulle ned og have fat i S-toget. Anders gik ellers ofte hjem, når han havde været i byen, det var sådan en dejlig tur, og ofte havde man jo godt af denne friske luft efter en rigtig bytur.
Men i dag fulgtes han med Nicolai til toget. De stod og ventede lidt, og da toget kørte, aftalte de at ringe sammen en af de nærmeste dage.
Det havde været en forrygende dag, hvor Nicolai var blevet introduceret til det københavnske bøsseliv på en hyggelig måde – og så havde han oven i købet mødt en sød fyr.
– o –
De næste dage slæbte sig af sted. Nicolai havde aftalt med Anders, at de skulle mødes fredag aften klokken 23 på Heaven, da Anders først havde fri klokken 22.
Nicolai tog allerede derind lidt tidligere, for det gjorde jo ikke noget at være lidt på forkant – og måske mødte han nogen af “de andre”, som han var blevet præsenteret for sidste gang.
Og ganske rigtigt. Der gik ikke lang tid, før han var plantet midt imellem Casper og flere andre af deres fælles venner. Det var ret hyggeligt, og inden Nicolai så sig om, mærkede han pludselig et lille kys i nakken. Det var Anders.
“Nu tror du ikke på alt, hvad de bilder dig ind, vel?”, og så grinede han og gik rundt og kyssede alle de andre også. Det gjorde man åbenbart her – altså kyssede i flæng, for det var Nicolai ikke rigtig vant til – og nogen af dem blev oven i købet kysset direkte på munden. Ok, det var da lidt nyt.
Anders var stadig ret charmerende. Nicolai vidste ikke rigtig om hans fantasi havde spillet ham et pus, for i de sidste dage havde han gået og forestillet sig alt muligt. Han havde set Anders som hans nye kæreste, og han kunne slet ikke få ham ud af hovedet. Han måtte have gjort et meget stort indtryk på Nicolai. Han var også en flot fyr – ingen tvivl om det.
De blev siddende og fik sig et par øller. Nicolai sad indimellem og bare kiggede. Først på Anders og så på resten af flokken. Og så på Anders igen, jo – det gjorde ikke noget, hvis han var til mere end snak.
Efter en times tid gik ned på en anden bar, som lå ikke så langt derfra i en anden gade, som Nicolai ikke lige huskede hvad hed.
Derefter gik turen til Centralhjørnet. Nu skulle han også se det ældste bøsseværtshus i København – og gammelt det var det. Det så ret slidt ud, men der var en hyggelig atmosfære, og der var helt fyldt med mennesker og især røg.
Og til slut gik de på Pan – det ultimative bøssested, som man altid læser om, og som altid fremhæves som det oprindelige bøssested. Nu var han her. Midt i København.
Det var mørkt, og der var høj musik, techno. Men det var ok. Anders hev fat i Nicolai, og ville have ham med ud at danse. Det var da rart, tænkte Nicolai – så kommer jeg lidt tættere på ham.
De dansede først hver for sig, men inden Nicolai så sig om dansede de tæt sammen. Det var en rigtig rar fornemmelse, og det føltes også som om Anders var ret godt tilpas. De dansede længe sammen, og Nicolai kunne mærke, at Anders blev lidt opstemt – altså også i bukserne. Og det smittede naturligt nok af på Nicolai.
Nicolai mærkede en hård pik, og trykkede sig ekstra ind til Anders. Lækkert. Det tegnede jo ganske godt, det her.
“Skal vi ikke tage hjem til mig? Jeg har sådan en lyst til at være sammen med dig. Ja, faktisk har jeg drømt om dig, siden vi forlod hinanden i tirsdags”, kom det pludselig fra Anders.
Nicolai blev lidt overrasket, for han havde jo selv drømt om Anders og havde fortrudt lidt, at det ikke allerede var blevet til noget samme aften. Men det var måske godt det samme.
“Jo, det kan vi da godt”. Nicolai viste sin begejstring ved at gengælde invitationen med et lille venskabeligt kys, som dog hurtigt udviklede sig til et rigtig varmt og kærligt kys.
De kom hurtigt af sted fra Pan. De tog en taxa, for nu kunne det pludselig ikke gå stærkt nok. De stod af ved søerne, og krydsede Østerbrogade.
“Jeg bor herovre”, Anders pegede og Nicolai så, at der lå nogle store bygninger langs søerne.
De gik et par hundrede meter, og så var de der. Det så hyggeligt ud. Lidt gammelt, men det lå godt her. Anders låste op ind til opgangen, og tændte lyset. Han vendte sig om mod Nicolai, rakte hånden frem og bød ham velkommen. De gik op af trappen – der var dog en elevator, men Anders fortalte, at den brugte han sjældent, da han havde brug for motion.
De kom op til fjerde sal, og Anders låste døren op. Lyset tændte selv inde i entreen. Nicolai kiggede. Det er altid spændende at komme et fremmed sted, og se hvordan de bor.
Det her så altså ret hyggeligt ud. Entreen var ret stor, der var højt til loftet, hvorfra der hang en stor prismelysekrone. Gulvet var afhøvlet parketgulv, det var ret flot, og så lå der en bred løber af afghansk afstamning.
“Hæng overtøjet og kom indenfor”. Anders tog hurtigt Nicolais jakke og hængte den ind i garderoben, hvorefter han åbnede døren ind til en stue.
Nicolai var lettere sagt målløs. Det var jo en herskabslejlighed. Den virkede enorm stor, og nu kunne han se ud af vinduet ud over søen og alle lysene. Sikke en udsigt inde midt i København. Der var ikke mange møbler i stuen, men det var pænt og helt stilrent.
“Bor du her alene”, kom det fra Nicolai, samtidig med at hans blik flakkede rundt i stuen og videre ind igennem en anden glasdør, som han ikke rigtig kunne se hvor førte hen.
“Ja, det gør jeg faktisk. Jeg har dog et værelse til leje, men jeg ved ikke rigtig, om jeg gider have nogen boende. Sidste gang var det noget værre rod, og jeg behøver faktisk ikke de penge, men det er jo også for at få lidt selskab, og du ved så står lejligheden ikke altid tom, når man ikke er hjemme. Der er mange indbrud her i området.”
“Det er godt nok en lækker lejlighed”. Nicolai tænkte over sin toværelses lejlighed i Lyngby – den kunne jo næsten ligge her inde i stuen. Hvor stor er lejligheden? kom det fra Nicolai.
“Den er 238 m2, men det er faktisk også for meget. Jeg kan næsten ikke holde det hele selv, og man bruger det jo slet ikke, når man er alene. Det gik bedre da jeg kom sammen med Axel, min tidligere ven, og min søster også boede her – altså inden hun flyttede sammen med sin ven.”
Nicolai havde tabt mælet. Han havde næsten helt glemt, hvorfor de var taget hjem til Anders. Men det havde Anders ikke. Han havde fundet en flaske champagne, og et par glas.
“Kom her hen”, Anders pegede hen i hjørnet, hvor der var bygget et lille repos op. Her kunne man sidde eller ligge og nyde udsigten over søerne og ind mod centrum. Han lod proppen sprænge og hældte hurtigt op i glassene. “Velkommen til mit hjem”, sagde han og gav Nicolai et kys i panden.
De smilede til hinanden, og der var varme følelser i luften. De drak lidt af boblevandet, og Anders lagde sig på siden, og gjorde samtidig en bevægelse, der betød, at Nicolai skulle lægge sig ved siden af. Det var ret hyggeligt, og med fjernbetjeningen fik Anders også ordnet lidt stille og rolig musik.
Han var vist noget af en hyggeonkel, en rigtig charmerende hyggeonkel, som Nicolai slet ikke rigtig kunne forholde sig til – var det prinsen på den hvide hest, han lige havde mødt, eller var han blot midt i en drøm, som enhver går og ønsker sig?
Anders lå og holdt lidt om Nicolai, og aede ham lidt i håret og ned langs brystet og på skuldrene. Nicolai kunne mærke hans bløde hænder, som virkede meget nænsomme, rolige og afbalancerede. Det var meget hyggeligt.
“Åh, hvor er du bare lækker”, kom det fra Anders – og Nicolai var jo ikke det mindste uenig. “Tag lige din poloshirt af. Jeg er så nysgerrig, og jeg skal lige se, hvad du gemmer inde bag ved.” Anders havde sat sig op igen, og ventede på at Nicolai skulle smide tøjet, men samtidig tog han også sin egen T-shirt af.
Nicolai lagde sig atter ned på ryggen, og nød synet af Anders og hans velbyggede krop. Han havde lige netop det udseende, som Nicolai syntes var allermest pænt til en flot fyr – ikke for tynd og ikke for tyk, og med en muskelmasse, som ikke virker overdrevent, men som alligevel udviser en vis vedligeholdelse. En rigtig flot mandekrop. Han lagde også mærke til, at brystvorterne allerede var helt stive – de stod lige ud, og det virkede ret sexet og ophidsende på Nicolai.
“Du er nu også rigtig pæn, hvis ikke du allerede ved det”, kom det fra Nicolai. “Jeg har trods alt mødt en hel del fyre i mit liv – også mange rigtig flotte – men du hører til i den bedre ende.” Nicolai kiggede op og ned af Anders, og nikkede lettere anerkendende, og samtidig smilede lidt lumsk tilbage til Anders. “Ja, faktisk er du ikke så ringe endda – men lad os nu se, om du kan andet end bare se godt ud.”
De grinede og Anders gav Nicolai et venskabeligt skub og sagde, at nu skulle han ikke bare ligge der og spille smart – han skulle hellere tage og vise, hvad han duede til – og det var jo faktisk også lige præcis det, Nicolai lå og så frem til.
De lå længe og kælede med hinanden, og hænderne var overalt på deres kroppe. De kærtegnede hinanden og kyssede blidt og varmt. De blev helt klart begge mere og mere ophidsede, uden at de forhastede sig, men efterhånden havde de fået pillet al tøjet af hinanden, og lå nu begge splitter nøgne på den dejligt polstrede briks, med udsigt over København – særdeles romantisk.
“Åh, hvor er det dejligt, at mærke en rigtig mandepik”, kom det fra Anders. Det er sgu for længe siden, jeg har haft denne oplevelse. Han komplementerede Nicolais pik, og hans krop endnu en gang – ja, de lå faktisk og roste hinandens velskabte mandekroppe – de var vist begge ganske godt tilfredse med de foreløbige resultater.
Anders tog blidt om Nicolais pik, og tog den derefter i munden. Åh, det føltes rigtig godt – og han virkede til at være rigtig god til oralsex. Han kørte den lidt ud og ind, og trak forhuden helt tilbage, og lod tungen glide langsomt omkring det blottede pikhoved. Nicolai lå bare der og nød det hele i fulde drag.
Anders’ hænder var alle steder på én gang. De var på brystet af Nicolai, og pludselig i skridtet omkring de glatbarberede nosser, som Nicolai netop havde ordnet i dagens anledning. Åh, det var bare så lækkert, og Nicolai kunne slet ikke forestille sig hvordan fremtiden skulle forme sig – starten i København havde da bare været forrygende.
Anders lagde sig roligt hen over Nicolai, og de lå og kyssede og snakkede, og imens lå de stive pikke og rørte ved hinanden. De ville mere – og det ville de to fyre jo også gerne.
Nicolai vendte sig over mod Anders, og startede med at kysse ham længe på munden. Nicolai var spændt i hele kroppen – det var bare så lækker en fornemmelse. Og så fortsatte Nicolai med at kysse Anders på halsen, og længere ned af kroppen men stoppede ikke, da han nåede pikken, han fortsatte hele vejen ned, men returnerede efterfølgende til Anders’ skønne og stive pik. Den var pæn, og den var stor – omkring de 20, og en rigtig god tykkelse. Åh, hvor ville det være lækkert at mærke den oppe i sig.
Nicolai klatrede op på Anders og gjorde sig klar til, at Anders kunne fyre den af op i Nicolai. De var bare begge så liderlige nu, at intet i denne verden kunne stoppe den nu nært forestående elskovshandling – de kunne næsten ikke holde sig tilbage længere.
De ænsede intet omkring dem, og da Anders var trængt op i Nicolai, var de bare som ét menneske. Nicolai kunne mærke, hvordan han blev fyldt ud med Anders’ store lækre mandepik. Og han havde den skønneste udsigt til en flot brystkasse med en let behåring – lidt ligesom hans egen. Han mærkede efter, og lod pikken komme næsten helt ud, inden han atter satte sig ned. Den gik helt i bund, og Nicolai kunne mærke hvordan den masserede prostata dejligt.
Anders blev mere og mere vild, og han kunne næsten ikke holde sig tilbage – og Nicolai kørte ivrigt på sin egen pik i håbet om, at de kunne komme på netop samme tid.
Der ville ikke gå mange minutter, før Anders ville eksplodere i en gigantisk drømmeorgasme, og det ville Nicolai for den sags skyld også.
Nicolai kunne mærke, hvordan Anders elskede ham, og hvordan han arbejdede for at give dem begge den skønneste oplevelse. Det var pragtfuldt at mærke, hvordan Anders levede med og gjorde sig store anstrengelser for også hele tiden at have Nicolai med.
Og så skete det. Nicolai kunne mærke, hvordan Anders blev spændt i hele kroppen, og hvordan han skød sin længe forberedte ladning af lækker lun sperm langt op i Nicolai – åh, for helvede, hvor var det bare en skøn fornemmelse, og i det samme fik Nicolai også den skønneste udløsning af rang. Han kunne mærke, hvordan kroppen trak sig sammen, og hvordan hans røvhul klemte ekstra omkring Anders’ spermsprøjtende mandepik. Han mærkede, hvordan hårene rejste sig, og hvordan han gøs ved tanken og denne pragtfulde aften, de havde haft sammen.
Det var en rigtig oplevelse – og de sank sammen i armene på hinanden. De lå ganske stille i 5-10 minutter uden at sige noget som helst. Deres åndedræt var ved at være på plads igen, og de begyndte at røre på sig, og småkysse hinanden, og smilet bredte sig atter i deres ansigter.
Nicolai lå og tænkte, om Anders mon havde nydt det ligeså meget som ham selv. Havde han levet op til forventningerne, eller var han måske en fuser? Nej, en fuser var han ikke, for Anders havde virket meget begejstret.
Anders trak sig ud, og satte sig med benene over Nicolai.
“Åh, hvor var det her altså bare lækkert, og hvor er jeg glad for, at vi har mødt hinanden. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men det er sgu efterhånden svært at finde en person, som man spiller godt sammen med.” Anders fortsatte med at fortælle om nogen af hans tidligere forhold, og hvordan han faktisk også havde kommet sammen med Casper, men det var bare ikke gået ret længe.
“Skal vi ikke gå i bad?” Anders rejste sig, og tog Nicolais hånd og trak ham med, allerede inden Nicolai overhovedet havde nået at tænke på, hvad det indebar.
De gik ind igennem den næste stue, spisestuen – også enorm, og meget flot indrettet, med et særdeles stort maleri på den ene væg. Lyset var slukket, og gardinerne ud til gården var ikke trukket for. Man kunne se lys i en lejlighed overfor.
De gik ned ad en gang og ind i soveværelset. Også et ret stort rum, med en dobbeltseng i midten – ja, i midten – for den var fritstående. Det så ret specielt ud, men passede flot ind.
De gik videre, og lyset blev tændt i badeværelset, da døren blev åbnet, og det var ikke mindre imponerende. Helt hvidt med sort gulv – det så sgu frækt ud, og ovre i hjørnet var der et par trin op til et rundt badekar med en buet stjernehimmel henover. Nicolai troede, at det kun var kongelige, der boede sådan, men han kunne godt huske ham fyren han havde mødt i England – han boede jo også ret luksuriøst.
Der var allerede vand i, og ved siden af lå der et par kæmpe pinkfarvede badehåndklæder. Anders gik først op i karet, og bød så Nicolai derop. Vandet var dejligt varmt, ja faktisk ret varmt, men der gik ikke lang tid før det føltes rigtig lækkert.
Nu sad de der, og Anders rakte ud over kanten og åbnede et skab ved væggen – et køleskab – med flasker. Han tog endnu en flaske champagne ud.
“Ja, det er ikke fordi, jeg drikker champagne hver dag, selvom det måske ser sådan ud, men jeg har været så fræk at forberede mig lidt – for jeg har jo drømt om det her i de sidste par dage”, og så grinede han lidt frækt til Nicolai. “Det gør ikke noget jeg siger det vel?”
“Nej, overhovedet ikke – jeg har slet ikke drømt om det her”, kom det efterfølgende fra Nicolai – og straks derefter, “altså, jeg mener det her med lejligheden og badeværelset – det er helt overvældende. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Hvordan har du dog råd til det?”
“Åh, det gider jeg ikke snakke om. Penge er uinteressant, men hvis du gerne vil vide det, så hører mine forældre nok til blandt de bedre stillede og ikke nok med det, men så vandt jeg faktisk knap 1,5 million sidste i år i Lotto, og dem har jeg brugt på at indrette og modernisere lejligheden.”
De kunne ikke lade hinandens pragtfulde kroppe i fred. Hvis ikke den ene havde en hånd eller kind hos den anden, var det modsat – de var begge meget kælne og elskede at røre og blive rørt ved. De havde stadig noget tilbage at den pragtfulde elskovsfølelse, som de havde været oppe imod for kun ganske kort tid siden. Den skønneste følelse, som er svær at beskrive.
Der var drømmende blikke i begges øjne, og uden at nogen fik drømmene over deres læber, var der ingen tvivl om, at de nok begge sad og spekulerede over, hvad netop dette møde kunne føre til i fremtiden.
De sad nu i det store runde badekar, fyldt med varmt vand og skum fra luft- og vanddyserne og med hver et glas, hvor der også steg bobler til overfladen af den lækre champagne. De sad længe i det dejlige vand, og nød hvordan deres kroppe blev gennemmasseret, og samtidig gav det tid til at genopleve de sidste timer.
Efter badet tørrede de hinanden i de store og lækre pinkfarvede badehåndklæder, hvorefter de gik ind og lagde sig i den store dobbeltseng, hvor de hurtigt faldt i søvn i hinandens arme.
De vågnede også i armene på hinanden næste morgen, og lå og kælede lidt inden de stod op. De var begge meget enige om, at det havde været en forrygende aften og nat, og de var begge enige om, at det skulle gentages om ikke så længe.
Var det en ven for livet, Nicolai netop havde mødt? Ja, det vil kun tiden vise, men Anders var i hvert fald en af tophittene i Nicolais liv – og selv om der havde været en del, så kunne han mærke i kroppen, at det her var noget særligt.
Slut