af Mikael Boe Larsen
Fødderne rører ikke jorden.
Den boblende følelse fylder mig
og løfter mig op.
Jeg må holde fast, gribe ud,
men tøver.
Menneskemylderet ser ikke,
forstår ikke.
De er de andre,
de anderledes,
de uforstående,
de intolerante,
de provokerede.
Vi er de anderledes,
de provokerende,
men kærligheden og boblerne er de samme.
De har ikke angsten.
De har ikke den tøven.
De smiler,
de holder i hånden,
de kysser,
mens vi holder afstand,
anstand som kunne være opstand.
Man tilpasser sig.
Kamæleoner.
Jeg drømmer om hans hånd i min.
En lille drøm,
så lidt, så enkelt,
så stort.
Men vi provokerer ikke.
Hånden i lommen.
Skulder ved skulder.
Boblende.
Jeg vil vise verdenen boblerne,
men verdenen vil ikke se dem.
Andenrangs kærlighed.
Så tanken:
Hvad frygter vi?
Blikke kan ikke dræbe.
En vrængen giver ingen skrammer.
Ord bider ikke på os.
Boblerne kan ikke briste,
men vi tilpasser os,
falder i et med mylderet,
frygter det usandsynlige:
den fysiske intolerance.
Hånden i lommen.
Skulder ved skulder.
Boblende.
© Mikael Boe Larsen. 2001