af Mikael Boe Larsen
Det første spørgsmål.
Uundgåeligt.
En moders bekymring.
‘Hvad har jeg gjort forkert?’
Søger ingen årsag,
ingen skyld,
ingen rødder,
for jeg svæver og behøver intet fæste.
Hun placerer skyld.
På egne tyngede skuldre
ligger min identitet.
Hendes ældste var mislykket.
Noget gik galt
et sted i barndommen.
Men hvor?
Hvem?
Hvad?
Hvordan?
Hvorfor?
Især hvorfor.
Hvad har hun gjort?
Hvor har hun svigtet?
Og så: genet.
Håndgribeligt.
Videnskabens forklaring.
Man siger jo…!
Måske.
Hvem ved?
Og hvad så?
Hendes behov for årsag
når mig ikke.
Find din årsag.
Placer din skyld.
Men uden min støtte.
For sådan er jeg bare,
og jeg er lykkelig
uden årsag og skyld.
© Mikael Boe Larsen. 2001