I juni 2010 skrev 13-årige Emil til mig for første gang, og siden igen i juli 2012, hvor Emil nu er blevet 15 år. Læs her om, hvordan Emil allerede som 11 årig var forelsket i en anden dreng.
Hej Mikael!
Først vil jeg lige sige, at jeg altså kun er 13 år og ikke er sikker på, om du er den rette at skrive til. Jeg har prøvet en masse, men har aldrig fået svar, så nu vil jeg prøve at skrive til dig (:
Jeg er, som sagt, 13 år. Jeg bor på Østerbro i København med min far og hans kæreste, og hendes 2 børn, og hos min mor med min storebror og min mor og nogle gange hendes kæreste (mine forældre er skilt).
Nå, men det startede, da jeg var 11 år. Jeg havde en rigtig god ved ved navn Janus… eller man kan vidst godt kalde det en bedste ven. Vi fortalte alt til hinanden, og når vi var kede af, var vi der altid for hinanden. Han snakkede meget om homoseksuelle, og viste faktisk stor interesse for homoseksuelle. Han spurgte mig tit om ting som: “Ville du stadig være venner med mig, hvis jeg var bøsse?”, og sådan noget. Men så gik det op for mig en dag. Jeg sad over i skolen helt betaget af ham. Jeg lagde ikke rigtig mærke til det. Jeg sad bare og betragtede ham. Så tænkte jeg: “Mon jeg er bøsse?” og alt sådan noget. Og jo mere jeg tænkte over det, desto mere bange blev jeg ved tanken.
Han spurgte mig tit om ting som: “Ville du stadig være venner med mig, hvis jeg var bøsse?”
Emil
Jeg gik i flere uger og prøvede at få mig selv til ikke at kigge på ham hele tiden og sådan noget. Men jeg kunne ikke lade være. Da der cirka var gået 3 måneder syntes jeg, at det var på tide at ‘få gjort noget ved det’. Jeg følte, at han skulle have det at vide, da han var min bedste ven. Da vi sov sammen blev jeg også altid tændt, og jeg syntes på en måde ikke, at det var fair ikke at fortælle ham noget.
Så en dag da vi begge to var hjemme hos en fælles ven, fortalte jeg dem, at jeg skulle fortælle dem en hemmelighed, men at jeg kun kunne fortælle det til én. Grunden til, at jeg sagde det, var, at jeg så håbede på, at det var Janus, der gik med, så det ikke var for åbenlyst overfor den anden. Men de besluttede sig for, at det skulle være Asger (den anden ven), så defor sagde jeg, at de bare begge to kunne gå med ned.
Mit hjerte hamrede – jeg kan tydeligt huske det. Jeg kan huske, at jeg hellere ville sige det til Janus i enerum, men nu følte jeg, at jeg skulle sige det. Jeg stod i lang tid. Og så efter cirka 4 minutter sagde Janus: “Okay, hvis du ikke har noget at sige, går vi bare op igen”. Så kiggede jeg ham i øjnene. “Okay, okay… det er fordi…….. at……. jeg…………… i rigtig lang tid har været forelsket i Janus”. Jeg kan tydeligt huske, at det var det, jeg sagde. Jeg nåede lige at se Janus’ øjne blive meget større, og så løb jeg alt det jeg kunne hjem.
Min mor var syg, og hun blev liggende i sengen, da jeg kom hjem, så jeg gik direkte ind på mit værelse. Jeg begyndte at græde… meget. Så ringede jeg til Janus, men han ville ikke snakke med mig… Han sagde, at vi skulle ta’ den næste dag i skolen. Jeg gik ind til min mor, som var faldet i søvn, og vækkede hende og sagde til hende, at jeg havde noget vigtigt at fortælle hende. Jeg fortalte hende så en lidt anderledes historie, og sagde, at jeg stadig tændte på piger og at jeg nok bare var blevet lidt fascineret af ham.
Næste dag ovre i skolen gik jeg ikke ind i klassen. Jeg stod ude på gangen. Så begyndte jeg at græde og min engelsk lærer kom og spurgte, hvad der var i vejen. Jeg bad hende om at hente Janus, og det gjorde hun så. Da han kom ud kunne jeg næsten ikke snakke… Jeg spurgte ham, om han var sur på mig. Han svarede nej, men han ville nok bare holde lidt afstand fra mig, sagde han. Jeg var meget ked af det. Den dreng jeg var forelsket i og min bedste ven havde lige ‘forladt mig’.
Og jeg ved, at jeg er bøsse – uden tvivl…
Emil
Der gik lang tid med depression, men det sidste halve år er det blevet bedre og bedre, og nu har jeg det fint igen. Jeg har haft meget alenetid og derfor allerede nu accepteret mig for den jeg er. Og jeg ved, at jeg er bøsse – uden tvivl… Sagen er bare den, at der er en del mennesker, der mangler at få det at vide.
Jeg ved godt, at man ikke rigtig kan springe ud i så tidlig en alder, men jeg har sprunget ud for den første person (udover Janus). Det var min kusine. I går nat. Jeg har tænkt længe på at sige det til hende, og så tænkte jeg “nu har jeg chancen”. Jeg sov hos hende, og klokken var blevet cirka halv to. Vi burde sove, da det var natten mellem søndag og mandag. Men det kunne jeg ikke. Det tog et par timer for mig at få det sagt, men endelig fik jeg det sagt, og det var virkelig en lettelse. Hun tog det meget fint og virkede nærmest glad over det.
Men grunden til jeg skriver til dig er for at spørge dig, hvad er næste skridt? Nu kender du hverken min familie eller mig, så det er nok lidt svært. Men hvad ville du gøre? Jeg forventer ikk’ noget svar, hvis du ikke lige har overskud, men jeg ville blive meget glad 😀
Kærlig hilsen Emil! 🙂
– o –
Jeg skrev tilbage til Emil:
Kære Emil!
Tusind tak for din mail og for din tillid! Jeg synes, at det er flot, at du har forstået og har accepteret, at du er bøsse allerede som 13-årig. Du er også utroligt heldig, fordi du har mulighed for at være teenager uden at skulle lade som om, at du er til piger. Jeg tror på dig, når du siger, at du er sikker, for det er bare noget, man kan mærke, og der er sikkert nogen, som vil sige til dig, at du er for ung til at vide det, men det tror jeg ikke, at du er.
Det er rigtig ærgerligt, at Janus blev så forskrækket, da du fortalte ham det, men forhåbentlig har han vænnet sig til tanken, så I har kunnet genoptage venskabet.
Du er kun 13 år, så du har ikke travlt. Derfor haster det heller ikke med at springe ud. Du kan tage det i lige netop det tempo, der passer dig bedst. Jeg ville nok vælge at springe ud overfor de personer, som betyder mest for mig – mine forældre, de nærmeste venner, søskende osv. Og jeg ville nok vælge at tale med dem én for én på et tidspunkt, hvor de har tid til at lytte og spørge. Din mor har muligvis gættet, at du ikke kun var fascineret af Janus, men at du var forelsket i ham, så måske er hun klar til at høre den rigtige historie?
På tidspunkt skal du jo også finde dig en kæreste, og det kan godt være lidt vanskeligt, hvis man er under 15. Du kan være heldig, at der er andre bøsser på skolen eller blandt dine venner og bekendte, men du skal jo være sprunget helt ud for at de kan finde dig. Måske kender du allerede nogen, som du tror også er bøsser? Man kan jo sagtens tillade sig at tale med dem og blive venner med dem, og hvis det så viser sig, at I begge er tiltrukket af hinanden, så er det jo kun fantastisk.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget. Hvis du har lyst, er du meget velkommen til at skrive igen. Jeg ønsker dig i hvert fald alt det bedste, og jeg krydser fingre for, at dit udspring nok skal gå godt.
Med kærlige hilsener
Mikael, www.spring-ud.dk
– o –
Hej Mikael!
Tusind tak for dit svar, det er jeg rigtig glad for, og jeg har tænkt mig at lytte til det.
Venlig Hilsen Emil… (:
– o –
To år og en måned senere hørte jeg atter fra Emil:
Kære Mikael!
Jeg skrev til dig for cirka 3 år siden, vil jeg gætte på, vedrørende min seksualitet og en oplevelse jeg havde med en af mine daværende venner, ved navn Janus, som jeg følte mig tiltrukket af.
Dengang var jeg meget alene, og jeg var også selv en del i tvivl om jeg var homoseksuel.
Tiden gik, og efter jeg selv blev afklaret omkring det, gik der ikke lang tid før jeg havde sprunget ud for alle mine venner. Der er dog én person jeg ikke har kunne sige det til: Min mor.
Det er egentlig lidt sært, eftersom hun nok er den person jeg er aller tættest på… Det kan også være, at det er derfor, jeg ikke kunne sige det.
For to dage siden tog jeg mig sammen og sagde det til hende. Som forventet tog hun det meget pænt, og der var ingen problemer på den front.
Jeg skriver blot til dig for at takke dig for dit svar på min mail dengang. Det har virkelig betydet meget, og uden din hjælp ville jeg ikke have været dér, hvor jeg er i dag. Tusind tak. Jeg føler mig så lettet, og frisk, og modig, og selvsikker, det er simpelthen bare så dejligt, efter at jeg har fået det sagt!!!
Mange kærlige hilsner fra Emil, 15 år 🙂